Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Ledende Jordemoder med landsdækkende funktion søges til Landshospitalet i Nuuk

Er du jordemoder og brænder for ledelse, og vil være med til at sætte dit præg på fremtidens fødselsberedskab i Grønland, så er det dig vi søger.

En stilling som landsdækkende ledende jordemoder på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk ønskes besat pr. d. 1. juni 2023 eller efter aftale.

Du er overordnet ansvarlig for fødselsberedskabet i Grønland samt for den perinatale omsorg, i samarbejde med den obstetrisk funktionsansvarlige overlæge og kirurgisk områdeledelse. Du har et tæt samarbejde med afdelingslederne på området, der er kendetegnet ved omsorg, tillid, respekt og faglig sparring.

Afdelingslederne i det kirurgisk område, er et team af kompetente og engagerede ledere, som ser frem til at møde dig. Vi arbejder sammen for at sikre den bedst mulige drift og for at løse vores kerneopgave på højeste niveau. Vi skal sammen arbejde for at sikre flest mulige fastansættelser, da det skaber kontinuitet og arbejdsglæde.

Du bidrager til rådgivning af ledelsessystemet i Det Grønlandske Sundhedsvæsen om alle forhold vedrørende svangeromsorgen og fødselsberedskabet i Grønland.

Du har økonomisk flair og er medansvarlig for at sikre en rationel drift af fødeafdelingen på DIH og opnå den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne inden for de givne rammer.

Du indgår i samarbejdsrelationer med den obstetrisk ansvarlige overlæge, områdeledelsen for det kirurgiske område, herunder afdelingslederne, sundhedsplejen, Paarisa, regionsledelserne på kysten, jordemødre, fødselsassistenter, sundhedsassistenter, sundhedshjælpere samt andre samarbejdspartnere såvel internt som eksternt. 

I hverdagen vil dit samarbejde med fødestederne i regionerne være præget af rådgivning, faglig sparring, rekruttering, ansøgervurdering samt udarbejdelse af faglige retningslinjer i samarbejde med den obstetrisk funktionsansvarlige overlæge. Derudover skal du være med til at planlægge kompetenceudvikling, lokal undervisning samt arbejde med kvalitetssikring.

Der vil i perioder forekomme konsulentbesøg til fødesteder uden for Nuuk. På grund af de store afstande i Grønland, hvor mange kvinder bor langt fra nærmeste fødested, vil det blive en central opgave, at holde overblik over de gravide på landsplan og hvor de skal føde.

Du kommer til at arbejde både på det operationelle og strategiske niveau i et bredt og komplekst arbejdsfelt, der byder på store variationer i forhold til faggrupper og fagidentitet,

og hvor fokus er på pragmatiske løsningsforslag og udviklingsmuligheder.

Du leder fødeafdelingen i Nuuk og referer direkte til den ledende oversygeplejerske i kirurgisk område. Du vil have stor indflydelse på udviklingen i det kirurgiske område, som hele Det Grønlandske Sundhedsvæsen.

Et led i den strategiske udvikling for Fødselsområdet, vil være at opkvalificere Det Grønlandske Sundhedsvæsen med en udviklingsjordemoder på DIH, hvilken vil blive en af dine første opgaver i samarbejde med områdeledelsen og den obstetrisk ansvarlige overlæge.

Vi søger dig, der:

Vi forventer, at du er ambitiøs og har visioner for, hvordan vi sammen løser vores kerneopgave bedst muligt.

  • Er autoriseret jordemoder
  • Har solid ledelseserfaring og kan levere tydelig ledelse
  • Kan arbejde strategisk med forbedringer og kan lide at arbejde projektorienteret
  • Medvirker til at opretholde sikker og effektiv drift
  • Er god til kommunikation og formidler præcist og engageret
  • Evner at være katalysator på faglig udvikling ved at være nysgerrig og lydhør
  • Kan navigere i et tværkulturelt og tværfagligt arbejdsmiljø
  • Kan skabe og opretholde motivation og arbejdsglæde blandt personale

Sidst men ikke mindst…

Leder vi efter en person, som ønsker at gøre en forskel på det perinatale område og som vil være en del af et anderledes og udfordrende sundhedsvæsen, hvor fleksibilitet og korte kommandoveje er kodeordet til et stærkt sundhedsvæsen, hvor vi løser opgaver som giver værdi for patienten.

Om os:

Læs mere om kirurgisk område og se vores organisationsdiagram her

Læs også vores pjece med praktiske oplysninger og at bo og arbejde i Grønland her

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: 1. juni 2023

Ansøgningsfrist: 16. april 2023

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved ledende oversygeplejerske Annette Maahr Hansen på tlf. (+299) 34 48 93 eller på e-mail: AEMH@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: personale@peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Ledende jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    23-170
  • Quick-nr.
    446650
  • Indrykningsdato
    21-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Ledende jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    23-170
  • Quick-nr.
    446650
  • Indrykningsdato
    21-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.