Region Syddanmark
Kløvervænget 8, Indgang 101, 3. sal, 5000 Odense C
Farmaceut med flair for telemedicin søges til Farmakologi, OUH
Er du farmaceut? Kunne du tænke dig at arbejde sammen med de kliniske farmakologer på OUH 3 timer om ugen? Hvis du ovenikøbet har erfaring med telemedicin, så er det måske dig, vi søger?
Stillingen
Stillingen er ledig til besættelse 1. juni 2023 eller efter aftale. Stillingen er finasieret af eksterne projektmidler til varetagelse af Telefarmakologisk Ambulatorium.
Administrativt refereres til cheflægen på Farmakologi, OUH. I forhold til arbejdstilrettelæggelsen refereres til funktionslederen for Telefarmakologisk Ambulatorium, Farmakologi, OUH.
Arbejdstid: 3 timer om ugen
Arbejdssted: Farmakologi, OUH Odense Universitetshospital
Baggrund
Farmakologi, OUH driver Telefarmakologisk Ambulatorium i Region Syddanmark, der er Danmarks første virtuelle polyfarmaci-ambulatorium, som tilbyder medicingennemgang af komplekst medicinerede patienter fra hele Region Syddanmark. Ambulatoriet modtager henvisninger fra praktiserende læger, ligesom traditionelle ambulatorier. Filosofien bag Telefarmakologisk Ambulatorium er, at det er de praktiserende læger, der er patienternes sundhedsfaglige tovholdere og den fortrolige samarbejdspartner. Det skal der ikke laves om på. Derfor er ambulatoriets centrale omdrejningspunkt en videokonference mellem den praktiserende læge, patienten, og den kliniske farmakolog, hvor forslag til medicinændringer præsenteres og drøftes. Det er herefter den praktiserende læge, som i samråd med patienten iværksætter de foreslåede ændringer.
Dine opgaver
Telefarmakologisk Ambulatorium
Din opgave bliver at bistå driften af Telefarmakologisk ambulatorium med:
- Kommunikation med primærsektoren om tidsbestillinger
- Booking af tider i EPJ
- Indhentning og fremstilling af sundhedsdata forud for ambulatoriebesøgene
- Hjælp til medicingennemgang
- Hjælp til udarbejdelse af ambulatoriets årsrapport, instrukser, ansøgninger, og andet skriftligt materiale
- Undervisning 2 gange om året i medicingennemgange og værktøjer til medicingennemgange i afdelingen
Kvalifikationer
Det er en forudsætning, at ansøger er farmaceut.
Vi lægger vægt på, at ansøger:
- Har erfaring med medicingennemgang
- Har erfaring med telemedicin
- Har erfaring med administrative opgaver
- Har engagement, gode samarbejdsevner, erfaring med tværfagligt teamsamarbejde og lyst til at bidrage til udvikling af afdelingerne.
Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte
Afdelingslæge Daniel Pilsgaard Henriksen - funktionsleder for Telefarmakologisk Ambulatorium på tlf. 2444 8947 eller mail dph@rsyd.dk
Cheflæge Mette Marie Hougaard Christensen, Farmakologi, OUH på tlf. 4028 6953 eller mail Mette.Marie.H.Christensen@rsyd.dk
Ansøgningsfrist
Fredag den 28. april 2023
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 4. maj 2023
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og pharmadanmark. Stillingen er omfattet af Ny Løn.
Ansøgningen skal være bilagt dokumentation for uddannelse samt CV.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Karin Sigh - Adresse
Kløvervænget 8, Indgang 101, 3. sal, 5000 Odense C - Stillingstype
Farmaceut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-06-2023 - Regionens jobnr.
225020 - Quick-nr.
447481 - Indrykningsdato
11-04-2023 -
Ansøgningsfrist
28-04-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
Kløvervænget 8, Indgang 101, 3. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Karin Sigh - Stillingstype
Farmaceut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-06-2023 - Regionens jobnr.
225020 - Quick-nr.
447481 - Indrykningsdato
11-04-2023 -
Ansøgningsfrist
28-04-2023 (udløbet)