Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup

Overfysioterapeut til Afdeling for Ergo- og Fysioterapi, Rigshospitalet - Glostrup

Bliv en del af en stor og højt specialiseret afdeling, hvor faglighed, forskning, udvikling og trivsel er nøgleord.

Vi søger en overfysioterapeut til at lede et team af 22 fagligt skarpe, livlige fysioterapeuter og en udviklingsfysioterapeut, hvor du udover at være den centrale figur i teamet også bliver en vigtig del af afdelingens ledelsesteam. Ledelsesteamet udgøres af afdelingsledelsen og seks øvrige overterapeuter.

Teamet behandler patienter indenfor to hovedområder; medicin/geriatri inkl. Hjerte og KOL hold og patienter tilknyttet Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme herunder patienter med Scapula alatae.  Fysioterapeuterne varetager behandling af både indlagte og ambulante patienter og har stor og bred kontakt til hele hospitalet samt samarbejder med flere eksterne aktører.

Samarbejde
Som overterapeut er du tæt på den daglige drift. I samarbejde med teamet sikrer du den daglige opgaveløsning, via faglig ledelse der er retningsangivende for teamets medarbejdere.

Du har et tæt og koordineret samarbejde med teamets udviklingsfysioterapeut, og sammen er I ansvarlige for at understøtte udviklingen af fysioterapeuternes kompetencer samt at implementere ny viden til teamet. Det gør I ved at have tæt og løbende dialog omkring teamets faglige udviklingsområder, nye behandlingstiltag og prioritering af ressourcer dertil.

Dit og teamets nære samarbejde med hospitalets kliniske afdelinger er desuden med til at bidrage gode patientforløbet med udgangspunkt i IPLS (InterProfessionel Læring og Samarbejde), som er et interagerende samarbejde med inddragelse af patienten.

Det bedste fra to matrikler

Afdeling for Ergo- og Fysioterapi har matrikel og afsnit på både Blegdamsvej og i Glostrup og vi samarbejder på tværs af matriklerne på mange relevante områder. Samarbejdet foregår både ift. konkrete patientforløb og i formelle fora som ledelsesteamet, kvalitetsudvalg, LMU samt i forskning- og udviklings regi.

Vi afholder ledelsesteammøder på tværs af matriklerne hver 14. dag, hvor vi sammen sætter den strategiske retning og er fælles om indhold, fremdrift og opfølgning.

I overterapeutgruppen prioriterer vi at mødes til hele arbejdsdage, hvor vi arbejder med aktuelle emner som både omhandler driftsledelse og faglig- og strategisk ledelse.

I det daglige er dine nærmeste sparringspartnere overterapeutkollegaer på egen matrikel.

På matriklen er overterapeuterne dagligt ansvarlige for matriklens drift og udviser fælles ansvar for alle teams og stabsfunktioner, så afdelingen fremstår som en samlet enhed.

I matriklens overterapeutgruppe glædes vi over når en kollega lykkedes, og vi får energi af at give hinanden sparring og feedback. Vi deler kontor og elsker både de formelle og uformelle snakke og drøftelser over en kop kaffe.

 

Faglighed og ledelseserfaring
Vi søger en overterapeut, der er uddannet fysioterapeut og det er en fordel, at du har erfaring med ledelse og gerne indsigt i rygområdet og eller det medicinske/geriatriske område, gerne hospitalserfaring.

 

Du kan lide at være tæt på medarbejderne, driften og afsnittene – og formår at sætte retning og motivation for medarbejderne og teamet. Din adfærd afspejler det du siger - og med din lyttende adfærd og nysgerrighed udviser du omsorg og støtte til refleksion hos medarbejdere.  

 

I en travl hverdag er du god til at bevare det faglige overblik og formår at prioritere i teamets og medarbejdernes opgaver – og står fast på dem.  Det er også dig, der er med til at sikre trivsel i teamet samt et godt arbejdsmiljø via åbenhed og tillid.

 

Det tværgående samarbejde passer dig godt – og det falder dig let at have kontakt både udadtil med kommunerne og tværfagligt på hospitalet.


Om os
Vores afdeling er beliggende på to matrikler, Glostrup og Blegdamsvej, og ledes af to chefterapeuter. I afdelingen er der inkl. vores stab ansat 170 fysio- og ergoterapeuter, som er organiseret i 7 monofaglige teams - 3 teams på Glostrup og 4 teams på Blegdamsvej.

Hvert team ledes af en monofaglig leder, og i alle teams er der tilknyttet en udviklingsterapeut. Både udvikling såvel som forskning er en integreret del af afdelings virke, og som en naturlig konsekvens heraf bedriver vi klinisk forskning med udgangspunkt i klinikken inden for mange forskellige specialer. I afdelingen har vi både fysio- og ergoterapeutstuderende. Vi vægter den kliniske undervisning, idet vi tager ansvar for at uddanne vores fremtidige kollegaer. Afdelingens sekretariat har en central funktion og understøtter patienthåndteringen og det administrative arbejde.

Afdelingens kerneopgave og grundelementet for vores arbejde er, at vi i samspil med relevante samarbejdspartnere bidrager til sammenhængende patientforløb, som skaber værdi for patienten. Den ergo- og fysioterapeutiske intervention spiller sammen med kerneopgaven og foregår i et tæt samarbejde med patienten, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere i et interprofessionelt samarbejde.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om jobbet og afdelingen er du velkommen til at kontakte Chefterapeut Therese Vitthøfft Dahl på tlf. 4117 0555 eller mail therese.vitthoefft.dahl@regionh.dk, Chefterapeut Lisbeth Wiben på tlf. 2612 4950 eller mail lisbeth.wiben.gundersen@regionh.dk eller overfysioterapeut Nora Holmestad-Bechmann på tlf. 3863 3092 eller mail nora.holmestad-bechmann@regionh.dk.

Du kan også læse om afdelingen på vores hjemmeside.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og er til besættelse pr. d. 1. juni 2023.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Send din ansøgning, CV og relevante bilag online via linket her på siden.

Ansøgningsfristen er den 29/3 2023.
Vi afholder 1. samtaler mandag d. 17/4 og evt. 2. samtale onsdag d. 19/4 2023.
Vi glæder os til at høre fra dig.  

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Therese Vitthøfft Dahl
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Ledende fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    247971
  • Quick-nr.
    445533
  • Indrykningsdato
    01-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    29-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Therese Vitthøfft Dahl
  • Stillingstyper
    Ledende fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    247971
  • Quick-nr.
    445533
  • Indrykningsdato
    01-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    29-03-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.