Kræftbehandling: Sekretariat
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Vi er et velfungerende sekretariat, og det gode arbejdsmiljø betyder meget for os. Lige nu mangler vi en sekretær til Dagafsnittet, Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Leder du efter et job i en spændende kræftafdeling med gode kolleger og et fantastisk tværfagligt samspil. Er du serviceminded og har let til smil? Så er det dig vi søger, som vores nye kollega til Dagafsnittet.I Onkologisk Afdeling arbejder vi med stor tillid til hinanden. Vi har frihed til at tilrettelægge eget arbejde med fokus på kerneopgaven og det gode patientforløb. Som sekretær i onkologisk afdeling indgår du i et tæt samarbejde med de øvrige sekretærer samt et tværfagligt samarbejde med sygeplejersker og læger, om at sikre de bedste forløb for patienterne. I Onkologisk afdeling hjælper vi desuden hinanden med skrivning af journaler på tværs af teams og afsnit, så du får hurtigt et bredt kendskab til hele det onkologiske speciale. Du vil, med jobbet hos os, være med til at gøre en stor forskel for mennesker, der desværre er ramt af en kræftsygdom.
Vi tilbyder
I Onkologisk Afdeling står vi ikke stille. Vi har en høj faglighed, som vi kombinerer med et godt arbejdsmiljø. Vi garanterer fantastiske og hjælpsomme kolleger, som altid er klar med en hjælpende hånd, og det gælder på kryds og tværs af alle Teams. Du får en spændende hverdag, hvor du hurtigt kommer til at opleve, at du gør en stor forskel – både for patienterne og for dine kolleger. Vi har en uformel omgangstone, og der er plads til alle hos os.
Du får sammen med kollegerne ansvar for de opgaver, der er i Dagafsnittet, og vi søger derfor efter dig, som arbejder struktureret og har sans for effektive arbejdsgange. Vi tilbyder et job med alsidige arbejdsopgaver. Du vil blandt andet komme til at arbejde med:
- Bemanding af reception.
- Ansvar for modtagelse og koordinering af patienter.
- Skrivning af stuegang for sengeafdelingen.
- Registrering af procedurer, forløb, diagnoser, kræftpakker, og meget mere.
- Telefonbetjening.
- Administrative opgaver generelt.
- Booking af undersøgelser og opfølgning.
Når du starter hos os, får du en grundig oplæring til alle arbejdsopgaverne. Du får en mentor, som guider og støtter dig i opstarten, og som sørger for, at du får hilst på alle de vigtige samarbejdspartnere. Du modtager god tid inden din opstart en plan for de første uger, og vi glæder os til at få dig ombord hos os.
Om dig
- Som udgangspunkt søger vi en sundhedsservicesekretær, lægesekretær eller en SSA som ønsker det administrative arbejde, samtidig med kontakt med patienterne.
- Kendskab til hospitalets IT-systemer (NordEPJ, Bookplan og Office-pakken) er en fordel.
- Du er er stabil, ansvarsbevidst og god til at prioritere dine opgaver.
- Du er omstillingsparat og positivt indstillet overfor nye tiltag.
- Du bidrager til et godt arbejdsmiljø med din positive indstilling og dit gode humør.
Om afdelingen
Onkologisk Afdeling varetager medicinsk kræftbehandling (herunder kemo- og, immunterapi) samt strålebehandling af de fleste former for kræft. Afdelingen er bestående af 2 sengeafsnit, 2 dagafsnit, Stråleterapi, Klinisk Forskningsenhed og Afdeling for medicinsk fysik på Aalborg Universitetshospital Syd samt teams og sengeafsnit for lindrende behandling i hhv. Nr. Sundby og Farsø. Vi er 30 lægesekretærer fordelt på de forskellige afsnit, 1 lægesekretærelev og 1 ledende lægesekretær.
Hvis du vil vide mere
Så hvis du vil vide mere eller har lyst til at komme på et uforpligtende besøg i vores afdeling, er du velkommen til at kontakte Ledende lægesekretær Betina Kjemtrup, på tlf 22687996
Praktisk
Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling, men ønsker du en anden ansættelsesbrøk, er vi åbne over for dette. Ansættelse: Efter aftale, gerne 1. Maj. Der er ansøgningsfrist den 14.04.2023. Samtaler løbende.
Løn i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og HK.
Læs mere om Onkologisk Afdeling
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Betina Kjemtrup - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2023 - Regionens jobnr.
17816 - Quick-nr.
446599 - Indrykningsdato
21-03-2023 -
Ansøgningsfrist
14-04-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Betina Kjemtrup - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2023 - Regionens jobnr.
17816 - Quick-nr.
446599 - Indrykningsdato
21-03-2023 -
Ansøgningsfrist
14-04-2023 (udløbet)
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
lægesekretærkollega/sundhedsadministrativ koordinator
Psykiatrien - Region Nordjylland | Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
LægesekretærOpslået
02-05-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator - Vi søger ny kollega, så kom og bliv en del af vores stærke team i Akut- og Traumecenter
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
LægesekretærOpslået
29-04-2025Ansøgningsfrist
19-05-2025