Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund

Farmakonom til Frederikssund Sygehus – Nordsjællands Hospital

Til vores Lunge- og infektionsmedicinske afsnit ønsker vi at ansætte vores egen farmakonom, der sammen med afsnittets øvrige faggrupper, skal være med til at kvalitetssikre patienternes medicinering

Lunge- og infektionsmedicinsk afsnit på Nordsjællands Hospital består af 3 sengeafsnit. 2 på Hillerød og 1 på Frederikssund. Til vores afsnit på Frederikssund Sygehus ønsker vi en farmakonom, der sikrer at patienten får korrekt medicin - både under indlæggelse og ved udskrivelse. Du skal derfor have interesse i det patientnære arbejde og kvalitetsudvikling. Vi sørger naturligvis for, at du bliver hjulpet rigtig godt i gang, og får en god introduktion til jobbet, så du bliver sikker i dagens opgaver.

Da vores Lunge- og infektionsmedicinske afsnit består af 3 sengeafsnit, bliver du en del af et bredt fagligt fællesskab, bestående af læger, plejepersonale, farmaceut, farmakonomer og sekretærer, som alle ønsker at indgå i et stærkt tværfagligt arbejdsfællesskab, hvor fokus er høj faglighed, kvalitet og patientsikkerhed. Fælles for os alle er et stort fagligt engagement og et ønske om at give den bedst mulige pleje og behandling til vores patienter.

Som farmakonom vil du have personalemæssig reference til oversygeplejersken på Frederikssund, men have en faglig reference til afdelingens farmaceut, som har sin daglige gang på Hillerød og Frederikssund sygehus.

Arbejdsopgaverne består i:

  • Dispensere og administrere medicin til indlagte patienter
  • Dispensere og blande IV medicin
  • Hjælpe patienterne med inhalationsmedicin
  • Undervise patienter i inhalationsteknik
  • Gennemgang af patienternes medicin ved indlæggelse
  • Dispensering af medicin til patienterne ved udskrivelse
  • Udskrivelsessamtaler, hvor du i samarbejde med patienten gennemgår medicinen ved udskrivelse

Hvem er vi:

I afsnittet har vi plads til 18 indlagte patienter, som ofte har akutte og kroniske lungesygdomme.

Patientforløbene varierer i længde, men er tit karakteriseret af akutte episoder. Patienter spænder fra den selvhjulpne pneumonipatient eller erysipilas til den multimorbide lungemedicinske patient med f.eks. lungecancer, KOL i exa, pleuraexudat.

Hos os går fællesskab, faglighed og forløb hånd i hånd. Det vil sige, at vi vedvarende arbejder på at imødekomme patienternes behov, samtidig med at vi passer på hinanden og dyrker sammenholdet. Vi prioriterer og bidrager alle til, at der er et godt arbejdsmiljø i afdelingen.

Vi søger en farmakonom der:

  • Har interesse for eller erfaring med klinisk farmaci på hospital
  • Har lyst til at arbejde patientnært
  • Prioriterer det tværfaglige samarbejde højt
  • Er løsningsorienteret og serviceminded
  • Har et ønske om at være med til at udvikle og forbedre

Vi sørger for:

  • Grundig oplæring, samt løbende kompetenceudvikling
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor tværfaglighed er i fokus
  • En velfungerende, kompetent og engageret personalegruppe, som glæder sig til at byde dig velkommen

Stillingen er på 30-37 timer alt efter aftale, og i tidsrummet mellem 7-18 på hverdage og evt. weekender.

Ansøgningsfrist tirsdag d. 11. april 2023. Der afholdes ansættelsessamtaler løbende. Send din ansøgning, CV mv. via Annoncelink.

Vil du gerne vide mere om stillingen, så kontakt oversygeplejerske Camilla Schiøtt Sørensen tlf. 4829 5260, eller mail camilla.schioett.soerensen@regionh.dk

eller farmaceut Pernille Printzlau tlf. 4829 4664 eller mail pernille.printzlau@regionh.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Camilla Schiøtt Sørensen
  • Adresse
    Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
  • Stillingstype
    Farmakonom
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    248383
  • Quick-nr.
    446408
  • Indrykningsdato
    16-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    11-04-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
  • Kontaktperson
    Camilla Schiøtt Sørensen
  • Stillingstype
    Farmakonom
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    248383
  • Quick-nr.
    446408
  • Indrykningsdato
    16-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    11-04-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.