Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Forskningsbioanalytiker/laborant til Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Har du lyst til et selvstændigt og afvekslende arbejde i en forskningsgruppe i et nyt laboratorium? Så er du måske vores nye kollega, da cheflæge Jens Hannibals gruppe på Klinisk Biokemisk Afdeling søger en fast forskningsbioanalytiker/-laborant 37 timer ugentlig. Laboratoriet huser, ud over Jens Hannibals gruppe, også medarbejdere tilknyttet en anden forskningsgruppe, der også hører under Klinisk Biokemisk Afdeling.

Du skal være autoriseret bioanalytiker eller laborant og have erfaring med forskningsarbejde. Arbejdet vil omfatte forskellige RNA- og DNA-teknikker, Western blotting, celledyrkning og ELISA. Brugen af de forskellige teknikker varierer afhængigt af igangværende projekter, men god erfaring med RNA-oprensning fra både celler og væv vil være en stor fordel, det samme gælder qPCR og andre former for PCR samt Western blotting. Vi bruger qPCR i forbindelse med måling af mRNA-ekspression i væv/cellemodeller enten over døgnet eller efter stimuli. derudover anvendes PCR til genotypning af en række forskellige musestammer, som vi huser i vores stald.

Opgaverne afhænger som nævnt af igangværende projekter og arbejdet vil også kunne inkludere f.eks. vævudtagning fra forsøgsdyr med henblik på ex vivo forsøg, ajourføring af databaser, oprettelse og ajourføring af forskellige oversigter over fryserindhold, indkøb m.v.

Du skal:

  • Kunne planlægge forsøg og arbejdsdage i samarbejde med akademiker. Du får i vidt omfang mulighed for selv at stå for din daglige arbejdstilrettelæggelse. Prioritering og opgaveløsning vil dog foregå i samarbejde med gruppens akademikere og øvrige personale.
  • Have gode samarbejdsevner og være serviceminded, da arbejdet selvfølgelig inkluderer forskellige rutine- og vedligeholdelsesopgaver, der er nødvendige for laboratoriets funktion.
  • Være omhyggelig og struktureret, da det er essentielt for brugbarheden af resultaterne.
  • Være fleksibel og omstillingsparat, da forskning ikke kan planlægges skematisk. Flere delprojekter bliver udført sideløbende, og resultater kan vise sig at føre disse i en anden retning end oprindelig planlagt.

Forskningsgruppen på Klinisk Biokemisk Afdeling
Klinisk Biokemisk Afdeling yder døgnservice i forbindelse med blodprøveanalyser til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, praktiserende læger/speciallæger, psykiatrien og flere private hospitaler. Afdelingen har cirka 140 ansatte, hvoraf omkring ca. 10 personer i øjeblikket er tilknyttede Jens’ forskningsgruppen. Forskningsgruppen arbejder med døgnrytme og signalering, og du kan se professor, cheflæge Jens Hannibals forskningsprofil her.

Som arbejdsplads kan vi tilbyde dig:  

  • Engagerede, hjælpsomme og dygtige kollegaer.
  • Gode laboratoriefaciliteter.
  • Alsidige arbejdsopgaver og tæt samarbejde med nære laborantkollegaer og akademikere.
  • Fleksible og gode arbejdsforhold på Bispebjerg Hospital.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning
Ansøgningsfristen er d. 20. marts 2023 kl. 12.00

Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte biokemiker Birgitte Georg på telefon 51 53 64 13 eller cheflæge Jens Hannibal på telefon 51 54 01 69.  

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Birgitte Georg
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    248061
  • Quick-nr.
    445705
  • Indrykningsdato
    03-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Birgitte Georg
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    248061
  • Quick-nr.
    445705
  • Indrykningsdato
    03-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Administrativ medarbejder søges til Afdeling for Genetik, Rigshospitalet Blegdamsvej

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Bioanalytiker med specialfunktion

Opslået
05-05-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025