Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Elsker du at flyve, men har benene solidt på jorden, så søg til geriatrisk afsnit M3 for så er det dig vi søger - Sjællands Universitetshospital Køge

Medicinsk Sengeafsnit 3 søger sygeplejersker da vi netop har startet et opnormeringsprojekt i Medicinsk Afdeling.

  • M3 vil have dig, som er omsorgsfuld
  • M3 vil have dig, som bidrager positivt til arbejdsmiljøet
  • M3 vil have dig, som har begge ben på jorden, men elsker at flyve og ikke er bange for højder
  • M3 vil have dig, som gør det godt i dag og endnu bedre i morgen

 

Hvem er vi?:

M3 modtager akutte medicinske patienter hele døgnet. Vi har speciale i Geriatri og Endokrinologi og modtager også den akutte Interne Medicinske patient. Patienterne modtages til udredning og opstart af akut behandling som sepsis, pneumoni, UVI, KOL i exa, fald i hjemmet samt endokrinologiske akutte tilstande, som ketoacidose og addisonkrise. Vores patienter fejler mange forskellige sygdomme, men har alle behov for god sygepleje.

D. 19. marts flytter vi i helt nye omgivelser på 8. sal hvor enestuen, tidstro dokumentation ude hos patienten og udstyr ”just-in-time” danner rammen for det gode tværfaglige samarbejde omkring patienten. Se video og billeder af det nye byggeri her.

Derudover har vi netop igangsat et opnormeringsprojekt som skal styrke vores arbejdsmiljø, give os mere tid til den gode sygepleje og berige os med flere dygtige kolleger.

På M3 er patientindlæggelsestiden under 5 døgn. Vi har et højt flow i afsnittet og er rutinerede i tværsektorielt samarbejde. På M3 arbejder vi i teams så du er aldrig alene. Vi holder dagligt timeouts for at afstemme opgaver og ressourcer.

Vi søger en sygeplejerske som vil yde omsorgsfuld sygepleje til den ældre medicinske patient. En sygeplejerske, som arbejder struktureret og løsningsorienteret. En sygeplejerske som møder patienten med et smil, der gerne smitter af på os andre.

 

”Her på M3 arbejder vi alle med et positivt mindset og hjælper hinanden med at nå vores opgaver”

- Souschef og onboardingsygeplejerske Sandra Bruun

 

Vores afsnit består af:

  • En blandet personalegruppe bestående af sygeplejersker og social og sundhedsassistenter, som er nye og erfarne både mænd og kvinder med dansk og/eller udenlandsk baggrund.
  • To nærværende oversygeplejersker, som er engageret både i ledelsen af personalet, i den faglige udvikling, men som også er en del af plejen når behovet er der.
  • Engagerede læger som alle brænder for deres område, for det gode patientforløb og for det gode samarbejde med sygeplejersken.

 

Vi tilbyder:

  • Et højt flow af medicinske komplekse patienter som kræver faglighed og du skal trives både med det korte og det mere længerevarende forløb.
  • Udskrivelseskoordinatorer, som tager sig af udskrivelserne hos den komplekse patient.
  • Godt tværfagligt samarbejde med læger, ergo og fysioterapeuter, præster og bioanalytikere.
  • Faglig udvikling i den grundlæggende, komplekse og akutte medicinske sygepleje uanset om du er nyuddannet eller erfaren.
  • Individuel tilpasset introduktion.
  • Årlig deltagelse i skills undervisning med forskellige sygeplejefaglige emner.
  • Mulighed for uddannelse i diplomfag som f.eks. Klinisk vejledning, akut sygepleje eller geriatri efter 2 års anciennitet.
  • En god afdeling hvor vi prioriterer arbejdsmiljøet, vi spiser f.eks. frokost sammen kl. 13.00 og har fast regelmæssig refleksion så vi åbent kan tale om de vanskelige situationer sygeplejersker til tider oplever.

 

Forventninger til dig:

  • At du har lyst til blive dygtig til det medicinske speciale
  • At du er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig
  • At du bidrager positivt til det gode arbejdsmiljø
  • At du stiller høje faglige krav til dig selv og dine omgivelser
  • At du samarbejder på tværs og giver din kolleger en hånd når de trænger

 

I Medicinsk Afdeling arbejder vi med Fundamentals of Care – en begrebsramme for sygeplejen som vi skal implementere i 2023. Denne ramme og dermed sygepleje skal du være en del af og have lyst til at arbejde med. Vi kommer til at tale om vores fag, italesætte og gøre plads til sygeplejen og meget mere. Det bliver spændende og det håber vi også du vil synes.

Vi tilbyder en fuldtidsstilling i todelt vagttype dag/aften eller dag/nat. Vi arbejder enten hver anden eller tredje weekend. Vi aflønnes efter DSR overenskomst for regionen med fast medicinsk tillæg og mulighed for at stige i tillæg efter vores interne kompetencemodel.

Uanset om du er nyuddannet eller erfaren kan vi matche dine behov og vi sørger for at tilrettelægge en introduktion som passer til dig – der hvor du er. Vi ser frem til at møde dig til en samtale. Ring på 47 32 25 05 eller skriv og aftal nærmere.

Samtaler afholdes løbende.

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Cecilie Larsen
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    025636
  • Quick-nr.
    446870
  • Indrykningsdato
    27-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    23-04-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Cecilie Larsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    025636
  • Quick-nr.
    446870
  • Indrykningsdato
    27-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    23-04-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.