Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Hjertemedicinsk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital søger sygeplejerske eller bioanalytiker til at udfører ekkokardiografi

Ønsker du at arbejde indenfor det hjertemedicinske speciale med ekkokardiografi som primær arbejdsopgave, så har vi en spændende stilling til dig.

Hjertemedicinsk afdeling søger en ekkotekniker eller en sygeplejerske/bioanalytiker, der har lyst til at uddanne sig til ekkotekniker. En ekkotekniker laver ultralydsundersøgelse (ekkokardiografi) af hjertet på ambulante og indlagte patienter.

Afdelingen har det største optageområde for en dansk hjerteafdeling og ekkokardiografi er en central undersøgelse i forbindelse med diagnosticering og udredning indenfor 30 dage. Ekkokardiografi udføres i tæt samarbejde med lægerne og der vil være løbende sparring omkring undersøgelsernes resultater
Man vil blive en del af det hjertemedicinske speciale med primære arbejdsopgaver i hjertemedicinsk ambulatorium på Hvidovre Hospital. Der kan forekomme tjeneste på begge matrikler ved sjældne lejligheder.

Ambulatoriet er præget af høj aktivitet og vægter et godt tværfagligt teamsamarbejde mellem sygeplejersker, ekkoteknikere, læger og sekretærer.
Afsnittet varetager den ambulante funktion indenfor Ekkokardiografi (TTE/TEE), hjerte-CT-forberedelse, Arbejds-EKG, Arytmi-udredning i form af Holter og R-test påsætning samt analyse. Desuden varetager ambulatoriet diverse læge- og sygeplejeprogrammer med behandling og pleje af mange forskellige hjertemedicinske lidelser.
Vi er en kompetent personalegruppe, der vægter omsorg og kvalitet i vores korttidssygepleje.

For tiden er vi 5 sygeplejersker/bioanalytikere, der udfører ekkokardiografi på vore 2 matrikler på henholdsvis Amager og Hvidovre hospital. Vi har fælles sparring og undervisning sammen med lægerne.

Vi søger en kollega, der:

  • Gerne har erfaring fra det kardiologiske speciale og meget gerne ultralyds-/ekkokardiografisk erfaring
  • Har lyst til at uddanne sig til ekkotekniker
  • Er grundig og detaljeorienteret
  • Har god patientkontakt
  • Har et godt overblik samt god til at planlægge og koordinere
  • Kan arbejde selvstændigt og som en del af et tværfagligt team
  • Er fleksibel og vil være med til at værne om det gode arbejdsmiljø
  • Er indstillet på at arbejde på flere matrikler og at oplæringen især vil forekomme på både Amager og Hvidovre hospital

Vi tilbyder dig:

  • Uddannelse til ekkotekniker foregår i ambulatoriet, hvor du vil være tilknyttet en læge og vores nuværende ekkoteknikere. Oplæringen vil være bygget op omkring en kombination af teoretisk gennemgang og praktisk træning på patienter. Den faglige kvalitet og udvikling i specialet prioriteres højt, og oplæringen vil foregå individuelt og velstruktureret med udgangspunkt i dine behov og kompetencer samt omsorg for dig som ny kollega.
  • Et godt arbejdsmiljø præget af udfordringer, engagement, medindflydelse og medansvar
  • Du må forvente at bruge tid på selvstudie af faglitteratur
  • Læringskurven er lang, men vi støtter dig undervejs
  • Efter endt oplæring får du mulighed for at deltage i efteruddannelse

Arbejdsvilkår:

Fastansættelse i vagtfri stilling per 1.5-2023 eller efter aftale, ca 30 timer per uge.

Daglig arbejdstid er 8.00 -15.30

Løn i henhold til overenskomst, kompetencer og erfaring

Er du interesseret så kontakt:

Oversygeplejerske Sussie Foghmar.

Du er meget velkommen til at komme forbi og hilse på os eller kontakte mig på telefon 38623380 samt skrive til mig på mail Sussie.Jeanne.Foghmar@regionh.dk.

Ansøgningsfrist: onsdag d. 22.marts 23. Der vil blive afholdt samtaler i løbet d. 27. marts

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Sussie Jeanne Foghmar
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    248148
  • Quick-nr.
    445909
  • Indrykningsdato
    07-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    22-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Sussie Jeanne Foghmar
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    248148
  • Quick-nr.
    445909
  • Indrykningsdato
    07-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    22-03-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.