Sengeafsnit for Medicin og Ortopædkirurgi MO3
Højtoftevej 2, 7700 Thisted
Er du social- og sundhedsassistent, og har du interesse for både medicinsk og ortopædkirurgisk sygepleje, så er det dig vi søger på vores hold - Afsnit MO3, Aalborg Universitetshospital, Thisted – Medicinsk og Ortopædkirurgisk Sengeafsnit
Om os:
Afsnittet har i alt 20 senge, hvoraf 12 er dedikeret til intern medicin og 8 er dedikeret til ortopædkirurgi.
Som vores nye kollega skal du vide, at vi har fokus på din oplæring. Vi ved, hvor vigtigt det er, at du trives og falder godt til i personalegruppen. Oplæringen tilpasses den enkelte og der spiller du selv en stor rolle.
Intern medicin
Vores medicinske patientkategori er overvejende patienter med lungerelaterede sygdomme og kredsløbslidelser. Desuden indlægges patienter til medicinsk udredning med infektionssygdomme, cancersygdomme, ernæringsproblemer eller smerteproblematikker.
Ortopædkirurgi
Vores ortopædkirurgiske patientkategori er overvejende patienter med hoftenære frakturer, andre brud efter uheld/traumer, amputationspatienter og sårpatienter.
Variationen indenfor de to kategorier er stor, så du kommer til at opleve en meget afvekslende hverdag. Vi modtager også ØNH-patienter til postoperativ observation det første døgn på aftalte dage.
Du får gode muligheder for at få et bredt kendskab til medicinske og ortopædkirurgiske sygdomme og følge både kortere og længerevarende forløb. Vi har fokus på de gode og sammenhængende patientforløb, hvor den gode udskrivelse starter ved indlæggelsen. Det vil sige, at vi i samarbejde med blandt andre patient og pårørende planlægger udskrivelse og hjemkomst allerede ved indlæggelse, så patienten er tryg ved forløbet.
Som social- og sundhedsassistent hos os bliver dine opgaver primært at planlægge, udføre og vurdere sygeplejen til vores patienter i deres behandlingsforløb. Der vil være både praktiske instrumentelle opgaver, samt opgaver af administrativ karakter.
Derudover skal du også forvente pædagogiske og undervisende opgaver i forhold til sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever og ambulancebehandlerelever, som alle kommer her i praktikforløb i forbindelse med uddannelsen.
Om dig:
Vi glæder os til at møde vores kommende kollega, der:
- er positiv og har fokus på god kvalitet i plejen med udgangspunkt i den enkelte patient
- har et godt overblik
- er fagligt engageret og bidrager til udvikling
- har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- er fleksibel og indstillet på at gøre en ekstra indsats, når det kræves
- lægger vægt på godt tværfagligt samarbejde
- kan lide en arbejdsdag med vekslende arbejdsopgaver
- ønsker at udvikle sig fagligt
Vi tilbyder:
- et spændende speciale med mulighed for personlig og faglig udvikling
- meget afvekslende arbejdsdage med forskellige arbejdsopgaver
- engagerede kollegaer, der er gode til at hjælpe hinanden
- højt fagligt niveau
- faglig sparring og undervisning
- et godt socialt miljø
- indflydelse på egen arbejdsplan, hvor du kan indgive dine ønsker til vagtplanen i MIN TID
- en mentor, som sammen med dig er ansvarlig for din oplæring i afdelingen
Dit primære ansættelsessted vil være Medicinsk og Ortopædkirurgisk Sengeafsnit MO3, men for at understøtte sammenhængende patientforløb og kompetenceudvikling kan du eventuelt på sigt forvente at skulle arbejde på et andet afsnit under medicinsk afdeling. Dette vil altid ske ud fra en faglig begrundelse og med et varsel på minimum 4 uger.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Marianne Kold Nielsen, tlf. 21 82 86 15.
Det praktiske:
Stillingen er en fast stilling og som udgangspunkt på 37 timer pr. uge i blandede vagter, evt. mulighed for deltidsansættelse.
Tiltrædelse snarest eller efter aftale.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og aftaler med FOA.
Ansøgningsfrist: 27 marts 2023.
Samtaler finder sted 29. marts 2023.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Marianne Kold Nielsen - Adresse
Højtoftevej 2, 7700 Thisted - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2023 - Regionens jobnr.
17766 - Quick-nr.
446071 - Indrykningsdato
09-03-2023 -
Ansøgningsfrist
27-03-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Højtoftevej 2, 7700 Thisted -
Kontaktperson
Marianne Kold Nielsen - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2023 - Regionens jobnr.
17766 - Quick-nr.
446071 - Indrykningsdato
09-03-2023 -
Ansøgningsfrist
27-03-2023 (udløbet)
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Savner du tid og nærvær med dine patienter.
Regionshospital Nordjylland | Barfredsvej 83, 9900 Frederikshavn
Social- og sundhedsassistentOpslået
13-05-2025Ansøgningsfrist
25-05-2025 -
Erfaren social og sundhedsassistent søges til intensivt psykiatrisk sengeafsnit med akut modtagelse N6
Psykiatrien - Region Nordjylland | Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
Social- og sundhedsassistentOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
14-05-2025 -
Medicinske patienter er noget helt særligt! Brænder du for medicinsk sygepleje og vil have gode kollegaer, så søg hos os!
Regionshospital Nordjylland | Bispensgade 37, 9800 Hjørring
Social- og sundhedsassistentOpslået
09-05-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Bostedet Hadsund søger kollega i forbindelse med modtagelse af ny borger
Specialsektoren | Kjeld H. Jensens Vej 2A, 9560 Hadsund
Social- og sundhedsassistentOpslået
07-05-2025Ansøgningsfrist
19-05-2025 -
God kollega, skønne borgere og en fast nattevagt - hvis det er sagen, så har vi stillingen.
Specialsektoren | Odinsvej 25, 9870 Sindal
Social- og sundhedsassistentOpslået
09-05-2025Ansøgningsfrist
17-05-2025