Region Nordjylland

Børn og Unge: Læger

Reberbansgade 15, 9000 Aalborg

Introduktionsstilling ved Børn og Unge afdelingen, Aalborg Universitetshospital

Er du interesseret i pædiatri og kunne du måske på længere sigt tænke dig at tage en speciallægeuddannelse i pædiatri?
Afdelingen for børn og unge på Aalborg Universitetshospital har en introduktionsstilling ledig til besættelse pr. 1. juni 2023 eller snarest derefter.

Hvem er vi?
Vi er en spændende, alsidig og travl afdeling med godt humør og sammenhold både i lægegruppen og tværfagligt.
Børn og Unge afdelingen
Børn og unge afdelingen består af en ambulant klinik, et daghospital, et døgnafsnit og en neonatal afdeling.
Afdelingen har omkring 250 medarbejdere med forskellige fagligheder herunder læger, sygeplejersker, pædagog, socialrådgiver, diætister, fysioterapeuter og psykologer. Desuden er der et tæt samarbejde med sekretærgruppen.
Klinikken og daghospitalet
Klinikken og daghospitalet står for det ambulante arbejde rettet mod børn og unge og varetager behandling med såvel kortvarige som langvarige forløb.
Klinikkens personalegruppe er opdelt i teams: Der arbejdes i vid udstrækning tværfagligt med et tæt samarbejde de forskellige faggrupper imellem.
Døgnafsnittet
Døgnafsnit har 17 almene senge og 6 onkologiske sengepladser.
Neonatal afsnittet:
Neonatal afsnittet har 20 sengepladser til børn under 1 mdr.

Afdelingen har, i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan alle de specialiserede regionale funktioner, samt i form af samarbejdsaftaler med Aarhus Universitetshospital højt specialiseret neonatologi, endokrinologi, hæmatologi, onkologi, nefro-/urologi, neuropædiatri, kardiologi og reumatologi.
Intensiv pædiatri varetages i samarbejde med børneanæstesiologer.
Afdelingen deltager i uddannelsen af medicinstuderende, sygeplejestuderende og psykologstuderende samt specialuddannelsen i pædiatri og almen medicin.
Herudover har afdelingen en aktiv forskningsenhed som det er muligt at få tilknytning til gennem stillingen.

Vi modtager om året knap 4.000 børn til indlæggelse og ser ca. 20.000 børn ambulant.
Afdelingen har et 2-skiftet forvagtslag, bagvagtslag og neonatalvagtslag.
Dine kolleger vil være 1 cheflæge, 18 overlæger, 6 afdelingslæger, 7 HU-læger i pædiatri, 8 uddannelsesstillinger i almen medicin og 3 introduktionsstillinger.

Vi kan tilbyde dig:
Introduktion i det pædiatriske speciale med en bred indføring i områdets forskellige grenspecialer. Erfaring med både akutte og kroniske pædiatriske patienter med god opbakning fra kollegaer. Vi har et godt lærings- og arbejdsmiljø og en solid speciallæge kapacitet, der muliggør god faglig supervision af afdelings-uddannelse søgende læger.

Dine arbejdsopgaver:
Du skal indgå i en 2-skiftet vagtordning på tjenestestedet sammen med hoveduddannelseslæger i pædiatri og almen medicin. Normeringen er p.t. 8 i det nævnte forvagtslag, og vagt kan forventes 5-6 gange om måneden.
Dagarbejdet i pædiatrien omfatter udover vagtarbejde, stuegang og selvstændigt ambulatoriearbejde under supervision.

Vi forventer:
En læge med lyst til at arbejde med børn, unge og deres familier.
Gerne relevant klinisk erfaring med børne- og ungdomspsykiatri, psykiatri, pædiatri og/eller almen praksis.
Gennemført KBU og tilladelse til selvstændigt virke som læge i Danmark.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er afhængig af, at der foreligger en blank børneattest (bekendtgørelse nr. 650 á 27.06.2005).

Ansøgningsfrist
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 30. marts 2023.

Såfremt du kommer til samtale, må du påregne, at der indhentes referencer.

Yderligere oplysninger om stillingen
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Charlotte Siggaard Rittig tlf 97663391/20240150 eller mail c.rittig@rn.dk

Vi glæder os meget til at møde dig!

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Charlotte Siggaard Rittig
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    8001-25-80-i-01
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    17797
  • Quick-nr.
    446447
  • Indrykningsdato
    16-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    30-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Charlotte Siggaard Rittig
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    8001-25-80-i-01
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    17797
  • Quick-nr.
    446447
  • Indrykningsdato
    16-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    30-03-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.