Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Italiensvej 1, 2300 København S

Vil du være klinisk vejleder?

Så skal du med på vognen hos os på Geriatrisk Afsnit på Amager Hospital, hvor den ene af vores 2 kliniske vejledere går på barsel til sommer, og inden da vil vi gerne klæde dig ordentligt på til at indgå i teamet. På Amager Hospital bliver du en del af en kultur, der bærer præg af ’landsbyhospital’, hvor vi kender og hjælper hinanden på tværs.

Vi er en ambitiøs arbejdsplads såvel socialt som fagligt

Vores afsnit er kendetegnet ved en høj faglighed og et godt kollegaskab på tværs af fagskel, hvor særligt humor og nysgerrighed præger dagligdagen. Vi griner af os selv og med hinanden og vores patienter. Det understøtter relationen og er med til at sikre, at patienterne har en god oplevelse med deres forløb hos os.

Vi arbejder tæt sammen mono- og tværfagligt og på tværs af sektorer og hospitalets øvrige afsnit. Vi undrer os sammen, så vi løbende understøtter den faglige udvikling og kvalitet og sikrer, at ny viden bliver en del af vores daglige praksis, hvilket de studerende i høj grad bidrager til.

Vores patienter er komplekse med flere diagnoser. Det fordrer en sygepleje, der spænder over både det akutte, fundamentale, palliative og instrumentelle. Hos os opnår man en god og bred ballast i det medicinske speciale, hvilket udgør et ideelt fundament for sygeplejersker både under og efter uddannelse.

Vi vil fortsat udvikle os som attraktivt kliniksted

Vi er meget optagede af, at man som sygeplejerskestuderende skal have et trygt og lærerigt klinikophold. Med udgangspunkt i de studerendes tilbagemeldinger, søger vi kontinuerligt at øge kvaliteten af den facilitering, som vi tilbyder dem, så de bedst muligt kan opfylde deres mål på alle semestre.

Dette har affødt, at vi siden august har arbejdet med at opstarte en studieunit. Som klinisk vejleder er du, i samarbejde med afsnittets anden kliniske vejleder, hovedansvarlig for at drive denne. Som klinisk vejleder er du desuden i et tæt samarbejde med hospitalets øvrige kliniske vejledere samt 2 kliniske undervisere, man deler kontorgang med.

Kom godt i gang som klinisk vejleder hos os

På Amager Hospital tager vi godt hånd om dig, og vi arbejder målrettet med individuelle introduktions- og kompetenceprogrammer. Da du vil have en fod i flere lejre, vil der være taget højde for dette i dit introduktionsprogram, så du vil blive introduceret både til det daglige arbejde som sygeplejerske og klinisk vejleder.

Hvis du ikke har erfaring med specialet eller studieunitkonceptet, vil det være en fordel at starte snarest, så du kan opbygge din viden om patientkategorien og arbejdsgangene i afsnittet og studieunitten, inden funktionen fra august/september vil fokusere på arbejdet med de studerende.

Stillingen er vagtbærende, dog med en overvægt af dagvagter, da arbejdet med de studerende primært ligger her. Du vil som udgangspunkt skulle arbejde fuld tid og hver 3. weekend.

Besøg os og få et indtryk af os inden du søger
Vi er meget stolte af vores afsnit, og du er meget velkommen til at kigge forbi, inden du søger.

Vil du vide mere om jobbet så ring til oversygeplejerske Lars Ravn på tlf. 24 64 03 18 eller assisterende oversygeplejerske Line Vinther på tlf. 20 57 31 74.

Sidste frist for ansøgning er den 27. marts 2023 kl. 24. Samtaler afholdes torsdag den 29. marts 2023 fra kl. 9.

Stillingen ønskes besat fra den 1. juli 2023 og gerne før og stopper den 30. juni 2024.

Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Amager Hospital
  • Kontaktperson
    Lars Ravn
  • Adresse
    Italiensvej 1, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2023
  • Regionens jobnr.
    248380
  • Quick-nr.
    446400
  • Indrykningsdato
    15-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    27-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Amager Hospital
  • Adresse
    Italiensvej 1, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Lars Ravn
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2023
  • Regionens jobnr.
    248380
  • Quick-nr.
    446400
  • Indrykningsdato
    15-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    27-03-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.