Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Social og sundhedsassistent til retspsykiatrisk sengeafsnit SL 8

 

 

Social og sundhedsassistent til retspsykiatrisk sengeafsnit SL 8

Kan du rumme fortællingerne om nogle af samfundets sygeste mennesker?

Kan du kende forskel på et fængsel og et sygehus?

Kan du kende forskel på et botilbud og et sygehus?

Ønsker du at gøre en forskel for den enkelte patient?

 

Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. ” Sådan skrev K. E. Løgstrup i 1956.

At arbejde i retspsykiatrien er i høj grad at holde et andet menneskes liv i sine hænder - på både godt og på ondt.

Vi rummer nogle af de mest komplekse og syge skæbner i psykiatrien. Det er en kompliceret balancegang at være professionel i et felt med, den dobbelte opgave at behandle et sygt menneske og samtidig løse den retslige opgave samfundet har givet os. Det professionelle mantra lyder- ”Vi er ikke et fængsel, vi er et hospital, vi yder behandling og ikke straf.

 

Rammerne for stillingen

Retspsykiatrisk afsnit SL 8 Afsnit ny kollega. Er du social og sundhedsassistent og vil du gerne arbejde med Recovery og aktiv patientinddragelse, så er det dig vi står og mangler! Stillingen er ledig pr. 01.06.2023 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge i blandede vagter- primært 2 vagtlag. Weekendarbejde hver anden uge.

 

Hvorfor du skal arbejde hos os

På SL8 er der fokus på patientinddragelse og meningsfuld pleje og behandling. Kan du se dig selv bruge tiden i miljøet sammen med patienterne, hvor du understøtter vejen imod deres personlige Recovery, så vil vi opfordre dig til at søge denne stilling.

 

Vi tilbyder

  • Fast tilrettelagt intro de første 14 dage. Samt obligatoriske grundkurser
  • Mentorordning de første 6 måneder
  • Daglig kollegial sparring/refleksion
  • Højt fokus på sikkerheden i afsnittet
  • Systematisk vedligeholdelse af trygtræning
  • Retspsykiatrisk kursus i deeskalering og sikkerhed
  • Stort fokus på undervisning og kompetence udvikling
  • Supervision
  • Mulighed for KUA uddannelse for Social og sundhedsassistenter
  • Obligatorisk undervisning i Opgavestyrret Retspsykiatri (OS)

 

Vi forventer

  • At du har interesse for psykiatrisksygepleje og har lyst til, at specialisere dig inden for det retspsykiatriske speciale
  • At du sætter dine faglige kompetencer i spil og er med til at understøtte udviklingen i afsnittet
  • At du er opsøgende på ny viden og formidler den videre til dine kolleger
  • At du deltager i kompetenceudviklende kurser samt vores trygtræningsprogram
  • At du bidrager til fagligheden, arbejdsglæden og det gode humør

 

Retspsykiatrien Region Sjælland består af lukket afsnit SL8 med 14 pladser, tre yderligere lukkede afsnit med 12 pladser hver og Sikringsafdelingen med tre afsnit á 10 pladser samt et ambulant Retspsykiatrisk Opsøgende Team med 150 patienter. Vi udvider og er i gang med at bygge 2 nye sengeafsnit.

På SL 8 behandler vi primært patienter med dom til anbringelse. Vi har særligt fokus på reducering af risiko adfærd, stabilisering og rehabilitering. 

Du vil som social og sundhedsassistent få mulighed for at præge den allerede høje faglige udvikling i afsnittet i samarbejde med et bredt og stærkt tværfagligt team, som består af social og sundhedsassistenter, sygeplejersker, socialrådgiver, læger, pædagoger, sekretær, psykolog, fysio- og ergoterapeut og farmakonom, som alle er ansat i afsnittet. Vi er organiseret i selvkoordinerende teams, der tager beslutninger og koordinerer egne patientforløb. Sammen skaber vi rammerne for en inddragende retspsykiatriske behandling. 

Vores rammer gør det muligt at tilbyde en meningsfyldt og sammenhængende behandling, der skaber trivsel for både patient og personale. Vores patienter er indlagt i gennemsnit 6 år, giver det personalet rig mulighed for at gå i dybden med individuelle pleje- og behandlingstiltag. Vores patienttilgang, arbejdsform og ledelses stil, er baseret på en grundlæggende ide om, at det vi gør, skal skabe værdi for patienterne. Denne tilgang herunder vores anerkendende misbrugsbehandling, har givet gode resultater i form af et meget lavt konfliktniveau, hvilket vi er stolte af. For at lære mere om vores unikke tilgang på SL 8, læs på hjemmeside http://www.opgavestyret.dk/.

 

I Afdeling for Retspsykiatri er der risiko for fysisk håndtering af patienter, hvilket du skal gøre dig overvejelser om, inden du søger. Sikkerhed er noget vi sætter højt på dagsordenen. Vores topmoderne sygehus gør det muligt, at skabe meget sikre og trygge rammer for både patienter og personale.

Anciennitet og tidligere ansættelsesforhold vil indgå i en samlet vurdering, men er ikke altafgørende. Vi er fagligt stærke, og kan derfor klæde dig på til opgaven, men vi forventer, at du er bevidst om egne grænser, og at din menneskelige ”rygsæk” er gearet til arbejdet på et intensivafsnit.

 

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Tine Pedersen tipr@regionsjaelland.dk mobil: 93 56 68 77 eller assisterende oversygeplejerske Sabina Petersen sabip@regionsjaelland.dk mobil:  93 56 68 62.

Ansøgningsfrist d. 31. Marts 2023 søg via Jobnet: https://job.jobnet.dk/ eller psykiatriens hjemmeside: https://www.regionsjaelland.dk/jobogkarriere

Der holdes ansættelsessamtaler d.11. April 2023

 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Tine Pedersen
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    025471
  • Quick-nr.
    446508
  • Indrykningsdato
    17-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    31-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Tine Pedersen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    025471
  • Quick-nr.
    446508
  • Indrykningsdato
    17-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    31-03-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.