Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Overlæge/afdelingslæge til almen gynækologi, Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, Amager og Hvidovre Hospital

En stilling som overlæge med vagt/afdelingslæge afhængig af kvalifikationer ved Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, Hvidovre Hospital skal besættes til 1.juli 2023 eller snarest derefter.

Til stillingen hører

  • funktion i den almengynækologiske funktion
  • funktioner på operationsgang, i dagkirurgi i gynækologisk ambulatorium og på gynækologisk sengeafdeling
  • medansvar for kvalitet, udvikling og forskning inden for gynækologi i samarbejde med afdelingens kvalitets-, udviklings- og forskningsorganisation
  • medansvar for indberetning til kliniske databaser

Vi efterspørger en ansøger, der:

  • enten er nyuddannet speciallæge eller har dokumenteret erfaring inden for almen gynækologi, organisation og kvalitetsudvikling  
  • grene har akademisk erfaring
  • gerne har erfaring inden for uddannelse og undervisning

Hvidovre Hospitals Gynækologisk/Obstetriske afdeling er med 60 normerede senge, knapt 7000 fødsler og 13.000 udskrivninger en stor afdeling med i alt 480 medarbejdere, heraf ca. 85 læger.
Afdelingen har hovedfunktion inden for benign gynækologi, urogynækologi, føtalmedicin, obstetrik og fertilitetsbehandling. Afdelingen har regionsfunktion for bariatrisk opererede gravide og vulvodyni og højt specialiseret funktion for gravide, der lever med HIV og gravide med forbrug af afhængighedsskabende stoffer.
Afdelingen varetager alle opgaver indenfor specialet fraset visse onkologiske og obstetriske patientgrupper.
Afdelingen har 4 ledende overlæger – føtalmedicin/svangre, gynækologi, obstetrik, fertilitet og de gynækologiske og obstetriske funktionsområder er organiseret i afsnit med afsnitsledelser.

Afdelingen har en omfattende operativ aktivitet inden for benign gynækologi. Der udføres ca. 170 hysterektomier årligt, en del adnekskirurgi. ca. 300 urogynækologiske operationer, fordelt med halvdelen i dagkirurgi og halvdelen på central operationsgang og et stort antal hysteroskopiske operationer, hvoraf en del udføres som minihysteroskopier.

Afdelingen er i 2023 i gang med at etablere robotkirurgi i første omgang til robotassisterede hysterektomier.
Afdelingen er en del af Københavns Universitetshospital og har i øjeblikket 4 professorer og 7 kliniske lektorer. 

Afdelingen deltager i lægeuddannelsen, både prægraduat, i speciallægeuddannelsen til almen medicin og i speciallægeuddannelsen i gynækologi og obstetrik (introduktions – og hoveduddannelsesforløb).

Afdelingens lægenormering består af 1 cheflæge, 4 ledende overlæger, 33 overlæger, 12-14 afdelingslæger og 35 læger i uddannelsesstillinger. Afdelingens lægelige vagtbemanding udgøres af fire læger i bunden vagt; to forvagter og to bagvagter til varetagelse af både den gynækologiske og obstetriske funktion, en bagvagt i senvagt til kl. 18 og en erfaren yngre læge i vagt kl. 15 – 23. Overlægen indgår i bagvagt- og senvagtfunktionen.

Afdelingen ledes af en afdelingsledelse bestående af cheflæge, chefsygeplejerske og chefjordemoder. Overlægen/afdelingslægen refererer til den ledende overlæge i gynækologi og afdelingsledelsen.

Så har du

  • gode organisatoriske evner
  • gode samarbejds- og formidlingsevner
  • lyst til et udfordrende arbejde med stor mulighed på sammensætning af et tværfagligt team
  • evne til at tænke visionært og se muligheder
  • evne til at inspirere og motivere

er dette stillingen for dig.

Overlægen/afdelingslægen skal være indstillet på at indgå i afdelingens undervisnings- og forskningsforpligtigelser.

Vagtforpligtelsen består af aften-nattevagt i ca. 10 skift på hverdage, lørdage, søn- og helligdage, senvagt til kl. 18 på hverdage og weekenddagvagt kl. 09.00 – 17.00.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i gynækologi og obstetrik, kvalificeret efter Sundhedsstyrelsens regler og bedømmelse vil ske i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger. Ansøgningen bedes derfor udformet i overensstemmelse med de opregnede 7 kompetenceområder/lægeroller og et kronologisk CV.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold overenskomst.

Yderligere oplysninger og funktionsbeskrivelse kan fås hos cheflæge Charlotte Wilken-Jensen, telefon 3862 1886, e-mail charlotte.wilken-jensen@regionh.dk

Ansøgning vedlagt kopi af speciallægeautorisation stiles og indsendes som beskrevet.

Ansøgningsfrist: Tirsdag d. 11.april 2023

Ansættelsessamtaler: Forventes at finde sted tirsdag d. 18. april 2023

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Bomund Jespersen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2023
  • Regionens jobnr.
    248457
  • Quick-nr.
    446556
  • Indrykningsdato
    20-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    11-04-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Dorthe Bomund Jespersen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2023
  • Regionens jobnr.
    248457
  • Quick-nr.
    446556
  • Indrykningsdato
    20-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    11-04-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job