Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Service og optimale patientforløb - er det dig? Børne- og Ungeafdelingen, NOH, søger lægesekretær pr. 1.5.23

I Børne- og Ungeafdelingen er vi optaget af, at vores børn og familier får de bedste forløb hos os og vi er altid på jagt for at gøre det bedre.

Derfor har vi fået mulighed for at oprette en ekstra stilling på 32-35 timer i vores Børne- og Ungeambulatorie/Børne- og Unge Akutmodtagelse fra d. 1.5.23 og foreløbigt frem til d. 31.12.23, så nu leder vi efter den helt rette kollega, som brænder for faget og som har et stort engagement, høj arbejdsmoral og med et medfødt servicegen.

Brænder du for service, optimale arbejdsgange og patientforløb:

Så er stillingen på Børne- og Ungeambulatoriet/Børne- og Unge Akutmodtagelsen lige noget for dig. Her vil du have et tæt samarbejde med de øvrige 8 lægesekretærer på afsnittet. Derudover vil du være en del af det tværfaglige team af læger, sygeplejersker, assistenter m.fl. i ambulatoriet og børne-ungemodtagelsen.
Vi har travlt og vores opgaver spænder vidt, jonglering med bookinger i ambulatorie på 3 matrikler (Hillerød, Frederikssund og Helsingør), kodefordeler, ventelister, pasning af callcenter, modtagelse af patienter i ambulatoriet i Hillerød samt i børne- og unge akutmodtagelsen og meget andet.  

Vi leder efter en kollega som er
* lægesekretær, om du er erfaren eller nyuddannet er ikke af betydning, men du skal være uddannet

* serviceminded og kunne håndtere telefonpasning og skrankefunktion med et smil

* god til at have overblik, sans for at arbejde selvstændigt, have gode samarbejdsevner og helhedsforståelse for opgaveløsning

* parat til at arbejde i et ofte travlt miljø og med skiftende arbejdstider

* certificeret i Sundhedsplatformen

* omstillingsparat

* indstillet på tæt tværfagligt samarbejde


Vi tilbyder til gengæld:
* et selvstændigt arbejde i tæt samarbejde med hele sekretærgruppen (14), hvor der er højt til loftet, masser af smil på læberne og en velvilje til at hjælpe hinanden med stort eller småt.

* et stort tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige faggrupper

* alsidige arbejdsopgaver i tværfagligt team i både indlagte og ambulante sammenhænge.            

* en rigtig god afdeling, hvor det er vigtigt, at medarbejderne oplever faglig stolthed og udtrykker arbejdsglæde.

* mulighed for efter/videreuddannelse

* en ledende lægesekretær, som arbejder for det gode arbejdsmiljø, en høj faglighed og et godt tværfagligt samarbejde

Børne- og Ungeafdelingen lægger stor vægt på kvalitet og ordentlighed og har stort fokus på registrering. Samtidig arbejder vi løbende med trivslen, både monofagligt, men også tværfagligt.
Vores børn og deres forældre har brug for en hjælpende hånd og det er vigtigt, at vi møder dem, der hvor de er og kan være med til at skabe ro omkring deres besøg i afdelingen.

Aflønning og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Nordsjællands hospital er "røgfrit".

Har vi vakt din nysgerrighed så skriv endelig til ledende lægesekretær Dorthe Vestergaard på mail: dorthe.vestergaard@regionh.dk. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 4829 4307.

Ansøgningsfrist d. 27. marts 2023 – samtaler afholdes d.30.3.23 mellem kl. 14-15.30, så tøv ikke med at sende din ansøgning i dag, indkaldelse til samtale foregår via e-mail.   

Bemærk ansøgninger fra ikke uddannede lægesekretærer vil ikke komme i betragtning til stillingen.

                         

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Vestergaard
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    248297
  • Quick-nr.
    446251
  • Indrykningsdato
    13-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    27-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Dorthe Vestergaard
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    248297
  • Quick-nr.
    446251
  • Indrykningsdato
    13-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    27-03-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.