Hud- og Kønssygdomme: Læger
Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg
Forskningsansvarlig overlæge ved Afdeling for Hud- og Kønssygdomme
En stilling som forskningsansvarlig overlæge på Afdeling for Hud- og Kønssygdomme, Aalborg Universitetshospital er ledig til besættelse fra 1.6. eller efter aftale. Stillingen planlægges på kort sigt kombineret med et klinisk professorat, således at den aktuelle stilling kan søges med henblik på opkvalificering af kompetencer til en fremtidig klinisk professoransættelse.Afdelingen for Hud- og Kønssygdomme er nyoprettet ved Aalborg Universitetshospital, og er den eneste dermatologiske afdeling i Region Nordjylland. Afdelingen er beliggende i nyindrettede lokaler og er fortsat under opbygning. Der er således gode muligheder for at sætte sit præg på udviklingen af dermatologien i Region Nordjylland samt skabe sig en dermatologisk forskningsplatform.
Afdelingen ønsker med denne stilling at styrke og konsolidere den dermatologisk forskning samt sikre den fortsatte udvikling af det dermatologisk speciale. Ønsket er at skabe en robust forskningsafdeling samt fastholde og udvikle samarbejdet med hospitalets øvrige afdelinger, eksterne forskere og Aalborg Universitet.
Om afdelingen
Afdelingen for Hud- og Kønssygdomme varetager dermato-venerologiske hospitalsbehandlinger for borgerne i Region Nordjylland på hoved- og regionsfunktionsniveau.
Afdelingen består udover den kliniske del også af en dermatologisk forskningsenhed, med aktuelt en professor, 2 adjungerede professorer, en post doc og en ph.d.-studerende tilknyttet. Vi forventer, at der indenfor et år opslås et klinisk lærestolsprofessorat tilknyttet stillingen.
Afdelingen er en aktiv partner i det nyetablerede Nationale Center for Hudkræft.
Afdelingen består i skrivende stund af 7 speciallæger, heraf en cheflæge og en specialeansvarlig overlæge, 5 reservelæger, 12 sygeplejersker, en afsnitsledende sygeplejerske, 6 sekretærer og en ledende lægesekretær.
Der er p.t. ingen sengeafdeling eller vagtforpligtelse forbundet med stillingen, men ansøger skal påregne at indgå i vagtordning på sigt.
Kvalifikationer
Du skal være speciallæge i dermato-venerologi, og der vil blive lagt vægt på din motivation til at være en del af et team i en opbygningsfase. Det forventes, at du har en betydelig og bred klinisk erfaring indenfor det dermato-venerologiske område. Der lægges vægt på, at du vil bidrage med visioner for specialet og afdelingen, og at du er motiveret for at deltage aktivt i udviklingen af nye og innovative arbejdsgange.
Det er vigtigt, at du har evner og lysten til at varetage det tværfaglige patientforløb og hele tiden har fokus på hele patienten.
Vi vægter uddannelsesmiljøet højt. Vi varetager uddannelse af yngre læger i dermato-venerologiske introduktionsstillinger, og har planer om snarest muligt at oprette hoveduddannelsesforløb på afdelingen. Vi har stort fokus på, at yngre kolleger får relevant oplæring samt de nødvendige sparringsmuligheder for at dygtiggøre sig. Vi forventer således, at du vil bidrage til et godt uddannelsesmiljø for alle faggrupper på afdelingen, og at du i dit kliniske arbejde fungerer som rollemodel for yngre kolleger, og er villig til at påtage dig vejlederfunktioner.
Vi har fokus på det gode sammenhængende patientforløb, og vi lægger vægt på, at du er imødekommende som person, har gode kommunikative evner og er parat til at indgå i -og videreudvikle tværfaglige og tværspeciale samarbejder.
Der ønskes en ansøger med visionære planer for den videre opbygning af en robust forskningsafdeling. Gerne en ansøger med erfaring indenfor opbygning og drift af kliniske forskningsprojekter og tværfaglige patientforløb. Der ønskes en ansøger med interesse for at skabe nye tværfaglige forsknings- og behandlingsfælleskaber der sætter patienten i centrum.
Afdelingen har allerede etableret forskningsområder indenfor klinisk og eksperimentel laserbehandling og hudkræft, og indgår i Det Nationale Center for Hudkræft. Der ønskes om muligt en ansøger, der med et nyt forskningsområde, gerne indenfor inflammatoriske hudsygdomme, kan medvirke til at øge bredden af den samlede forskningsindsats på afdelingen.
Du skal kunne navigere i en hverdag, der nogle gange er uforudsigelig, og hvor mange arbejdsgange vil forandres over tid, men hvor vi respekterer hinanden og mødes i åben og løsningsorienteret dialog.
Vi tilbyder:
Ansættelse på en dynamisk og innovativ afdeling, hvor vi vægter arbejdsmiljøet og tværfagligheden højt.
Vi arbejder i teams, hvor alle bidrager til udviklingen indenfor de enkelte subspecialer.
Som forskningsansvarlig overlæge vil din arbejdstid være delt 50/50 mellem klinisk arbejde og forskning.
Der er mulighed for at blive ansat som klinisk lektor samt opstarte et nyt ph.d.-forløb umiddelbart efter ansættelsen.
Arbejdet foregår for nuværende udelukkende i dagtid og består indtil videre af ambulatoriearbejde og tilsyn på indlagte patienter på sygehusets øvrige afdelinger. Dine primære kliniske funktioner aftales nærmere i forbindelse med ansættelse, men det forventes, at ansøger har bred klinisk erfaring og kan varetage et bredt udsnit af dermatologiske patienter, samt fungere som supervisor for yngre læger og sygeplejersker.
Der indhentes reference samt børneattest på den ansøger, der ønskes ansat.
Ansøger vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Aalborg Universitetshospital har udarbejdet et skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøgere til speciallægestillinger i Region Nordjylland. En del af skemaet skal udfyldes af ansøger. Skemaet kan hentes her: www.kompetenceskema.rn.dk.
Løn- og ansættelses forhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen kan disse rettes til cheflæge, ph.d. Maiken Glud Dalager på mail m.dalager@rn.dk eller telefon 97 66 66 60.
Ansøgningsfrist onsdag d. 5. april og samtaler afholdes tirsdag d. 11. april
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Lone Bang Kjøller - Adresse
Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Dermato venerologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2023 - Regionens jobnr.
17810 - Quick-nr.
446543 - Indrykningsdato
20-03-2023 -
Ansøgningsfrist
05-04-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Lone Bang Kjøller - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Dermato venerologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2023 - Regionens jobnr.
17810 - Quick-nr.
446543 - Indrykningsdato
20-03-2023 -
Ansøgningsfrist
05-04-2023 (udløbet)