Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Italiensvej 1, 2300 København S

Fysioterapeut på 30 timer søges – Så har du lyst til at lære mere om det akutte speciale, er det dig, vi mangler på Afdeling for Medicinske Sygdomme på Amager Hospital

Vi søger 1 fagligt engageret fysioterapeut til vikariat indtil 31. januar 2024 på Amager Hospital, da vi har fået en opnormering via projekter.

Du må gerne være nyuddannet, og du skal bare have lysten til at lære og til at arbejde på et akuthospital. Så får du til gengæld en meget bred erfaring og mulighed for at sparre med gode kollegaer.

Amager Hospital rummer det medicinske speciale, så har du kendskab eller interesse indenfor dette, og vil du være med til at gøre en forskel for patienter og kollegaer, så er det dig, vi søger.

Fysioterapien går på tværs af afsnittene i medicinske afdeling med bl.a. geriatri, kardiologi, lunge og akutmodtagelse, og vi har fokus på faglighed, sparring og udvikling. Vi er i konstant forandring, fordi vi arbejder på et akut sygehus, hvor vores dagligdag sjældent er ens eller forudsigelig. Vi vægter det gode arbejdsmiljø højt og har fokus på fællesskab og trivsel og går derfor på tværs af alle afsnittene.

Vi tilbyder

En travl hverdag, hvor du får muligheden for at udvikle dine kompetencer indenfor et bredt spektrum af patienter og diagnoser. Vi tilbyder en grundig oplæring med udgangspunkt i, hvor du er, og hvad du kommer med. Vi tilbyder en plads i en god gruppe, hvor der er meget åbenhed og altid muligheden for at spørge, lære og sparre med kollegaerne, uanset om man er ny eller har været her i 25 år – man lærer hele livet.

Vores fokus er i høj grad er på udredning og videregivelse til primærsektor som led i den gode udskrivelse i tæt samarbejde med det tværfaglige personale. En stor del af vores patienter er kronikere, og vores kerneydelser for fysioterapien er initial vurdering og træning af indlagte. Arbejdet vil bl.a. bestå af indledende vurderinger, træning, bestilling af hjælpemidler og udarbejdelse af genoptræningsplaner.                                                                                                                                                                              

Derudover ser vi undervisning af det tværfaglige personale som en naturlig del af vores arbejde

Vi ønsker en positiv, nysgerrig og fleksibel kollega, der trives med en afvekslende og ikke altid forudsigelig hverdag, hvor du hurtigt skal kunne prioritere og omstille dig til nye opgaver. Du skal være handlekraftig og i besiddelse af et godt overblik.

Vi ønsker 1 fysioterapeut, der har styr på den faglige terminologi, er fagligt velfunderet, er effektiv og præcis i dokumentationen af arbejdet både skriftligt og mundtligt.

Det er en fordel, hvis du har:

  • Interesse for fysioterapi til akut medicinske patienter, geriatriske patienter, hjerterehabilitering og lungefysioterapi.

Ansættelsesvilkår
Vikariatet er til besættelse snarest muligt, og der holdes samtaler løbende.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lisette Berner på telefon 27263202 eller på e-mail:
lisette.danielle.feldtschou.berner@regionh.dk 
 
Ansøgningsfristen

Den 25. marts 2023 kl.12.00 – samtaler afholdes løbende.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Amager Hospital
  • Kontaktperson
    Lisette Berner
  • Adresse
    Italiensvej 1, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    248293
  • Quick-nr.
    446241
  • Indrykningsdato
    13-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    25-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Amager Hospital
  • Adresse
    Italiensvej 1, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Lisette Berner
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    248293
  • Quick-nr.
    446241
  • Indrykningsdato
    13-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    25-03-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.