Region Nordjylland

Klinisk Biokemi, Thisted

Højtoftevej 2, 7700 Thisted

Bioanalytiker til Aalborg Universitetshospital, Klinisk Biokemisk Afdeling i Thisted

Nu har du muligheden for at blive en del af et fantastisk kollegialt fællesskab.

Du vil blive en del af en attraktiv afdeling, som på daglig basis gør en stor forskel for mange patienter og borgere. Så har du lyst til nye udfordringer, hvor vi prioriterer faglig sparring, personlig og faglig udvikling, fælles drøftelser og oplæring tilrettet dig, så er det nu, du har muligheden. Vi søger en engageret og selvstændig kollega, som trives både med patientkontakt og med selvstændigt analysearbejde. Kan du tænke dig at bidrage ind i en afdeling, hvor et godt arbejdsmiljø har høj prioritet, så har vi stillingen til dig.

Afdelingens opgaver
Sammen med ca. 24 kolleger vil du få spændende og udfordrende arbejdsopgaver i en afvekslende hverdag, hvor alle har et medansvar for det gode patientforløb.  Afdelingens døgndækkende kerneopgaver er blodprøvetagning og EKG samt analysearbejde, her afleveres årligt omkring 1.900.000 analysesvar. Analyserepertoiret ligger indenfor hæmatologi, koagulation, syre/base, biokemi, immunkemi, HPLC og blodtypeserologi. Afdelingen udfører de almindeligste klinisk biokemiske analyser, blodtype-bestemmelse og BAC-test samt mobil blodprøvetagning og EKG i Thisted og Morsø kommuner.

Om dig
  • Du er uddannet bioanalytiker
  • Du arbejder professionelt og møder dine omgivelser med godt humør
  • Du er ansvarsbevidst og udviser aktiv deltagelse i personlig og faglig udvikling
  • Du kan arbejde selvstændigt og sætter samtidig en stor ære i at indgå i et team
  • Du er samarbejdsvillig og har gode kommunikationsevner
  • Du trives i en travl hverdag og er omstillingsparat i forhold til de forandringer, der opstår i løbet af en arbejdsdag
Vi tilbyder
  • Som udgangspunkt fast ansættelse 37 timer med skiftende tjeneste
  • Et godt arbejdsmiljø i tæt samarbejde med engagerede og dygtige kolleger med plads til humor
  • Grundig oplæring afhængig af uddannelsesmæssig baggrund
  • Et meningsfyldt arbejde i løbende udvikling
  • En hverdag præget af tværfagligt samarbejde

Om os
Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA) på Aalborg Universitetshospital har afdelinger på hhv. Aalborg Syd og Nord, Farsø, Hobro og Thisted. Afdelingsledelsen består af en cheflæge og 3 chefbioanalytikere. Afdelingens faglige områder hhv. Præanalyse, POCT, Hæmatologi og Koagulation, Biokemi, Special- analyser og IT varetages i tilhørende analysegrupper med deltagelse af funktionsansvarlige bioanalytikere, læger og kemikere, fagspecialister. KBA er en udviklingsorienteret afdeling, der arbejder på et højt fagligt niveau under hensyntagen til optimal ressourceudnyttelse. Uddannelse, undervisning, forskning og udvikling er synlige og vigtige dele af afdelingen. Arbejdsmiljøet prioriteres højt og medarbejderes trivsel, faglige og personlige udvikling er væsentlig for afdelingens positive udvikling. KBA er DANAK akkrediteret, og arbejder efter ISO15189 standardens retningslinjer.

Vil du vide mere
Chefbioanalytiker Inge-Marie Sohn, mobil 2370 8787 kan kontaktes for supplerende oplysninger. Har du lyst til allerede nu at møde nogle af dine måske fremtidige kollegaer og stifte bekendtskab med afdelingen, så er du velkommen til at komme på besøg. Kontakt inge.marie.sohn@rn.dk for en aftale.

Det praktiske
Ansættelse snarest efter nærmere aftale, ansøgningsfristen er 10.04.23.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på sundhedskartellets område for ikke-ledende personale.

I Region Nordjylland skal der indhentes referencer på alle nyansatte. Referencen skal være fra sidste ansættelsesforhold. Du bedes derfor skrive i ansøgningen, hvem vi må kontakte.

Samtaler forventes afholdt i uge 16.
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Malene Møller Christoffersen
  • Adresse
    Højtoftevej 2, 7700 Thisted
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    17808
  • Quick-nr.
    446533
  • Indrykningsdato
    17-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    10-04-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Højtoftevej 2, 7700 Thisted
  • Kontaktperson
    Malene Møller Christoffersen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    17808
  • Quick-nr.
    446533
  • Indrykningsdato
    17-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    10-04-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.