Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske med kandidatuddannelse til Hjertecentret, Afdelingen for Hjertesygdomme, Akut kardiologi 3141, Rigshospitalet
Vi søger en sygeplejerske med kandidatgrad inden for sygepleje eller anden relevant kandidatgrad, gerne med start 1/6 eller efter aftale. Du må gerne være nyuddannet kandidat. Det vigtigste er, at du brænder for sygeplejen og ikke vil slippe det kliniske arbejde med direkte patientpleje og sætte dine akademiske kompetencer i spil i klinisk praksis.
Vi ønsker at styrke de akademiske kompetencer i afsnittene endnu mere og give mulighed for at sygeplejersker med kandidatuddannelse kan kombinere klinisk sygepleje og udviklingsopgaver. Der er tæt samarbejde med afsnittets oversygeplejersken samt den kliniske sygeplejespecialist med ph.d..
Hjertecentret behandler patienter med bl.a. hjerte/karsygdom, lungesygdom og infektionssygdom. I Hjertecentret er vi mere end 20 kandidatuddannede sygeplejersker og 7 ph.d. uddannede sygeplejersker samt mange andre dygtige og ambitiøse sygeplejersker, som brænder for at optimere sygeplejen til vores patienter. Vi lægger vægt på stor faglighed, patientperspektiv og godt arbejdsmiljø.
Vi søger en sygeplejerske til akut kardiologi 3141 som er et modtageafsnit med landsdelsfunktion for akutte patienter m STEMI fra hele Sjælland, Bornholm, Grønland og Færøerne. Desuden modtager vi patienter med genoplivet hjertestop, lungeemboli, aortadissektion og patienter som afventer akut bypassoperation. Patienterne ankommer direkte til afdelingen med ambulance eller helikopter enten hjemmefra eller overflyttet via lokalsygehus og skal oftest hurtigst muligt til primær PCI (ballonudvidelse).
Stillingen har 3 elementer: Klinisk sygepleje, klinisk kompetenceudvikling og klinisk specialfunktion.
Klinisk sygepleje: der afsættes minimum 50% normtid til klinisk sygepleje i afsnittet med vagter, der aftales ved ansættelsen.
Klinisk kompetenceudvikling: Du tilbydes de supplerende kandidatkurser og facilitatorkurser som er relevante for varetagelse af funktionen. Deltager i netværksmøder. Der er mulighed for at indgå i forskningsarbejde og/eller ledelsesarbejde med afsnittets kliniske sygeplejespecialist og oversygeplejerske.
Klinisk specialfunktion: støtte og styrke forskning, lede andre sygeplejersker i procedurer, lede konferencer og journal club, implementering og forankring af forskning og vejledninger, indgå i forskningsprojekter, vejleder kolleger, medplanlægge og facilitere bl.a. personalemøder.
Stillingen er ikke tidsbegrænset og kan på sigt kvalificere til stilling som klinisk sygeplejespecialist, leder eller ph.d.-studerende.
Afdeling for Hjertesygdomme behandler patienter med hjerte- og lungesygdomme. Vi hjælper blandt andet patienter, der har hjertekrampe, hjerteinfarkt, hjerteklapproblemer og medfødte hjertesygdomme. Afdelingen er også specialafdeling for hjerte- og lungetransplantation og for behandling af forstyrrelser i hjerterytmen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger protokollatet om kandidater i overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd.
Yderligere oplysninger
Kan fås hos oversygeplejerske Kenn Wesselgreen 35458452 eller på mail kenn.wesselgreen@regionh.dk, eller hos Klinisk sygeplejespecialist Pernille Palm 35457269 eller på mail pernille.palm@regionh.dk
Aftale gerne et besøg i afsnittet med mulighed for at være i vagt med en kollega.
Ansøgningsfrist: 13-04-23. Ansættelsessamtaler i uge 16, onsdag d. 19. april formidag og eftermiddag.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet -
Kontaktperson
Kenn Wesselgreen - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2023 - Regionens jobnr.
248571 - Quick-nr.
446836 - Indrykningsdato
27-03-2023 -
Ansøgningsfrist
13-04-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Kenn Wesselgreen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2023 - Regionens jobnr.
248571 - Quick-nr.
446836 - Indrykningsdato
27-03-2023 -
Ansøgningsfrist
13-04-2023 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til fast 37-timers stilling eller efter aftale i opvågningen pr. 1. september 2025 med arbejde hver 4. weekend.
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 36, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
28-04-2025Ansøgningsfrist
16-06-2025 -
Sygeplejerske (timelønnet) til drømmejobbet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
SygeplejerskeOpslået
15-06-2023Ansøgningsfrist
01-06-2025 -
Sygeplejerske til Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn på Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Juliane Maries Vej 6, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
06-05-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Sygeplejerske til Botilbudsteamet på Psykiatrisk Center Bispebjerg
Region Hovedstadens Psykiatri | Lygten 37, 2400 København nv
SygeplejerskeOpslået
05-05-2025Ansøgningsfrist
19-05-2025 -
Er psykiatrien måske noget for dig? Sygeplejerske søges til affektivt afsnit D2 på Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager | Digevej 110, 2300 København s
SygeplejerskeOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
10-06-2025