Hvis du er almen mediciner og brænder du for det akutte område, så er det dig, vi søger!
Vi søger speciallæger til delestillinger mellem Almen Praksis og Akutafdelingen i Kolding.
Din hverdag vil være en blanding af dit arbejde i praksis, og arbejde i Akutafdelingen. I Akutafdelingen vil du deltage i det kliniske arbejde med udredning og behandling af akutte medicinske patienter samt være en del af speciallægeteamet og en del af varetagelsen af visitation og flow.
Du vil afhængigt af dine kompetencer indgå i bagvagtslaget i samarbejde med læger fra Akutafdelingen og Medicinske Sygdomme.
Vi prioriterer forskning og er i gang med opbygningen af et forskningsmiljø, hvor du vil have mulighed for at bidrage, hvis det har interesse. Samtidig er vi i gang med implementering af AkutPlanen, hvor vi på mange måder skal retænke det tværsektorielle samarbejde med styrkelse af det relationelle med vores samarbejdspartnere og udvikle smarte patientforløb. Her vil du få en vigtig rolle med dit ben ind almen praksis.
Om afdelingerne:
Akut Afdelingen
Akut afdelingen er SLB’ fælles akutmodtagelse. Afdelingen dækker både skadestuefunktion og akutmodtagelse af medicinske, neurologiske, kirurgiske, herunder karkirurgiske og organkirurgiske, ortopædkirurgiske og gynækologiske patienter. Vi behandler ca. 50.000 patienter årligt.
Akutafdelingen har en stab af faste læger og er organiseret således, at der dagligt er udtalt grad af samarbejde med lægerne fra de øvrige specialer.
I Akutafdelingen har vi uddannelseslæger på følgende niveauer: prægraduat, KBU, introduktionsstillinger og hoveduddannelse i akutmedicin, og læger på samme niveauer fra Medicinske Sygdomme. Desuden deltager vi i uddannelse af praktiserende læger og akutmedicinere i merituddannelse. Vi prioriterer uddannelse højt.
Den gode tone, åbent sind og respektfuldt samarbejde med kolleger, øvrige faggrupper og sygehusets andre afdelinger er en forudsætning for ansættelse i begge afdelinger. Samarbejdet med patienter og pårørende er ligeledes højt prioriteret.
Vi forventer
-at du altid sætter patienten først i ord og handling – også i en travl hverdag
-at du er speciallæge i intern medicin
-at du deltager aktivt i den daglige, kliniske vejledning af yngre kolleger
-at du deltager positivt i den kliniske implementering af forbedringsarbejde
-at du har god humor og ikke er fedtet med den
Om sygehuset
Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus med tre skarpe profiler
Kolding Sygehus er et moderne akutsygehus med ekspertise til alle patienter – døgnet rundt
Vejle Sygehus er vores kræft og specialistsygehus
Middelfart Sygehus er fælles indgang for alle regionale rygpatienter
Løn og ansættelsesvilkår
Sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Lægeforeningen gældende overenskomst. Ansættelse per 1/7 2023 eller efter aftale. Samtaler forventes afholdt i uge 18 og 19
Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved Cheflæge Anne Friesgaard Christensen, anne.friesgaard.christensen@rsyd.dk eller Ledende overlæge Mohamad El-Faramawi, mohamad.el-faramawi@rsyd.dk
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding -
Kontaktperson
Marianne Brøndum Pedersen
Marianne.Broendum.Pedersen@rsyd.dk - Stillingstype
Læge - Speciale
Intern Medicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2023 - Regionens jobnr.
224739 - Quick-nr.
446438 - Indrykningsdato
16-03-2023 -
Ansøgningsfrist
30-04-2023
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×