Sonograf, Jordemoder/Sygeplejerske, 1 fast stilling pr. 1.6.23 i Center for Føtalmedicin og Graviditet, Rigshospitalet
Juliane Marie Centret
Center for Føtalmedicin og Graviditet søger 1 sonograf 30-37 t/u med ansættelse 1.6.23.
For at komme i betragtning til denne stilling er det en fordel med erfaring fra en føtalmedicinsk afdeling eller ultralydsklinik. Sonografer med lyst til en kombinationsstilling med vagt på fødegang, fødemodtagelse eller evt. barselsgang én dag om ugen alternativt hver 4. weekend ønskes.
Du skal være autoriseret jordemoder eller sygeplejerske.
Center for Føtalmedicin og Graviditet varetager screening, diagnostik og behandling af højrisiko tilstande hos fostre, herunder invasive indgreb i graviditeten. Rigshospitalet er landsdækkende center for føtalmedicin og modtager derfor gravide med komplicerede forløb fra hele landet.
Centeret består af et føtalmedicinsk ultralyd afsnit, svangre ambulatorium, diabetes ambulatorium samt Center for sårbare gravide. Obstetrisk afdeling skal årligt varetage ca. 5600 fødsler.
Den erfarne sonograf’s arbejdsopgaver er;
- selvstændigt at foretage ultralydsskanning af fostre, såsom 1. og 2. trimesterskanning og tilvækstskanning.
- at assistere ved moderkage -og fostervandsprøve.
- at varetage funktion i ”akut-teamet”, der består af ”akut sonograf” i tæt samarbejde med den akutte føtalmediciner.
- mulighed for at være en del af ”indgrebs-teamet”, som udfører f.eks. fosterblodtransfusioner, anlæggelse af dræn og laserbehandling ved tvillingetransfusionssyndrom.
Vi er et passioneret og engageret samarbejdsteam, som sætter pris på vores indbyrdes forskelligheder og interesser. Vi har et godt læringsmiljø som blandt andet udfolder sig ved vores daglige morgenkonference hvor vi diskuterer cases med føtalmedicinere eller i forbindelse med undervisning af kollegaer fra de specialer vi samarbejder med. Vi søger derfor en medarbejder der har lyst til at indgå i et tværfagligt team af ambitiøse kolleger med høj faglig kompetence.
Afdelingen har et stort flow af uddannelsessøgende læger og sonografer, samt andet sundhedsfagligt personale under uddannelse. Der er ligeledes tilknyttet PhD studerende, og der vil oftest være projekter i gang i afdelingen hvor også du som sonograf involveres.
Har du lyst til at høre nærmere om stillingen og os, er du velkommen til at kontakte vicechefjordemoder Karin Hammer-Jakobsen på mail: karin.hammer-jakobsen@regionh.dk eller på tlf. 3545 8276.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Ansøgningsfrist fredag d. 21.4.23.
Ansættelsessamtaler afholdes uge 17.
Søg stillingen via linket.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Karin Hammer-Jakobsen
karin.hammer-jakobsen@regionh.dk - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2023 - Regionens jobnr.
248177 - Quick-nr.
445979 - Indrykningsdato
08-03-2023 -
Ansøgningsfrist
21-04-2023
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×