Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København S

Skal du være vores nye social- og sundhedsassistent på intensivt døgnafsnit C3 på Psykiatrisk Center Amager?

”Jeg er ny i psykiatrien, og jeg får mange spændende udfordringer og oplever stor vidensdeling mellem alle faggrupper. Og så er det rigtig godt med den supervision og støtte/fællesskab i opgaverne og planlægningen,” siger din kommende social- og sundhedsassistentkollega på C3.


Om afsnit C3

Du bliver en del af et nyt intensivt døgnafsnit, hvor du får rig mulighed for at byde ind med dine gode ideer. Du kommer til at indgå i et team, som består af flere forskellige faggrupper, herunder både nyuddannede og erfarne.

Vi arbejder med kognitiv miljøterapi, recovery og Safewards. I arbejdet med Safewards modellen, understøtter vi et højt fagligt niveau i forebyggelse af konflikter, og det er blandt andet nøglen til et godt og sundt arbejdsmiljø.

”Jeg oplever, at alle medarbejdere i alle tværfaglige grupper bliver hørt angående deres observationer, faglige viden og er med i sparring om patienternes behandling,” fortæller din kommende social- og sundhedsassistentkollega på C3.

Vi har 12 intensive sengepladser, og vi modtager alle patienter, der har brug for intensiv psykiatrisk behandling.


Dine arbejdsopgaver

Du kommer til at indgå som kontaktperson i det tværfaglige team på afsnittet, samt varetage kliniske opgaver og daglig sygepleje af patienter.  

Det bliver herudover din opgave at håndtere somatiske problemstillinger samt bidrage til at løfte afsnittets faste opgaver.
 

Om dig

Vi ser gerne, at du har erfaring fra psykiatrien, intensivt eller akut speciale.
Desuden forestiller vi os, at:

  • Du vil arbejde med metoder til nedbringelse af tvang, recovery-orientering og øvrige faglige udviklingsområder.
     
  • Du vil bidrage til et godt arbejdsmiljø.
     
  • Du kan bevare overblik og engagement – også i pressede og akutte situationer. 
     
  • Du er måske endda uddannet praktikvejleder

 

 3 ting, du måske ikke vidste, vi tilbyder:

  • Du får et veltilrettelagt oplærings- og introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling.
     
  • Du bliver en del af en personalegruppe, hvor de fleste deltager i vores sociale arrangementer og hvor respekt, humor og åbenhed prioriteres højt.
     
  • Du indgår i et center, der arbejder systematisk og målrettet med forebyggelse af konflikter og tvang, driftsmålsstyring og forbedringer.

”Jeg fik en rigtig god intro af mine nye kollegaer. Jeg føler mig velkommen og som ”gammel” kollega med det samme,” fortæller din kommende social- og sundhedsassistentkollega på C3.


Løn og vilkår
Stillingen er på fuld tid i blandede vagter, med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.


Er du klar til en ny udfordring? 

Send os din motiverede ansøgning, cv og uddannelsesbevis via link senest den 12. april 2023.

Vi glæder os meget til at møde dig og viser gerne afsnittet frem og svarer på dine spørgsmål evt. over en kop kaffe. Kontakt oversygeplejerske Line Havshøi på tlf. 38641569 eller mail line.havshoei@regionh.dk 

 

Om Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 270.000 borgere, og der forventes en yderligere befolkningstilvækst.

Centret har såvel døgnafsnit som ambulante funktioner. Der er 129 sengepladser fordelt på fem intensive og fire åbne sengeafsnit, samt et modtageafsnit og dertilhørende psykiatrisk akutmodtagelse.

Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed. Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier og til uddannelse af specialpsykologer.

Psykiatrisk Center Amager har siden 2011 arbejdet med LEAN som metode til at skabe en forbedringskultur.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her: "Job i Psykiatrien".

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Line Havshøi
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    248526
  • Quick-nr.
    446705
  • Indrykningsdato
    22-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    12-04-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Line Havshøi
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    248526
  • Quick-nr.
    446705
  • Indrykningsdato
    22-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    12-04-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.