Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Sonograf, Jordemoder/Sygeplejerske, 1 fast stilling pr. 1.6.23 i Center for Føtalmedicin og Graviditet, Rigshospitalet

Juliane Marie Centret

Center for Føtalmedicin og Graviditet søger 1 sonograf 30-37 t/u med ansættelse 1.6.23.
For at komme i betragtning til denne stilling er det en fordel med erfaring fra en føtalmedicinsk afdeling eller ultralydsklinik. Sonografer med lyst til en kombinationsstilling med vagt på fødegang, fødemodtagelse eller evt. barselsgang én dag om ugen alternativt hver 4. weekend ønskes.
Du skal være autoriseret jordemoder eller sygeplejerske.

Center for Føtalmedicin og Graviditet varetager screening, diagnostik og behandling af højrisiko tilstande hos fostre, herunder invasive indgreb i graviditeten. Rigshospitalet er landsdækkende center for føtalmedicin og modtager derfor gravide med komplicerede forløb fra hele landet.
Centeret består af et føtalmedicinsk ultralyd afsnit, svangre ambulatorium, diabetes ambulatorium samt Center for sårbare gravide. Obstetrisk afdeling skal årligt varetage ca. 5600 fødsler.

Den erfarne sonograf’s arbejdsopgaver er;

  • selvstændigt at foretage ultralydsskanning af fostre, såsom 1. og 2. trimesterskanning og tilvækstskanning.
  • at assistere ved moderkage -og fostervandsprøve.
  • at varetage funktion i ”akut-teamet”, der består af ”akut sonograf” i tæt samarbejde med den akutte føtalmediciner.
  • mulighed for at være en del af ”indgrebs-teamet”, som udfører f.eks. fosterblodtransfusioner, anlæggelse af dræn og laserbehandling ved tvillingetransfusionssyndrom.

Vi er et passioneret og engageret samarbejdsteam, som sætter pris på vores indbyrdes forskelligheder og interesser.  Vi har et godt læringsmiljø som blandt andet udfolder sig ved vores daglige morgenkonference hvor vi diskuterer cases med føtalmedicinere eller i forbindelse med undervisning af kollegaer fra de specialer vi samarbejder med. Vi søger derfor en medarbejder der har lyst til at indgå i et tværfagligt team af ambitiøse kolleger med høj faglig kompetence.

Afdelingen har et stort flow af uddannelsessøgende læger og sonografer, samt andet sundhedsfagligt personale under uddannelse. Der er ligeledes tilknyttet PhD studerende, og der vil oftest være projekter i gang i afdelingen hvor også du som sonograf involveres.

Har du lyst til at høre nærmere om stillingen og os, er du velkommen til at kontakte vicechefjordemoder Karin Hammer-Jakobsen på mail: karin.hammer-jakobsen@regionh.dk eller på tlf. 3545 8276.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist fredag d. 21.4.23.
Ansættelsessamtaler afholdes uge 17.

Søg stillingen via linket.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Karin Hammer-Jakobsen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    248177
  • Quick-nr.
    445979
  • Indrykningsdato
    08-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Karin Hammer-Jakobsen
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    248177
  • Quick-nr.
    445979
  • Indrykningsdato
    08-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bliv jordemoder på Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Jordemoder

Opslået
11-04-2025

Ansøgningsfrist
30-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Jordemødre til fødegangen på Herlev Hospital

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Jordemoder

Opslået
23-12-2024

Ansøgningsfrist
01-06-2025