Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Bioanalytiker – barselsvikar, til Markørlaboratoriet ved Afdeling for Klinisk Biokemi
Vi søger en bioanalytiker i 37 timer pr. uge til varetagelse af opgaver i Markørlaboratoriet. Stillingen er et barselsvikariat fra 1. juni 2023 til 31. maj 2024.
Om Markørlaboratoriet
Hæmatologisk Markørlaboratorium er højt specialiseret i flowcytometrisk diagnostik og opfølgning i forbindelse med leukæmi og andre maligne blodsygdomme. Der er et lille team bestående af 5 bioanalytikere samt en tilknyttet lægegruppe, der alle brænder for specialet.
Fænotypebestemmelserne foretages på automatiske flowcytometre, af mærket FACSLyric og fortrinsvis på knoglemarvsaspirater, perifert blod og spinalvæsker. Analyserne foregår med EuroFlow konsortiets multicolor system og den avancerede analysesoftware, Infinicyt, som åbner for helt nye perspektiver i databehandlingen.
Der udføres ca. 3800 analyser om året, sideløbende med udviklings- og forskningsopgaver inden for specialet.
Arbejdsopgaver
Flowcytometriske analyser af knoglemarv, blod, spinalvæske og andre prøvematerialer fra patienter med kendt eller mistænkt hæmatologisk sygdom.
- Modtagelse og registrering af prøvemateriale
- Mærkning af prøvemateriale med antistoffer efter Euroflow principper
- Analyse og svarfremstilling vha. analyseprogrammet Infinicyt
- Bestilling og modtagelse af relevante varer til brug for den daglige drift
- Vedligeholdelse af apparatur og kontakt til relevante serviceafd. ved behov
Kvalifikationer
- Autoriseret bioanalytiker med interesse for flowcytometri, hæmatologi og/eller cellesortering.
- Er systematisk og har sans for detaljer.
- Er udadvendt, positiv, har gode samarbejdsevner samt et godt overblik.
- Er god til at arbejde selvstændigt og i teams.
- Er fleksibel, ansvarsbevidst og i besiddelse af et godt humør.
Vi kan tilbyde
- Grundig oplæring i arbejdsopgaverne
- Selvstændigt job i et travlt og fagligt engageret miljø
- Samarbejde med læger, bioanalytikere og forskere
- Nyt flowcytometrisk udstyr og analysesoftware
- Store muligheder for faglig udvikling og specialisering
Om Afdeling for Klinisk Biokemi
Afdelingen beskæftiger ca. 250 medarbejdere og har fokus på at skabe en arbejdsplads med spændende og afvekslende arbejdsopgaver. Afdelingen har en omfattende forskningsaktivitet. Du kan se mere om afdelingens aktiviteter i vores årsberetning:
Afdeling for Klinisk Biokemis værdigrundlag er en professionel tilgang til arbejdet. Vi møder alle samarbejdspartnere med tillid og respekt for vores forskellige kompetencer og bidrager til at opretholde et godt arbejdsmiljø i afdelingen. Vi tager selvstændigt ansvar, i et tværfagligt samarbejde, for at løse opgaver med høj faglighed og omhu.
Kvalifikationer
Du skal være uddannet bioanalytiker. Du skal være energisk, motiveret og fleksibel, have gode samarbejdsevner og have lyst til arbejdsområdet og til at lære nye teknikker.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er ledig fra d. 1. maj 2023. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem bl.a. Dbio og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Vikariatet er ledigt i 1 år.
Ansættelsesprocedure
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til professor, ovl., dr.med. Marianne Benn, tlf. 3545 3040.
Ansøgningsfristen er onsdag d. 12. april 2023. Vi forventer, at samtalerne afholdes i uge 16.
Ansøgning sendes til chefbioanalytiker Lone Christiansen, lone.christiansen.03@regionh.dk, Ansøgning vedlagt samtlige eksamenspapirer (studentereksamen eller tilsvarende og eksamens-/uddannelsesbevis for bioanalytikeruddannelsen), curriculum vitae samt eventuelle referencer sendes via nedenstående link.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Marianne Benn - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2023 - Regionens jobnr.
248424 - Quick-nr.
446488 - Indrykningsdato
17-03-2023 -
Ansøgningsfrist
12-04-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Marianne Benn - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2023 - Regionens jobnr.
248424 - Quick-nr.
446488 - Indrykningsdato
17-03-2023 -
Ansøgningsfrist
12-04-2023 (udløbet)