Region Nordjylland

Sengeafsnit for Rehabilitering, Hobro

Stolbjergvej 8, 9500 Hobro

Klinisk vejleder til sengeafsnit for Rehabilitering

Klinisk vejleder til Rehabiliteringsafsnittet i Hobro, Aalborg Universitetshospital.

Brænder du for at uddanne fremtidens sygeplejersker? Er du uddannet klinisk vejleder eller er du interesseret i at blive det? Så læs med her: Vi er Region Nordjyllands eneste rehabiliteringsafsnit og modtager patienter der har haft et betydelig funktionstab under deres indlæggelse. Vi er et afsnit der modtager patienter fra alle regionens specialer, hvilket medvirker til en kontinuerlig kompetenceudvikling blandt personalet og et helt fantastisk læringsmiljø for såvel nyuddannede som garvede sygeplejersker. Afsnittet har 20 rehabiliteringspladser for patienter der har brug for højt specialiseret rehabilitering, leveret af et tværfagligt team der fokuserer på at patienten genvinder mest muligt af sit habituelle funktionsniveau og kan udskrives til videre rehabilitering i kommunalt regi. Vi modtager ikke patienter med nyopstået hjerneskade.

For at rehabiliteringen skal blive en succes har vi et tæt samarbejde med alle relevante aktører på tværs af sektorerne, hvor fokus ligger på at patientens ønsker og behov bliver opfyldt.

Vi venter i spænding på at der skal bygges et nyt sundhedshus her på matriklen. Det nære sundhedsvæsens kommer til os. Vi bliver en del af et bæredygtigt samarbejde med vores samarbejdskommuner, hvor vi kan arbejde side om side, på tværs og alt derimellem, for at bidrage med løsningen til problemerne med sektorovergangen for patienten.

Sundhedsvæsenet kalder på alternative løsninger, og vi er SÅ KLAR TIL DET. 

Om jobbet
Vores patienter har kortere og længere indlæggelsesforløb bag sig inden de kommer til rehabilitering. Du skal derfor kunne koordinere og samle trådene, så både patienten/de pårørende får det bedst mulige forløb her. Vi er optaget af de skabe gode sektorovergange og har mange interessenter ind over vores patientforløb. Vi modtager patienter fra alle somatiske specialer, så der er rig mulighed for at udvikle dine kompetencer. Vi har et stort fokus på at inddrage patienten og dennes ressourcer. Vi modtager elever og studerende og har et godt veludviklet uddannelsesmiljø. Vi forventer at du som klinisk vejleder i samarbejde med vores uddannelsesansvarlig sygeplejerske tager ansvar for at tilrettelægge de studerendes læring i klinisk praksis og for at hjælpe de studerende til at reflektere over praksis, opgaver og procedurer.


Om dig
Vi leder efter dig, der brænder for det tætte samarbejde med både patienter, pårørende og kollegerne. Dig som elsker at lære fra dig, elsker at koordinere og planlægge gode patientforløb for vores patienter og deres pårørende, samt vores mange samarbejdspartnere.
  • Du har gode samarbejdsevner og er fleksibel.
  • Du bidrager til det tværfaglige samarbejde med patient og pårørende.
  • Du har en rehabiliterende tilgang til sygeplejen.
  • Du ser muligheder fremfor begrænsninger.
  • Du bidrager til et godt og udviklende arbejdsmiljø.
  • Du vil bidrage til fortsat sygepleje faglig udvikling i afdelingen.
Vi tilbyder
  • Et godt og læringsrigt kollegialt sammenhold.
  • Individuelt oplæringsforløb
  • Mentorordning med erfaren kollega
  • Et aktivt lærings- og uddannelsesmiljø.
  • Godt arbejdsmiljø
  • Et super spændende speciale hvor der er tid og rum til den personcentrerede sygepleje
  • Arbejdstid primært i dagvagt
Du kan her læse mere om at være sygeplejerske i Region Nordjylland og kom godt fra start.

Dit primære ansættelsessted er afsnit for Rehabilitering, men du kan forvente, evt. at skulle arbejde ved andre afsnit, under medicinsk afdeling Hobro. De drejer sig om følgende afsnit: Medicinsk afsnit for akut og multisygdom AMA/M1 Hobro. Dette sker altid ud fra en faglig begrundelse og med et varsel på minimum 4 uger.

Vil du vide mere
Du er altid velkommen til at kontakte os eller komme på besøg efter aftale.
Du kan også besøge vores afdeling på hjemmesiden. eller finde os på instagram: m3_rehabilitering
Yderligere oplysninger om stillingen kontakt ledende oversygeplejerske Karina Hummelshøj Kvist tlf. 97652461 mail: kakv@rn.dk eller Klinisk afsnitskoordinator Sandra Ileby Rokkedrejer tlf. 97652140 mail: s.rokkedrejer@rn.dk
Det praktiske
Vi er placeret midt i Hobro. Gode parkeringsmuligheder. Vi er tæt på motorvej. Tog/Bus er i gåafstand.
Vi er i det hele taget en flok gode mennesker og vi har det godt sammen.


Ansættelse: 1/5 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 20/3-23.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Karina Hummelshøj Kvist
  • Adresse
    Stolbjergvej 8, 9500 Hobro
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    17674
  • Quick-nr.
    445255
  • Indrykningsdato
    23-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Stolbjergvej 8, 9500 Hobro
  • Kontaktperson
    Karina Hummelshøj Kvist
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    17674
  • Quick-nr.
    445255
  • Indrykningsdato
    23-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.