Region Nordjylland

Sengeafsnit for Særlige Pladser

Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev

Klinisk Afsnitskoordinator (KAK) til N1 - De Særlige Pladser, Brønderslev

Du har nu mulighed for at blive vores nye sygeplejerske med funktionen Klinisk Afsnits Koordinator (KAK) på N1, som er et specialiseret intensiv lukket afsnit, hvor patienter med svær psykisk sygdom, dobbeltdiagnose og øvrige massive/komplekse problemstillinger modtager behandling.


Om jobbet:

Du vil stå for koordineringen af indsatserne til patienterne og kan se dig selv, som den der har ansvaret for at tilrettelægge sammenhængende patientforløb, hvilket sker i tæt samarbejde med afsnittets overlæge.
Du skal kunne varetage planlægning, prioritering og koordinering af den daglige drift i samarbejde med afsnittes øvrige personaler og andre samarbejdspartnere.
Det forventes at alle opgaver udføres med høj faglighed og du kommer til at deltage og understøtte udvikling af afsnittets sygepleje. Du skal være indstillet på at samarbejde tværfagligt og herigennem have mod og evne til at reflektere over egne og kollegaers faglighed.  Du skal være med til at styrke både det monofaglige og det tværfaglige samarbejde i afsnittet. Du kommer til at arbejde med deeskalerende sygepleje og forebyggelse af tvang

Vi arbejder miljøterapeutisk, altid med patienten i centrum. Det daglige behandlingsarbejde bliver tilrettelagt med et tværfagligt sigte således, at patienten oplever at få en intensiv og helhedsorienteret behandling.

Om dig:
 
  • Du er uddannet sygeplejerske og har gerne flere års psykiatrisk erfaring.
  • Du har erfaring med at arbejde deeskalerende i din tilgang til patienterne.
  • Du er god til at have mange bolde i luften i en travl hverdag.
  • Du kan lide at arbejde med målgruppen og det langsigtede arbejde med rehabiliteringen for øje.
  • Du kan bevare overblikket i pressede situationer.
  • Du evner at give kollegaer faglig sparring og modtage.
  • Du kan opretholde en struktur i hverdagen og følge den røde tråd.
  • Du har gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt.


Vi tilbyder:
 
  • At du bliver en del af et tværfagligt kompetent team, bestående af sygeplejersker, pædagoger, psykolog, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver, fysioterapeut, ergoterapeuter samt en overlæge og administrativt personale, hvor vi tilsammen mestrer en bred vifte af kompetencer inden for det psykiatriske område.
  • Mulighed for at sparring med andre KAK-sygeplejersker.
  • Vi giver dig en grundig introduktion til jobbet, hvor du blandt andet kommer til at deltage i en række af de undervisningstilbud Psykiatrien i Region Nordjylland tilbyder nyansatte.
I arbejdet får du mulighed for indgående kendskab til de enkelte patienter og forløb. Patienterne på N1 er indlagt fra tre måneder til et år eller længere.
Under indlæggelsen er der stort fokus på patienternes individuelle funktionsniveau, udredning samt videre plan og mål samt for at fordre patienternes personlige recovery-proces. Derfor er vores hverdag bygget op omkring det gode samarbejde, hvor miljøterapi og ADL-træning er nøgleord.  Derudover har afsnittet adgang til egen bil, sportshal, KREA-rum, gårdhave og sanserum.




Om os:

De Særlige Pladser har eksisteret siden 2018 som følge af, at regeringen besluttede at etablere 150 pladser på landsplan. 16 af pladserne er i dag etableret i Region Nordjylland på Brønderslev Psykiatriske Sygehus, som et lukket sengeafsnit til særligt udsatte patienter med sigte på rehabilitering og evt. misbrugsbehandling. Pr. 1. september 2020 er fire af afdelingens pladser mærket om til rehabiliterende pladser.
Patienterne har svære psykiatriske lidelser og ofte misbrug. Mange af patienterne vil tidligere have været igennem flere behandlingstilbud både regionalt og kommunalt. Derfor vil de have behov for en længerevarende rehabiliterende indlæggelse, hvor formålet er at bidrage til stabilisering og recovery, så patienten bedst muligt kan mestre sin hverdag.


Vil du vide mere:
Har du lyst til at besøge os eller tale med os, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte kst. oversygeplejerske Louise Nielsen på telefon 97643872/29130646 eller mail lotvn@rn.dk


Det praktiske:
Stillingen er på 37 timer om ugen – stillingen er vagtfri.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

I henhold til Region Nordjyllands ansættelsesprocedure, indhentes straffeattest samt vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte.

Hvis du finder jobbet interessant, så send din ansøgning ved at trykke på ”søg job” knappen og udfyld den formular der kommer frem.  Du kan vedhæfte dokumentation for uddannelse, autorisation samt CV mm.

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.


Ansættelse: 1. Juni eller snarest muligt

Ansøgningsfrist:  19. April. Samtaler afholdes i uge 17.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, og du kan læse hele lovgrundlaget for de særlige pladser her ligesom du også er velkommen til at besøge vores hjemmeside

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Louise Nielsen
  • Adresse
    Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    17860
  • Quick-nr.
    446887
  • Indrykningsdato
    27-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    19-04-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
  • Kontaktperson
    Louise Nielsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    17860
  • Quick-nr.
    446887
  • Indrykningsdato
    27-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    19-04-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sundhedsfaglig konsulent på det sociale område

Regionshuset  |  Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst
Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelse & Administrativ sygeplejerske

Opslået
02-05-2025

Ansøgningsfrist
08-06-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Spændende stilling til specialsygeplejerske med særlig klinisk funktion indenfor uddannelse, undervisning og udvikling (UUU-funktion) søges til Retspsykiatrisk sengeafsnit S9.

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
07-05-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025