Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 22, 2750 Ballerup

Sygeplejerske til et specialafsnit - Psykiatrisk Ambulatorium for Ældre på PC Ballerup

Har du lyst til at arbejde indenfor det komplekse felt af både medicinsk behandling, det fysiske og psykiske aspekt samt støttende samtaler? Så bliv en del af et velfungerende ambulatorium med højt fagligt niveau og fokus på trivsel.

Interesserer du dig for ældrepsykiatrien og kunne du tænke dig et job med arbejdstid i dagtimerne mandag til fredag, så læs med nedenfor eller søg via linket. Lige nu har vi nemlig en ledig stilling på Psykiatrisk Ambulatorium for Ældre i Ballerup.
 

Hverdag og arbejdsopgaver

Som sygeplejerske hos os vil du få tilknyttet mellem 35-45 patienter med forskellige diagnoser. Du bliver kontaktsygeplejerske og får til opgave at varetage behandlingen af dine patienter i tæt samarbejde med ambulatories læger og overlæge. Mere præcist indebærer dine opgaver bl.a.

  • opfølgende samtaler efter opstart/justering af medicin
  • støttende samtaler med fokus på kognitive teknikker
  • samarbejde med kommuner, plejehjem, støttekontaktpersoner
  • generel koordinering af dine patienters forløb.
  • mulighed for at være medansvarlig for gruppebehandling (kognitiv og/eller psykoedukativ)
  • at være daglig vejleder til sygeplejestuderende
     

Hvorfor skal du søge jobbet hos os?

Du får et spændende arbejde i et velfungerende og udviklingsorienteret specialafsnit med dygtige kollegaer. Hertil tilbyder vi en enestående mulighed for at være med til at implementere og udvikle F-ACT modellen for ældre psykiatrien.

Gode udviklingsmuligheder. Du har mulighed for at få ekspertkompetencer indenfor et vigtigt subspeciale. Du får et ansvarsfuldt, afvekslende og fagligt udviklende job med klarhed over din rolle. Der er supervision i den tværfaglige behandlergruppe samt individuel/monofaglig supervision efter behov. Hertil er der mulighed for uddannelse i kognitiv adfærdsterapi.

Du får dygtige og gode kollegaer, der er inspirerede og engagerede, og som du vil indgå i tæt tværfagligt samarbejde med. Vi er en arbejdsplads med opmærksomhed på psykisk arbejdsmiljø og trivsel.

Vi prioriterer et højt fagligt niveau, et godt kollegialt arbejdsmiljø og tværfagligt samarbejde med direkte kommunikation og respekt for hinandens faglighed. Vi arbejder kontinuerligt med forbedringer og effektivisering af arbejdsgange.
 

Lidt om Psykiatrisk Ambulatorium for Ældre

Psykiatrisk Ambulatorium for Ældre i Ballerup er en ambulant funktion med mulighed for udekørende besøg. Vi behandler patienter på 70 år og derover med psykiske lidelser af moderat-svær grad med behov for tværfagligt forløb samt patienter med demens med svære adfærdsforstyrrelser.

Psykiatrisk Ambulatorium for Ældre tilbyder medicinsk behandling, støttende samtaler, gruppebehandling og vedligeholdelses ECT.

Ambulatoriet består af en afsnitsledende overlæge og oversygeplejerske, læger, sygeplejersker, og sekretærer.
 

Kvalifikationer

Du er en faglig velfunderet sygeplejerske meget gerne med psykiatrisk erfaring samt erfaring med behandling af denne patientgruppe.

Det er en fordel, hvis du har kompetencer indenfor it/registrering i sundhedsplatform. Har du uddannelse i kognitive behandlingsformer, gerne med gruppeerfaring, er det også en fordel. 

Vi forventer, at du er fleksibel, selvstændigt arbejdende, udviklingsorienteret og har gode samarbejdsevner.
 

Ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er i dagtimerne mandag til fredag.

Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2023 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

 

Ansøgningsprocedure

Vil du vide mere om stillingen eller ambulatoriet er du velkommen til at kontakte:

Søg via linket, hvis du lyst til at bidrage med dit engagement og erfaring til Psykiatrisk Ambulatorium for Ældre. Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning senest den 21. marts 2023.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og indkalder løbende til ansættelsessamtaler.  
 

Om Psykiatrisk Center Ballerup

Vi er et stort universitetshospital i vækst med en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.

Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside eller læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Christina Dam Vestergaard
  • Adresse
    Maglevænget 22, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    247970
  • Quick-nr.
    445531
  • Indrykningsdato
    01-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    21-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Maglevænget 22, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Christina Dam Vestergaard
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    247970
  • Quick-nr.
    445531
  • Indrykningsdato
    01-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    21-03-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Brænder du for sygepleje – og vil du gøre en forskel i psykiatrien? Sygeplejerske søges til intensivt afsnit 2320, Psykiatrisk Center Nordsjælland, Hillerød

Psykiatrisk Center Nordsjælland  |  Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
27-08-2025

Ansøgningsfrist
15-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Infektionsmedicinsk ambulatorie søger sygeplejerske, Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
11-09-2025

Ansøgningsfrist
24-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Kom og bliv en del af et meget stærkt fællesskab i Afdeling for Bedøvelse og Operation. Juliane Marie Centret. Operationssygeplejersker søges.

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
08-09-2025

Ansøgningsfrist
18-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Psykiatrisk Akutteam Psykiatrisk Center Nordsjælland, Hillerød

Psykiatrisk Center Nordsjælland  |  Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
11-09-2025

Ansøgningsfrist
03-10-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bliv sygeplejerske på B103 – et åbent psykiatrisk døgnafsnit for børn og unge med forskellige behov

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Sygeplejerske & Klinisk vejleder

Opslået
08-09-2025

Ansøgningsfrist
21-09-2025