Region Sjælland

Region Sjælland

Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg

Lægesekretær til barselsvikariat på minimum 1 år søges til psykiatrisk sengeafsnit i Vordingborg

Vi søger en sekretær, som vil være en del af teamet og kan varetage komplekse og kordinerende opgaver på tværs af sektorer og faggrupper. Der vil være mulighed for god oplæring og tæt samarbejde med afsnittets anden lægesekretær.

Vi ønsker en serviceminded kollega med en imødekommende tilgang, gode kommunikative evner og godt humør. Det vil være dejligt, hvis du er vant til at arbejde i Sundhedsplatformen og at du måske har kendskab til ydelsesregistrering, men det er ikke et krav og skal ikke afholde dig fra at søge stillingen.

Patienterne har krav på, at deres forløb i Psykiatrien opleves som sammenhængende og at samarbejdet forløber ukompliceret og sekretæren er nøglen i dette samarbejde, da sekretærfunktionen er afsnittets ansigt udadtil, såvel mundtligt som skriftligt ift. pårørende, samarbejdspartnere og myndigheder.

Afsnittet S1 er et sengeafsnit med 22 senge, fordelt med 12 senge i afsnit 29, som er et frontstageafsnit og 10 senge i afsnit 32, hvor akutte patienter kan finde ro i en højintensiv skærm i et afstressende miljø, så tvang undgås.

Plejepersonalet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og ergoterapeuter, som arbejder i kontaktpersonsordning og derfor er tilknyttet enten arbejdsgruppen i afsnit 29 eller 32. Afsnittets anden sekretær er tilknyttet S132 og dit barselsvikariat vil være i S129. I vil have et tæt dagligt samarbejde.

Vi er et tværfagligt team, som foruden plejepersonale og sekretær består af læger, peer, aktivitetsmedarbejdere, socialrådgiver, psykolog, fysioterapeuter og terrænsikkerhedsvagt. Her er stor fællesskabsfølelse, sammenhold og tværfaglig kvalificeret opgaveløsning.

Du vil indgå i en tæt arbejdsrelation med engagerede og dedikerede kollegaer i en travl og udfordrende hverdag, hvor der er en respektfuld omgangstone og et udviklende og profiterende kollegaskab med stor omsorg for hinanden. Du vil få en mentor og blive socialiseret og integreret i afsnittets trivsel.

Stillingen er på 37 timer ugentligt på hverdage ml. 8-16 eller efter aftale. 

Du vil blive kontaktet og indkaldt til samtale umiddelbart efter, at vi har modtaget din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: 14. april 2023

Ansættelse: 1. juni 2023 eller efter aftale

I Region Sjælland anerkender vi, at alle medarbejdere er forskellige, og at disse forskelle er et aktiv. Vi har i Region Sjælland brug for dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, alder, baggrund, handicap, seksuelle orientering, religion og eventuelle begrænsninger. Vi ser mangfoldighed og ligestilling som en styrke for både det faglige, det kollegiale og det udviklende arbejde. Region Sjælland opfordrer derfor potentielle kandidater til at søge vores opslåede stillinger uanset livsfase og situation.

PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagramprofil: Psykiatrien_Syd.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Connie Pedersen
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    025608
  • Quick-nr.
    446801
  • Indrykningsdato
    24-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    14-04-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Kontaktperson
    Connie Pedersen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    025608
  • Quick-nr.
    446801
  • Indrykningsdato
    24-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    14-04-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.