Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde

Er du speciallæge og vil du have daglig gang i Nordens største retspsykiatriske afdeling, som er smukt beliggende ved Roskilde Fjord?

Vi udvider retspsykiatrien i Region Hovedstadens Psykiatri og søger i denne forbindelse en overlæge med afsnitsledende funktion og herudover en afdelingslæge med tværgående funktion til en sengeenhed bestående af to afsnit. 

Du får daglig gang i vores helt nye og topmoderne retspsykiatriske afdeling ”Udsigten” i Psykiatrisk Center Sct. Hans, i Roskilde. Vi modtager patienter, som både har en psykisk lidelse og en retslig foranstaltning. Du kommer til at arbejde i moderne faciliteter, som er særligt designet til patienternes behov og arbejdet med rehabiliterende indsatser – og så har vi vundet prisen for årets sundhedsbyggeri i 2022!


Din hverdag og dine arbejdsopgaver
Du kommer til at arbejde tæt sammen med afsnittenes øvrige overlæger, oversygeplejersker og det tværfaglige personale omkring patientforløbene. 

Opgaverne varierer, men vil bl.a. indebære:

  • Udredning og mentalobservation
  • Udarbejdelse af behandlingsplaner med inddragelse af patient og pårørende
  • Supervision og undervisning af afsnittenes personale.
  • Tilkald til akutte somatiske og psykiatriske tilstande.

Vi har 2 åbne og 8 lukkede retslige afsnit samt 2 opsøgende teams i hhv. Glostrup og Østerbro. Centret har ingen akut modtagefunktion og alle indlæggelser er planlagte og foregår i dagtimer i hverdagene.

Det overordnede formål med indlæggelse på retspsykiatrisk afdeling er at forebygge ny kriminalitet gennem en sundhedsfaglig indsats, dvs. at reducere symptomer, forebygge tilbagefald og hjælpe patienten til at genvinde sit tidligere funktionsniveau eller opnå højst mulig funktionsevne. Patienterne er i gennemsnit indlagt i 4 år og er i særlig grad idømt en dom til anbringelse.
 

3 gode grunde til at blive vores nye kollega

  1. Et godt lægefagligt miljø, hvor vi er gode til at bruge den enkeltes særlige kompetencer, og hvor der i de lange patientforløb er tid til faglig fordybelse samt diskussion.
     
  2. Oplæring og specialisering i det retspsykiatriske speciale. Herunder introduktion til psykiatriloven, straffeloven samt andre nationale og internationale kurser.
     
  3. Helt nye faciliteter. Vi har udvidet og har samlet den lukkede retspsykiatri i en helt ny bygning, Udsigten, der er særligt designet til at opfylde behovet hos retspsykiatriske patienter. Her er der helt nye muligheder for patienten, og sikkerhed, recovery og rehabilitering er indtænkt i både arkitektur, design og arbejdsgange.
     

Hvem er du?
Vi søger dig, der er nysgerrig på specialet og som kan byde ind med relevant erfaring og faglighed. Stillingen vil også kunne besættes med en speciallæge indenfor et andet speciale, f.eks. almen medicin.

Psykiatrisk erfaring er ikke en nødvendighed, er du ny i psykiatrien, skal vi nok sørge for, at du bliver godt klædt på.

Vi ser gerne, at du kan nikke genkendende til at være fleksibel, selvstændigt arbejdende, udviklingsorienteret og har gode samarbejdsevner.

Der vil være mulighed for at initiere nye og/eller bidrage til igangværende forskningsprojekter.


Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst. Som læge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.

Tiltrædelse 1. juni 2023 eller efter aftale.
 

Interesseret?
Søg via linket her på siden senest den 19. april 2023. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning.

Søg allerede i dag. Vi indkalder løbende til samtaler.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til klinikchef Thomas Schütze på +45 24402987 eller thomas.schutze@regionh.dk.  

Du kan læse om Psykiatrisk Center Sct. Hans og afdeling R på vores hjemmeside samt høre mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

Vi glæder os til at høre fra dig!

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Thomas Schütze
  • Adresse
    Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    248491
  • Quick-nr.
    446674
  • Indrykningsdato
    22-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    19-04-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Thomas Schütze
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    248491
  • Quick-nr.
    446674
  • Indrykningsdato
    22-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    19-04-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.