Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Sygeplejerske til Neonatalafsnit 427, Hvidovre Hospital

Sygeplejerske til neonatalafsnittet, Hvidovre Hospital

Sygeplejerske 32- 37 timer/uge, med blandede vagter og tiltrædelse d.1 maj eller Juni 2023


Hvidovre Hospitals Neonatalafsnit modtager præmature børn over 28 uger, syge mature børn og svært syge børn op til 1-års alderen med behov for intensiv pleje og behandling. Mange børn behandles med CPAP eller respirator. Vi har mulighed for at tilbyde vores familier ”tidligt hjemmeophold”.

 Afsnittet med plads til 20 børn modtager børn fra Danmarks største fødeafdeling og har et optageområde med stor diversitet i nationalitet.

Du vil møde en arbejdsplads, hvor du som sygeplejerske bliver en del af et professionelt team, som yder pleje og behandling på et højt fagligt niveau.
 
Vi anvender en familiecentreret tilgang som referenceramme, hvilket betyder, at der er fokus på partnerskabet med de indlagte familier, og at der hele tiden tages udgangspunkt i det enkelte barns og families ressourcer og behov. Strukturerede familiesamtaler anvendes i videndeling med familierne. 
 
Vi har stor aktivitet omkring udvikling af sygeplejen, og sætter kompetenceudvikling og uddannelse højt, Vi gør vores bedste for at skabe et trygt og tillidsbaseret læringsmiljø med plads til fordybelse og refleksion.

Journal Club er en prioriteret og planlagt aktivitet i afsnittet, som tilbydes alle sygeplejersker i afsnittet på skift over ½ år

Som sygeplejerske vil du indgå i neo – akut kald, deltage i transporter af børnene med og uden læge, og assistere lægen på fødegangen og sectiostuen ved fødsler under uge 32

Afsnittet har etableret en mentorordning, som et element i afsnittets kompetenceudvikling for sygeplejersker. Ordningen er organiseret i en teamstruktur med udgangspunkt i weekendholdene. Teamet består af en primærmentor og sekundære mentorer, der fungerer som rollemodeller og ressourcepersoner for dig som nyansat. Som nyansat tæller du ikke med i normeringen i den første måned af din ansættelse og så vidt som muligt følger du dine mentorer i vagterne. Efter den første måned indgår du i normeringen og vagtdækningen på lige fod med det øvrige personale, dog med en forventning om en gensidig aktiv opmærksomhed på din videre kompetenceudvikling og trivsel i afdelingen. Der afholdes evalueringssamtaler løbende mellem mentor og mentee.

I 2024 skal afsnittet flytte ud i nybyggede rammer, hvor visionen er ikke at adskille barnet fra sin mor – det vil sige, at vi i efteråret 2023 skal have løftet kompetencerne indenfor det obstetriske speciale.
 

 

Vi søger en sygeplejerske: 

  • Med livserfaring og interesse for tidlig familiedannelse og amme etablering
  • Som trives i en stilling med skiftende vagter og med varieret arbejdspres i akutte og længerevarende forløb 
  • Som ser udfordringer ved den intensive og mindre intensive pleje og behandling og som samtidig kan indgå i den tætte relation med familien
  • Som er engageret i at udvikle sin faglighed gennem aktiv opsøgen af viden via artikler, litteratur og kliniske retningslinjer 
  • Med gode pædagogiske og kommunikative evner  
  • Som tager ansvar for arbejdsfællesskabet og det tværfaglige samarbejde
  • Med engagement og omstillingsparathed, herunder fleksibilitet og ydmyghed 
  • Med kvalitets- og kontinuitetsorientering for et sammenhængende patientforløb 
  • Som er interesseret i evidensbaseret udvikling og forskning 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: 
Oversygeplejerske Bente Lund Andersen tlf. 38 62 32 88. 
 
Ansøgningsfrist: D. 18/4 2023
Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Bente Lund Andersen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    248450
  • Quick-nr.
    446538
  • Indrykningsdato
    20-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    18-04-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Bente Lund Andersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    248450
  • Quick-nr.
    446538
  • Indrykningsdato
    20-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    18-04-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.