Region Nordjylland

Lungemedicinsk Afdeling

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Cheflæge til Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Vi søger en cheflæge, der kan sætte retningen for det lungemedicinske speciale i tæt samarbejde med lederkollegerne og de faglige miljøer. Afdelingen står allerede stærkt med både høj kvalitet i patientforløbene, god forskningsaktivitet og et godt uddannelsesmiljø. Specialet er under kontinuerlig udvikling, hvilket du skal bygge videre på.
 
Opgaven og afdelingen
Du vil være en del af et tværfagligt ledelsesteam bestående af Chefsygeplejerske, Ledende lægesekretær og dig. Det er jer, der sammen skal sikre afdelingens drift, videre faglige udvikling og høje kvalitet. Holdet er ved at blive sat netop nu, så det nye team kan komme godt fra start sammen.
 
Som cheflæge har du en vigtig opgave med at sikre specialets strategiske udvikling, og at få defineret og afstemt de visioner og faglige udviklingsmål, afdelingen skal arbejde henimod. Hverdagen er spændende og travl med både akutte og planlagte patienter, hvorfor kravet om tydelig ledelse er et absolut must. Vi er stolte af vores faglighed, vi er på omgangshøjde med den nyeste forskning, og vi tager uddannelsesopgaven alvorligt. Vi har brug for, at du går forrest og via dine prioriteringer og dit overblik demonstrerer, at drift, forskning og uddannelse er hinandens forudsætninger. Vi vil have at alle er glade for at gå på arbejde og værner derfor også om et uformelt og godt arbejdsmiljø.

En vigtig opgave for afdelingsledelsen bliver at vurdere og tilpasse sammensætningen af de faglige områder for at organisering bedst muligt kan understøtte udviklingen af fællesskaberne frem mod NAU (Nyt Aalborg Universitetshospital).
 
Det bliver din opgave sammen med det samlede ledelsesteam at geare afdelingen til fremtidens nordjyske sundhedsvæsen. Det kræver, at I fra start får etableret et godt samarbejde og sikrer sammenhængskraft på tværs af afdelinger og samarbejdspartnere - alt sammen med det for øje at sikre sammenhængende og effektive patientforløb for vores patienter.
 
Vi tilbyder
  • Mulighed for at præge fremtidens tilbud til patienterne, og inden for få år sætte nye standarder for sammenhængskraft og patientforløb med udflytningen til NAU.
  • En unik chance for at sætte dit aftryk på den lægefaglige udvikling i en forandringsparat og velfungerende afdeling.
  • Er du stadig på vej i din karriere tilbyder vi muligheden for en formaliseret ledelsesuddannelse.
  • En bred portefølje af samarbejdspartnere, både på og udenfor hospitalet.
De vigtigste opgaver
  • Cheflægen har ansvaret for den samlede drift og funktion for det lægefaglige speciale.
  • Ansvaret for patientforløb, herunder diagnostik og behandling.
  • Du har i samarbejde med ledelsesteamet og hospitalets ledelse ansvaret for den strategiske ledelse, herunder udvikling og eksekvering af de strategiske målsætninger for det lægefaglige speciale.
  • Du har ansvaret for den faglige udvikling, forskning og innovation, herunder også specialets profilering og branding.
  • Som Cheflæge er det også din opgave sammen med specialets uddannelsesansvarlige overlæge at sørge for, at afdelingen har et godt og velfungerende uddannelsesmiljø for læger under uddannelse.
 Om dig
  • Du brænder for og har lyst til at arbejde med ledelse.
  • Du skal, uanset dit nuværende anciennitets niveau, kunne dokumentere gode lederevner.
  • Du er en dygtig kommunikator og har allerede demonstreret evnen til at tænke innovativt i forhold til strategisk planlægning og håndtering af organisatoriske forandringsprocesser på tværs af faggrupper og specialer.
Praktisk
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Ansøger vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. 

Forventet opstart i stillingen er pr. 1. juli 2023 eller snarest derefter.

Ansøgningsfristen er 23. april 2023. Samtaler forventes afholdt i uge 19.

For yderligere info
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte vicedirektør Eva Korup på tlf. 27125243 eller via mail eva.korup@rn.dk

Om Lungemedicinsk, Aalborg Universitetshospital
Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, har landsdelsfunktion inden for lungemedicin og har lokalsygehusfunktion for 250.000 indbyggere. Afdelingen dækker flere matrikler og har funktion i Hobro og Thisted.

Afdelingen varetager opgaver med udredning, behandling og pleje af patienter med medicinske lungesygdomme. Der modtages såvel elektive som akutte patienter til indlæggelse. Den ambulante aktivitet omfatter ca. 8500 kontakter pr år, fordelt på samtlige lungemedicinske subspecialer. Desuden varetager afdelingen den regionale udredning af patienter mistænkt for lungecancer, med ca. 6000 kontakter pr år. Sengeafdelingen har 21 sengepladser og varetager behandling med non-invasiv ventilation og high flow behandling.
Afdelingen har uddannelsessøgende læger på klinisk basisuddannelse-, introduktions-, og hoveduddannelsesniveau og deltager i klinisk undervisning af medicinske studenter. 

Forskning er en integreret del af afdelingens hverdag, og der er forskningsaktivitet blandt post docs, Ph.d.-studerende og desuden forskningsaktivitet blandt de øvrige ansatte. Desuden har afdelingen en stor afdeling for randomiserede studier, i samarbejde med medicinal- og medico-industrien.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Eva Korup
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Cheflæge
  • Speciale
    Intern medicin: Lungesygdomme
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2023
  • Regionens jobnr.
    17854
  • Quick-nr.
    446866
  • Indrykningsdato
    27-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    23-04-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Eva Korup
  • Stillingstype
    Cheflæge
  • Speciale
    Intern medicin: Lungesygdomme
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2023
  • Regionens jobnr.
    17854
  • Quick-nr.
    446866
  • Indrykningsdato
    27-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    23-04-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.