Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Lægesekretær til Geriatrisk sengeafsnit Holbæk Sygehus - Genopslag

 

Vi har plads til dig!

Lægesekretær til Geriatrisk sengeafsnit Holbæk Sygehus - Genopslag

Medicin 2 søger uddannet lægesekretær med tiltrædelse pr. 1. maj 2023 – eller efter aftale.

Da vi ønsker et bredere ansøgningsfelt, har vi valgt at genopslå denne stilling.

Du vil blive del af 2 sengeafsnit, geriatrisk sengeafsnit (03-4) og apopleksi afsnittet (03-3), hvor din primære funktion vil være i 03-4. Mellem disse to afsnit, er der en usynlig vindeltrappe, hvor der er mulighed og behov for arbejdsglidning og hjælp afsnittene imellem. Du bliver den 4. lægesekretær i denne konstellation og vil blive grundigt oplært i alle arbejdsopgaver i begge afsnit.

Et forslag til din arbejdstid kan være kl. 8 – 15:30. Dette er en stilling uden vagter.

Du vil indgå i et tæt tværfagligt samarbejde omkring patienterne, mellem plejepersonale, læger og terapeuter. Der vil ligeledes være tæt kontakt til pårørende, egen læge og hjemmepleje.

Din indflydelse spiller derfor en vigtig rolle i forhold til at koordinere patienternes forløb.

Vi har fokus på, at arbejdsgange håndteres mest korrekt i forhold til LPR3 og Sundhedsplatformen, og arbejder løbende med forbedringer og nye måder at arbejde på.

Du vil hos os have meget afvekslende arbejdsdage, da vi skiftes til opgaverne, og du vil også have mulighed for at kunne byde ind på flere spændende ansvarsområder.

Vi kan tilbyde dig:

  • en fantastisk flok kolleger fra de forskellige faggrupper
  • en rigtig god og tæt kollega på kontoret, og to andre på etagen under
  • afvekslende arbejdsdage
  • en arbejdsplads, hvor der er plads til latter og godt humør
  • en social gruppe i hele Medicin 2, hvor alle kender og passer på hinanden
  • et stærkt fællesskab, hvor der er plads til at sige sin mening
  • et timeantal på 37 timer eller efter aftale
  • mulighed for specialeopgaver (det kan være elevansvarlig, superbruger eller klagesagsansvarlig)
  • mig som leder, som gør en stor indsats for, at alle har det godt

Vi forventer at du;

  • er uddannet lægesekretær
  • er Sundhedsplatformen-certificeret
  • er indstillet på at tage ansvar og løse vante, men også nye typer af opgaver
  • er positiv, smilende og er god til at samarbejde, også tværfagligt, samt at bidrage til det daglige gode arbejdsmiljø
  • er glad for at være frontfigur både i forhold til patienter, pårørende og kolleger
  • kan være med til at udvikle nye arbejdsgange og tage nye opgaver
  • kan arbejde selvstændigt og kan prioritere opgaver
  • er ambitiøs og engageret

Hvem bliver så dine kolleger?

Vi er 17 lægesekretærer, fordelt på 3 sengeafsnit og 4 ambulatorier. Vi har fælles møder og fælles undervisning, vi har et velfungerende superbrugerteam og samarbejder ofte på tværs af specialerne. Vi har fokus på udvikling af lægesekretærfaget i forhold til nye opgaver og arbejdsformer. Hos os vil du også møde lægesekretærelever og SAK-studerende.

Jeg selv er ny ledende lægesekretær, som deler gruppens høje humør og begejstring for vores fag. For mig er det afgørende, at alle sekretærer trives og oplever arbejdsglæde.

Er du den vi savner til at gøre gruppen helt perfekt? Så skynd dig, at sende os en ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Er du nysgerrig på at vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte mig på tlf. 92 43 01 63 eller at smide mig en mail på tvn@regionsjaelland.dk (ledende lægesekretær, Tina Vedel Nielsen)

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Tina Nielsen
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    025089
  • Quick-nr.
    445794
  • Indrykningsdato
    06-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    27-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Tina Nielsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    025089
  • Quick-nr.
    445794
  • Indrykningsdato
    06-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    27-03-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.