Region Sjælland
Vestermarksvej 15, 4000 Roskilde
Klinisk psykolog til Hæmatologisk Afdeling, SUH Roskilde
Er du interesseret i at arbejde inden for det sundhedspsykologiske felt er der en ledig stilling som psykolog i Hæmatologisk Afdeling i Roskilde, gennemsnitligt 15 timer om ugen. Vi forventer, at du kan lide at arbejde selvstændigt og alligevel være forankret i et dynamisk miljø med afdelingens øvrige personalegrupper.
Afdelingen varetager diagnosticering, pleje, behandling, og rehabilitering af mennesker, der bliver ramt af kræftsygdommene lymfekræft, knoglemarvskræft og leukæmi.
Dine arbejdsopgaver:
- Arbejdet er primært samtaler med patienter, der bliver ramt af ovennævnte kræftsygdomme og som i forløbet vurderes at have eller få behov for samtaler med psykolog.
- Du har metodefrihed i din tilgang.
- Supervision af de ansatte i afdelingen
- Indgå i den tværfaglige behandling i forbindelse med særlige psykosociale problemstillinger.
- Indgå i afdelingens patientuddannelse med undervisning af patienter og deres pårørende om livet med hæmatologiske kræftsygdomme
Vi forventer, at du
- Har klinisk erfaring/ interesse for det sundhedspsykologiske område
- Har lyst til at være det psykologiske behandlingstilbud til mennesker og deres pårørende med kræft inde på livet.
- Har erfaring med/interesse for undervisning og supervision
- Er samarbejdsorienteret, men også i stand til at arbejde selvstændigt
- Er indstillet på en fleksibel arbejdstilrettelæggelse
Vi tilbyder:
- Et positivt og anerkendende arbejdsmiljø
- En fagligt og personligt udviklende arbejdsplads
- Deltagelse i en ambitiøs hospitalsafdelings tværfaglige medarbejdergruppe, bestående af ca. 29 læger, 90 sygeplejersker og 14 lægesekretærer
- Flexibilitet i arbejdets planlægning og arbejdstidens placering
Løn på niveau med overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening.
Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2023 eller efter aftale.
Hæmatologisk afdeling i Roskilde har regionsfunktionen for hæmatologiske sygdomme og er et af de fem Hæmatologiske Centre i Danmark.
Afdelingen har to integrerede afsnit, som hver består af et ambulatorium, et dagafsnit, og et sengeafsnit. Vi har fokus på læring, faglig identitet og udvikling.
Afdelingen er planlagt til at flytte til Køge sammen med de øvrige sengeafsnit på Roskilde matriklen. Flytningen er planlagt til 2026
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål;
Cheflæge Mikkel Helleberg Dorff, 47 32 48 08 eller
Chefsygeplejerske Tina Lanther 4732 4802.
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 11. april 2023
Ansættelsessamtaler planlægges: Uge 16, 2023
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Tina Lanther - Adresse
Vestermarksvej 15, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-06-2023 - Regionens jobnr.
025591 - Quick-nr.
446775 - Indrykningsdato
23-03-2023 -
Ansøgningsfrist
11-04-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Vestermarksvej 15, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Tina Lanther - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-06-2023 - Regionens jobnr.
025591 - Quick-nr.
446775 - Indrykningsdato
23-03-2023 -
Ansøgningsfrist
11-04-2023 (udløbet)