Region Sjælland

Region Sjælland

Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse

Ledende lægesekretær med sort bælte i drift og udvikling søges til Medicin 2, NSR

 

Medicin 2 er karakteriseret af høj dynamik og aktivitet i hverdagen med stort fokus på faglighed og udvikling til gavn for patienterne. Vi har en selvstændig lægesekretærgruppe, der arbejder meget tværfagligt og i tværfaglige teams. Vi søger en leder, som har faglige visioner for lægesekretærgruppen.

Som ledende lægesekretær skal du kende din gruppe godt og sikre faglig udvikling for den enkelte lægesekretær. Samtidig søger vi en leder, som viser vejen både kulturelt, kollegialt og fagligt i tråd med afdelingens overordnede vision. Vil du gå forrest for denne dedikerede gruppe og er du god til implementering og fastholdelse, så er det lige dig vi søger.

Vores ønsker til dig:

  • Du må meget gerne have ledelseserfaring

  • Vi ser gerne du har diplomuddannelse eller anden relevant ledelsesuddannelse bag dig eller er motiveret for at tage en lederuddannelse

  • Du er en synlig leder, der tager ansvar og løfter vores kerneopgave omkring patientforløbene, samt har kendskab til Sundhedsplatformen

  • Du er en leder der lægger vægt på trivsel, som motiverer og via tilstedeværelse og engagement sikrer de bedste rammer for lægesekretærgruppens drift og udvikling

  • Du lærer dine medarbejdere godt at kende og kan se udviklingspotentialer med respekt for den enkeltes og forskelligheden

  • Du har gennemslagskraft og kan tage beslutninger, samt at du har evnen til at uddelegere ansvar for opgaven og opgaveløsningen

  • Du kan stå i spidsen som personaleleder med et godt overblik over ressourcer, udfordringer og potentialer

  • Du formår at tilrettelægge, organisere, monitorere og følge projekter og nye tiltag til dørs, samt tilrettelæggelse af arbejdsplan

  • Du kan navigere i en travl hverdag med mange bolde i luften og samtidig bevare overblikket

   Vi tilbyder dig

  • En spændende og engageret afdeling i udvikling

  • At blive en del af en ledergruppe, som er kendetegnet ved professionalisme og sammenhold

  • En spændende stilling med mulighed for såvel personlig som ledelsesmæssig udvikling

  • En meget engageret og løsningsorienteret lægesekretærgruppe med mange specialfunktioner

  • En lægesekretærgruppe der altid er klar til at gå foran og klar til at tage nye opgaver ind

  • En velfungerende koordinatorfunktion på tværs af lægesekretærgrupper

  • En afdelingsledelse som er klar med sparring og tæt involvering i de ledelsesmæssige udfordringer.

Om os:

På NSR arbejder vi med udgangspunkt i "sammen er vi bedst", det vil sige vi ønsker en kultur, hvor vi har et fleksibelt samarbejde mellem afdelinger og faggrupper. Vi ønsker en anerkendende, konstruktiv og handlingsorienteret kultur, hvor patienterne oplever sammenhæng og mulighed for at tage aktivt del i eget forløb.

Medicin 2 er en del af NSR og består af følgende afsnit:

  • sengeafsnit for Hormon- og hjertesygdomme, Slagelse Sygehus
  • ambulatorium for Hjertesygdomme, Slagelse og Næstved sygehuse
  • ambulatorium for Hormonsygdomme, Slagelse og Næstved sygehuse
  • Diagnostisk Center, Næstved Sygehus
  • Trombose- og AK-Centret, Næstved Sygehus

Der er i alt ca. 300 ansatte i Medicin 2 - heraf er 24 lægesekretærer. 13 lægesekretærer sidder på Næstved Sygehus fordelt over ambulatoriet for Hormonsygdomme, ambulatoriet for Hjertesygdomme, Diagnostisk Center og Trombose- og AK-Centret. De 11 lægesekretærer sidder på Slagelse Sygehus fordelt over ambulatoriet for Hormonsygdomme, ambulatoriet for Hjertesygdomme og i sengeafsnittet for Hormon- og hjertesygdomme.

Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau, som har fundament i vores vision "sammen er vi bedst". Det vil sige at vi stræber efter at have samarbejde om og med patienten. Afdelingens fundament for arbejdsglæde bygger på, at vi er sammen om at løse vores kerneopgave i det enkelte afsnit, på tværs af afdelingen og på sygehuset/sygehusene og hvor alle parter yder deres bidrag til at resultatet bliver det bedste – hver gang. På den måde bliver vi alle stolte over vores fælles arbejdsplads.

Yderligere oplysninger kan fås hos Konstitueret ledende lægesekretær Janni Walies på telefon 93 57 20 73 og Chefsygeplejerske Gitte Piriwe Risom på telefon 93 57 70 11

Søg stillingen senest den 27. marts 2023 inden midnat.

1. samtale forventes afholdt den 12. april 2023

2. samtale forventes afholdt den 17. april 2023

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Sammen er vi bedst.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus & Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Gitte Risom
    gri@regionsjaelland.dk
    93577011
  • Adresse
    Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    024918
  • Quick-nr.
    445814
  • Indrykningsdato
    06-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    27-03-2023


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus & Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Gitte Risom
    gri@regionsjaelland.dk
    93577011
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    024918
  • Quick-nr.
    445814
  • Indrykningsdato
    06-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    27-03-2023

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Ledende lægesekretær med sort bælte i drift og udvikling søges til Medicin 2, NSR"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.