Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C

Erfaren jordemoder søges til barselsvikariat for koordinerende jordemoder

Er du vores ny koordinerende jordemoderspecialist? Svendborg fødegang søger erfaren jordemoder med stærke faglige og relationelle kompetencer, godt overblik og gode samarbejdsevner.

Vikariat på 37 timer eller efter aftale er til besættelse fra 1. juni 2023.

Den koordinerende jordemoderspecialist er en central spiller i organisationen som gennem koordinering, ledelse og supervision medvirker til at opgaver fordeles og at personalet kan arbejde selvstændigt inden for eget kompetenceområde. Hun hjælper til implementering og fastholdelse af afdelingens målsætninger inden for udvikling og kvalitet og fungerer som ledelsens forlængede arm. Desuden har den koordinerende jordemoder nogle driftsopgaver der løses i stille vagter.

Vi søger en kollega der

  • er klinisk stærk
  • har minimum 5 års erfaring fra specialafdeling
  • har evne til kompleks opgaveløsning samt evne til at arbejde med mange bolde i luften samtidig
  • kan arbejde selvstændigt og hurtigt, når dette kræves
  • har organisatorisk forståelse
  • er bevist om sin kulturbærende rolle og er i besiddelse af en engagerende, og motiverende adfærd
  • har gode pædagogiske evner inden for faglig og kollegial vejledning/supervision
  • er tillidsvækkende, åben, troværdig og kan bevare et solidt overblik i pressede og akutte situationer
  • er god til at se løsninger
  • har fokus på og bidrager til effektiv drift af afsnittet.

Vi tilbyder

  • En mindre specialafdeling med engagerede og kompetente medarbejdere, som årligt varetager ca. 900 af regionens fødsler. Foruden fødegangen inkluderer afsnittet en barselsgang med plads til fire barselsfamilier samt en barselsklinik til ambulante henvendelser. I er tre koordinerende jordemødre som deler den koordinerende funktion.
  • En arbejdsplads hvor faglighed, det gode patientforløb og det gode arbejdsmiljø prioriteres.
  • Faglig udvikling hvor du som koordinerende jordemoder er med til at implementere nye udviklingstiltag og sikre høj faglighed
  • Et afvekslende arbejde hvor du i hovedparten af dine timer fungerer som koordinerende jordemoder i dagtimer (7-19 i hverdage og 7-16 i weekends) og desuden har enkelte vagter som fødejordemoder, dette i skiftende vagtformer.
  • Supervision sammen med de koordinerende jordemødre i Odense
  • Her kan du læse vores jordemoderfaglige strategi 2022-2024 med fokus på bl.a. det gode arbejdsliv.

Arbejdssted 

Gynækologisk Obstetrisk afdeling D, OUH, Svendborg

Yderlig information 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vicechefjordemoder Julie Ribe Bagge på telefon 9388 5135 eller mail anja.ribe@rsyd.dk .

Løn og ansættelsesforhold

I henhold til overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Jordemoderforeningen.  

Region Syddanmark anvender prøvetid for nyansatte i regionen.  

Der indhentes børneattest, idet der som led i ansættelsen, vil være direkte kontakt med børn under 15 år.  

Ansøgningsfrist
Onsdag den 12. april
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 19. april.

 

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Lisbeth Møller
  • Adresse
    J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    224818
  • Quick-nr.
    446764
  • Indrykningsdato
    28-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    12-04-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Lisbeth Møller
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    224818
  • Quick-nr.
    446764
  • Indrykningsdato
    28-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    12-04-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.