Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Jordemødre til Tasiilaq Sygehus

Er du uddannet jordemoder og ønsker at komme til Grønland, så søger Tasiilaq sygehus jordemødre. Vores dygtige fødselsassistent skal på 3 måneders orlov og vi søger både en vikar til hende og/eller en jordemoderstilling, således at vi har to jordemødre eller en jordemoder og en fødselsassistent.

Vi søger vikarer til at dække perioderne:

  • 1 Jordemoder hele maj og hele juli måned
  • 2 Jordemødre fra slut juli 8 uger frem eller efter aftale

Vi kan tilbyde:

  • Godt tværfagligt samarbejde
  • Arbejdsopgaver der blandt andet består af: Svangerskabskonsultationer, fødevagter, tidligt indsats, samt tæt samarbejde med vores læger, tolke, og tværfagligt samarbejde med kommunen, sundhedsplejen og sengeafdelingen
  • God introduktion

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet jordemoder og eller uddannet fødselsassistent
  • Har erfaring indenfor fagområdet, da stillingen kræver meget selvstændighed
  • Er initiativrig og fagligt engageret
  • Har gode samarbejdsevner og er omstillingsparat

Om os:

  • Jordemoderkontoret og fødestuen er en integreret del af Regionssygehuset, der i øvrigt består af en lægeklinik, sengeafdeling med 18 sengepladser, operationsgang, skadestue, jordemoderfunktion inklusive fødsler, sundhedspleje, psykiatrisk- og somatisk hjemmesygeplejerske, TB sygeplejerske og byens apotek
  • Vi er samlet omkring 50 ansatte, og har 5 tilhørende sundhedscentre i Tiilerilaaq, Sermiligaaq, Kulusuk, Kuummiut og Isertoq. De gravide ude i bygderne kommer ind til planlagte svangre undersøgelser og fødsler
  • Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt, det er en vigtig del af jordemoderens arbejde at støtte, henvise og hjælpe de svangre med kontakten med de kommunale instanser da en del af de svangre kan være psykosocialt belastet. Der kan være tale om møder vedrørende sen-aborter eller henvisninger til tidlig indsats samt kontakt vedr. boligforhold
  • Jordemoderens opgave er også at rådgive de enkelte i prævention, støtte den svangre i graviditeten men også støtte den gravide hvis denne ønsker at få en abort

Lidt om Tasiilaq:

Tasiilaq er Østgrønlands største by med omkring 3000 indbyggere inklusive de 5 omkringliggende bygder.

Byen er afsidesliggende men den smukkeste natur og udsigt lige uden for døren.

Naturen tæt på byder på mange vandremuligheder, frisk luft og om vinteren mulighed for langrend, tage til skiliften og taget på snescooter og hundeslædeture, via de lokale turistaktører. Om især sommeren er der mulighed for sejlads og hytteture.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdet er 40 timer om ugen, og vagter hver anden weekend.

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: 1. maj 2023 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 3. april 2023. Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved, Tupaarnaq Maqe, på tlf. (+299) 98 12 11 eller på e-mail: tupa@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: personale@peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    23-158
  • Quick-nr.
    446255
  • Indrykningsdato
    13-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    03-04-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    23-158
  • Quick-nr.
    446255
  • Indrykningsdato
    13-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    03-04-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.