Region Nordjylland

Almenpsykiatri Syd: Ledelse og Sekretariat

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Overlæge søges til åbent sengeafsnit for depression ved Almenpsykiatrisk Afdeling Syd, Aalborg Universitetshospital

Brænder du for at være med til at udføre og udvikle den bedste behandlingsindsats for patienter med affektive sindslidelser, så kan dette være jobbet for dig.

Om jobbet
Den ledige overlægestilling er tilknyttet S8, som er et åbent sengeafsnit med 14 senge for patienter med affektiv sindslidelse, primært depression. Som overlæge vil du have en særlig vigtig opgave i form af ledelsesansvar for de faglige opgaver, som sengeafsnittet løfter. Denne opgave løfter du i tæt samarbejde med behandlergruppen, ledende oversygeplejerske, KAK og UUU-sygeplejerske, hvor I også sammen har fokus på koordinering af daglig drift, samarbejde og arbejdsmiljø. Du vil desuden få et tæt samarbejde internt i området for Affektive lidelser, til sengeafsnit S7 (primært patienter med bipolar lidelse) og til ambulatorium for depression, hvor patienterne typisk bliver fulgt ambulant, samt udadtil til de intensive lukkede sengeafsnit og til skadestue/modtagelse.

Du vil naturligt indgå i den faglige udvikling omkring affektive lidelser sammen med de øvrige speciallæger i området, den ledende overlæge og professorerne, og vi forventer, at du i passende omfang deltager i de udviklings- og forskningstiltag området har. Endelig vil du have supervisions- og undervisningsopgaver i forhold til egen faggruppe, øvrigt personale og medicinstuderende. Afdelingen er en del af Aalborg Universitetshospital, og derfor har vi et særligt stort fokus på udvikling af uddannelsesmæssige opgaver i forhold til medicinstuderende. Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.

Om dig
Vi forventer, at du er speciallæge i psykiatri med erfaring indenfor affektive lidelser og ønske om at fungere i en spændende stilling med både klinisk og forskningsmæssige aktiviteter. Vi har et ønske om, at du er i besiddelse af undervisningskompetencer og erfaring, både i relation til undervisning af medicinstuderende og kollegaer, men også ift. undervisning af patienter og pårørende. Vi ser gerne, at du er forskningsaktiv eller har forskningsmæssig interesse. Endelig vil det være nødvendigt, at du trives i et arbejdsfelt med mange mennesker, har gode kommunikative evner, formår at strukturere din hverdag i forbindelse med de forskellige opgaver og er en aktiv medspiller i en foranderlig hverdag.
Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.

Vi tilbyder
Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd, Aalborg Universitetshospital er en stor psykiatrisk afdeling med mange kollegaer, hvor vi vil invitere dig ind i et fagligt fællesskab med en god tone.

Vi arbejder efter regionens I-TOP værdier, og sætter det meget højt, at vi i vores arbejde har fokus på at se og møde patienterne der, hvor de er, ved at sætte deres behov først og at gøre det, der virker for patienten. I Patientens Team arbejder vi på, at sikre det tværsektorielle samarbejde i de sammenhængende patientforløb sammen med patienten og pårørende.

Stillingen er en fuldtidsstilling med vagtforpligtigelse.

Om os
Området for Affektive lidelser er en del af Almenpsykiatrisk Afdeling Syd og arbejder specialiseret med udredning og behandling af patienter med affektive lidelser. Området rummer de to åbne sengeafsnit, S7 og S8, og to ambulatorier, hhv. Ambulatorium for Depression og Enhed for Bipolar Lidelse, som begge har regionsdækkende funktion.  

Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd omfatter fire almenpsykiatriske områder med åbne og intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse og en omfattende ambulant funktion.
Afdelingsledelsen samt områderne for Affektive lidelser, Angst og Personlighedspsykiatri samt Akut og Intensiv Psykiatri er samlet på Mølleparkvej i Aalborg, mens området for Psykose har til huse på Brandevej i Aalborg Ø.
Vores optageområde er Aalborg Kommune, Rebild Kommune, Vesthimmerland Kommune og Mariagerfjord Kommune for patienter på hovedfunktionsniveau og på regionsfunktionsniveau.

Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd er del af Aalborg Universitetshospital og står sammen med somatikken overfor udflytning til det Ny Universitetshospital om ca. 3 år. Aktuelt er hele Region Nordjylland overgået til ny elektronisk patientjournal, det nye NordEPJ, som du også vil blive involveret i ift. at sikre de gode lokale arbejdsgange.

Vil du vide mere
Ønsker du yderligere information om stillingen, herunder information om mere detaljeret funktionsbeskrivelse, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Odeta Jankuviené 97 64 35 84 og cheflæge Inger Brødsgaard 97 64 47 92.

Du kan læse mere om Psykiatrien og vores afdeling på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.

Det praktiske
Vi indhenter referencer på den person vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.

Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Samtaler forventes afholdt: 12. april 2023

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Susanne Matthiasen Larsen
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    17758
  • Quick-nr.
    446003
  • Indrykningsdato
    08-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    27-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Susanne Matthiasen Larsen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    17758
  • Quick-nr.
    446003
  • Indrykningsdato
    08-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    27-03-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.