Social- og sundhedsassistent i Sterilcentralen, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Har du erfaring med at arbejde i en Sterilcentral?
Eller kunne du tænke dig at anvende dine sundhedsfaglige kompetencer på en anderledes måde?
Vi søger en SSA i ny-normeret stilling, måske er det noget for dig?
Sterilcentralen på SUH i Roskilde søger social- og sundhedsassistent 32-37 timer pr. uge i blandede dag -og aftenvagter på alle hverdage. Vi arbejder i 8 timers vagter (kl. 7.30-15.30 eller 13.00-21.00).
Tiltrædelse 01.05.23 eller efter aftale.
Som ansat i sterilcentralen varetager man opgaver, som sikrer, at hele sygehuset og ikke mindst operationsafsnittene har det fornødne udstyr. Arbejdsdagene kan være meget forskellige, og man roterer rundt i forskellige funktioner.
Du er meget velkommen til at komme på besøg for at få et bedre indtryk af, hvordan vi arbejder i sterilcentralen. Kontakt da oversygeplejerske Mie Grevenkop-Castenskiold tlf. 47 32 64 47 eller souschef Tatiana Bøttcher Hansen tlf. 47325260.
Du kan også finde os på Instagram: Sterilcentralen (@sterilcentralen_roskilde) • Instagram-billeder og -videoer
Vores forventninger til dig:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent.
- Gerne med erfaring fra operationsgang/sterilcentral eller lignende – Måske du ligefrem har sterilassistent uddannelsen.
- Har IT kendskab på brugerniveau og har teknisk flair.
- Er imødekommende, serviceminded og har god humoristisk sans.
- Er fleksibel, engageret og ansvarsfuld med gode samarbejdsevner.
- Du har en god fysik, da vi går og står meget.
- God ordenssans og god til at arbejde struktureret.
Vi tilbyder dig:
- En struktureret introduktion i 4-5 måneder, hvor vi anvender mentorordning og Region Sjællands on-boarding koncept.
- Faglig sparring med erfarne, dedikerede og dygtige kollegaer.
- En afdeling med stort fokus på et godt arbejdsmiljø.
- En afdeling der arbejder målrettet med udvikling og forbedring af kvalitet, patientsikkerhed og hygiejne.
Afdelingens profil:
Arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø vægtes højt i alle vores relationer.
Sterilcentralen er en del af Anæstesiologisk Afdeling, hvor vi desuden har intensivafsnit, opvågningsafsnit, centraloperationsafsnit, anæstesiafsnit samt dagkirurgisk afsnit.
Sterilcentralen sørger for genbehandling af instrumenterne fra alle sygehusets kirurgiske afsnit, som omfatter følgende specialer:
- Urologi
- Gynækologi
- Plastikkirurgi
- Mammae kirurgi
- Karkirurgi
Vi har fokus på at yde et højt fagligt niveau indenfor vores fagområde, og vi ønsker løbende at udvikle og forbedre vores ydelser med udgangspunkt i nyeste viden og gældende standarder.
Vi anvender case-cart-systemet, som betyder, at vi pakker vogne til operationsgangen, som indeholder alt, hvad der er brug for til operationerne. Derfor har vi også et tæt samarbejde med operationsgangen om løbende forbedringer.
Derudover sørger Sterilcentralen for indkøb og distribuering af sterile engangsvarer til hele sygehuset.
Sterilcentralens team består af social- og sundhedsassistenter, sekretærer, en souschef og en oversygeplejerske. Vi er i alt 22 faste medarbejdere.
Er det lige dig, vi har brug for, kan du søge stillingen ved at trykke ”søg jobbet” nederst i annoncen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mie Grevenkop-Castenskiold på telefon 47 32 64 47 eller souschef Tatiana Bøttcher Hansen tlf. 47325260.
Ansøgningsfrist søndag 26. marts 2023.
Samtaler afholdes onsdag 29. marts 2023 i tidsrummet 13.00-15.30.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Karina Nielsen
kahni@regionsjaelland.dk
47323600 - Stillingstyper
Social- og sundhedshjælper - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2023 - Regionens jobnr.
025061 - Quick-nr.
445774 - Indrykningsdato
06-03-2023 -
Ansøgningsfrist
26-03-2023
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×