Region Nordjylland

Mave- og Tarmkirurgi: Læger

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Fellowship i akutkirurgi på Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Mave- og Tarmkirurgisk Speciale, Aalborg Universitetshospital slår nu et fellowship op i akutkirurgi.

Pr 1. juni 2023 eller efter nærmere aftale.

Fellowshippet har til sigte at kvalificere ansøgeren til UEMS-eksamen i akutkirurgi i 2024 eller 2025 og dermed fagområdeanerkendelse fra Dansk kirurgisk Selskabs sektion for akut kirurgi.

Du er som ansøger speciallæge i kirurgi og har udvist særlig interesse for det akutte fagområde, du har været speciallæge i minimum 1 år. Hvis ansøger allerede har de krævede kurser i forbindelse med eksamen (ATLS og DSATC), er dette en fordel, men det er ikke et krav. Afdelingen vil sørge for at de nødvendige kurser prioriteres i arbejdsplanlægningen.

Se venligst krav til eksamen på uemssurg.org/surgicalspecialties/emergency-surgery/ebsq.examinations/.

Ansøgning sker ved at sende en motiveret ansøgning indeholdende henvisning til de 7 lægeroller, CV, publikationsliste, speciallægeautorisation og operationsliste.

Stillingen er en afdelingslægestilling med 8 skiftet tilstedeværelsesvagt med afdelingens øvrige afdelingslæger, 2-holds drift alle dage. Stillingen er tidsbegrænset og ophører efter 12 måneder i henhold til ansættelsesbrevet.
Hovedfunktionen bliver stuegang på de akutte kirurgiske patienter (AMA-A), akutte operationer og akutte skopier, bagvagtsfunktion samt den del af den øvre benigne kirurgi der hører under fagområdet akut (hernier, galder, traumer).


Ansøgningsfrist 24. april 2023 og ansættelsessamtale mandag 8. maj 2023.


Yderligere oplysning om stillingen og en funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos cheflæge Lars Maagaard Andersen eller overlæge i akutteamet Marianne Vinbæk.


Specialeprofil
Mave- og Tarmkirurgisk Speciale har funktioner på henholdsvis Aalborg Universitetshospital Syd, i Hobro og Thisted.

I Aalborg varetages primært den højtspecialiserede diagnostik og behandling af kirurgisk gastroenterologiske sygdomme for Region Nordjylland og basisniveau behandling for lokalområdet.
Afdelingen er inddelt i en øvre og nedre sektion, der igen er team opdelt for henholdsvis maligne og benigne diagnoser.

Sengemassen udgøres af afdeling A1 med 24 stationære senge til øvre GI og afdeling A2 med 16 senge til nedre GI.
Der er i 2021 etableret et abdominalt kirurgisk akutafsnit (AMA-A) med seks stationære senge tilhørende henholdsvis A1 og A2. Dertil kommer at Mave- og Tarmkirurgisk Speciale har 14 akutpladser i AMA-A. Hovedparten af de akutte patienter forventes afsluttet herfra uden at komme i de stationære sengeafsnit.

I Hobro og Thisted varetages primært elektiv kirurgi, overvejende galdestens- og herniekirurgi samt basisbehandling af lokalbefolkningen.
Der er også urologi og gynækologi i Hobro og Thisted, hvor udredning og behandling varetages af de respektive specialer fra Aalborg.  
Fra august 2014 overgik afsnittet i Hobro til ren dagkirurgisk aktivitet. 

Endoskopienheden
Der udføres ca. 12.200 endoskopier årligt. Rutineundersøgelser foretages på endoskopiafsnit i både Hobro og Aalborg. Derudover har afdelingen to dedikerede stuer til avanceret endoskopi i Aalborg, hvor der varetages alle former for endoskopiske procedurer, herunder ESD, EMR og stentanlæggelse i såvel øvre som i nedre GI-tract, Halo ablation, dobbeltballonenteroskopi, SPY-ERCP og alm. ERCP, endoskopisk nekrosektomi, cystogastrostomi, EUS med FNA mm.  

Lægebemandingen
På Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling er der en cheflæge, en klinisk professor, 26 overlæger, otte afdelingslæger, 10 hoveduddannelseslæger i kirurgi, fem introduktionslæger og otte basislæger. Hoveduddannelsesforløb i kirurgi sker i samarbejde med regionssygehusene i Hjørring, Viborg og Randers. Herudover varetages fagområdeuddannelse i kolorektal-, øvre GI og HPB-kirurgi.

Vagtbemanding
Overlægevagten består af overlæger med vagt fra bolig.
Vagten er inddelt i øvre og nedre team.
Bagvagten består af overlæger, afdelingslæger og 1. reservelæger i hoveduddannelse i kirurgi med tilstedeværelsesvagt i hospitalet.
Mellemvagten er i tilstedeværelses vagt.
Forvagten er i tilstedeværelses vagt.

Et andet overlægevagtlag med beredskabsvagt varetager den akutte del af de højtspecialiserede øvre funktioner inklusive komplikations-kirurgi.

 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lotte Laursen Klagenberg
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    17849
  • Quick-nr.
    446805
  • Indrykningsdato
    24-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Lotte Laursen Klagenberg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    17849
  • Quick-nr.
    446805
  • Indrykningsdato
    24-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.