Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
AFDELING FOR INFEKTIONSSYGDOMME, RIGSHOSPITALET - SØGER EN KLINISK ASSISTENT/PH.D.-STUDERENDE TIL FORSKNINGSPROJEKT OM HIV
Om projektet
Moderne HIV-behandling har medvirket til, at personer, der diagnosticeres med HIV i dag, kan forvente et næsten normalt langt liv med få eller ingen HIV-relaterede komplikationer. Anderledes ser det ud for personer med HIV, der ikke tager den ordinerede HIV-behandling, og for en del af de personer med HIV, der er diagnosticeret før introduktion af moderne HIV-behandling. Vi vil gerne medvirke til, at alle personer med HIV får den bedst mulige behandling med færrest komplikationer og har højest mulige livskvalitet. Projektet fokuserer derfor på personer med HIV, hvor der fortsat er behandlingsmæssige udfordringer.
Om stillingen
Som forskningsansat ved afdeling for infektionssygdomme får du en central og selvstændig rolle i planlægning og udførelse af projektet, herunder protokolskrivning, fondsansøgninger og publikation af resultater i internationale tidsskrifter. Stillingen er etårig som klinisk assistent med mulighed for forlængelse som Ph.d.-studerende.
Arbejdsugen kan delvist tilrettelægges efter individuelle behov, men da der er patientkontakt forbundet med stillingen, vil en betydelig foregå i afdelingen i dag tiden. Forskningsprojektet vil give både en unik indsigt i behandling af personer med HIV samt en bred indføring i klinisk forskning, som er anvendelig på tværs af de medicinske specialer.
Starttidspunkt gerne forår 2023; men kan ved behov aftales individuelt ved ansættelsessamtalen.
Om dig
Du er uddannet læge med interesse for klinisk forskning. Projektet involverer patientkontakt, og det er et krav, du er uddannet læge og kan kommunikere på dansk. Du er engageret og har gode samarbejdsevner, men arbejder også godt selvstændigt. Det er desuden en stor fordel, hvis du har tidligere forskningserfaring samt har gode færdigheder i mundtligt og skriftligt engelsk.
Om os
Afdeling for infektionssygdomme rummer klinisk arbejdende læger og en forskningsenhed, der er en integreret del af afdelingen. Vi er en stor gruppe af forskningsansatte herunder >20 læger, mange medicinstuderende og 3 forskningssygeplejersker. Vi har et tæt og godt samarbejde på tværs af faggrupper og projekter med mange fælles aktiviteter både forskningsmæssigt og socialt. Forskning i HIV og særligt komplikationer til HIV er en vigtig del af afdelingens forskningsprofil.
Din hovedvejleder vil være overlæge, adjungeret professor Ole Kirk, og overlæge, professor Susanne Dam Poulsen vil være medvejleder.
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger. Tiltrædelse pr. 1. april 2023 eller efter aftale.
Du kan søge stillingen ved at følge linket her på siden. Husk at uploade din ansøgning, CV med publikationsliste og anbefaling. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte overlæge, adjungeret professor Ole Kirk eller overlæge, professor Susanne Dam Poulsen, afdeling for infektionssygdomme, Rigshospitalet, E-mail: ole.kirk@regionh.dk eller susanne.dam.poulsen@regionh.dk.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 25. marts 2023.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Ole Kirk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Forsker - Speciale
Intern medicin: Infektionsmedicin - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2023 - Regionens jobnr.
247983 - Quick-nr.
445568 - Indrykningsdato
01-03-2023 -
Ansøgningsfrist
25-03-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Ole Kirk - Stillingstype
Forsker - Speciale
Intern medicin: Infektionsmedicin - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2023 - Regionens jobnr.
247983 - Quick-nr.
445568 - Indrykningsdato
01-03-2023 -
Ansøgningsfrist
25-03-2023 (udløbet)