Intensiv Intermediær Afsnit
Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg
Sygepleje af høj faglig kvalitet – er det noget for dig?
Sygepleje af høj faglig kvalitet – er det noget for dig?Her er plads til at udføre grundlæggende sygepleje med patienten i centrum. Der er mulighed for fordybelse i patienter med særligt respiratoriske udfordringer, patienter fra 8 forskellige medicinske specialer samt det abdominal-kirurgiske speciale indtil videre.
Her er plads til både dybde og bredde faglighed og alle kompetencer kommer i spil.
Intermediært Afsnit har kun 1½ år på bagen, og er derfor hele tiden i udvikling, og DU har mulighed for at sætte dit præg på både værdier, kultur og kompetencer. Her er patientforløb af både få timers og flere dages varighed. Dagene er præget af afveksling og plads til fordybelse ved længere forløb. På grund af de ofte komplekse forløb er normeringen hos os en sygeplejerske til to patienter. Vi arbejder i samme rum, hvilket giver mulighed for konstant sparring, refleksion og læring og dermed øget kvalitet i sygeplejen.
Dine kommende kollegaer kommer med bred erfaring fra primær- og sekundærsektoren og i alle aldre, som giver et rigtig godt sammenspil i hverdagen.
Opgaverne og hverdagen
Som sygeplejerske hos os bliver dine primære arbejdsopgaver alt inden for den specialiserede patientpleje. Vi har mange fantastiske og spændene opgaver, hvor du understøtter det gode, tværfaglige patientforløb ved at koordinere med patientens stamafsnit, et samarbejde som er spændende, og som vi forventer at udbygge løbende mod NAU. Direkte opgaver vil være respiratorisk, ernæring, scoop-overvågning, opretholde væske, elektrolyt balance og sygepleje til den medicinske og kirurgiske patient osv. Vi forventer at udvide til ca. 15 senge inden udflytning til NAU (Nyt Aalborg Universitetshospital), hvor afsnittet kommer til at bestå af 29 senge. Her bliver mulighed for at arbejde med sygepleje til patienter fra mange forskellige specialer, men stadig med fokus på sygepleje som både er person- og situationsorienteret.
Din opstart
Du får et individuelt planlagt opstartsforløb, hvor vi tager højde for din erfaring og dine kompetencer. Du bliver tilknyttet en mentor, som støtter, guider og hjælper med at flette dig ind i det kollegiale fællesskab. I går sammen på stuen, og du får hands-on undervisning i hverdagen. Vi arrangerer løbende undervisning ud fra cases og nyeste viden. Vi har også fokusmåneder, hvor personalet, som har ansvar for området, arrangerer undervisning og arbejder med instrukser osv. Vi prioriterer sygeplejefaglig refleksion, supervision og debriefing. Vi er gode til at gribe mulighederne for læring, når de kommer.
Om dig
Vi leder efter dig, der har lyst til at lære nyt, både personligt og sammen med dine kollegaer.
Herudover har du sikkert:
- Gerne erfaring – men ikke et must. Alle specialer er relevante
- Masser af ro i maven og bevarer overblikket over komplekse patientforløb
- En høj grad af ansvarsfølelse og rig på initiativ. Du tør at "springe” ud i opgaver, vil udfordres og udvikles både på det faglige og det personlige plan
- Gode tværfaglige samarbejdsevner
- Evne til at være opsøgende, helhedstænkende og løsningsorienteret
- Empati og mod til at yde omsorg for den alvorligt syge patient i en tæt relation
- Interesse for uddannelse af studerende
- Lyst til at udøve og engagere dig i den situations- og patientnære sygepleje baseret på Fundamentals of Care, som vi er meget optagede af
Som sygeplejerske hos os får du…
Vi er stadig et nyt afsnit, men har også fundet vores ben, der er dog stadig masser af mulighed for at præge fremtidens behandlingstilbud til patienterne, og snart sætte nye standarder for sammenhængskraft og patientforløb med udflytningen til NAU. Du får en unik chance for at gøre en forskel, og sætte dit aftryk på et nyt afsnit på hospitalet.
Alle ansatte i afsnittet har ansvarsområder, som bliver prioriteret med måneds fokusområder – hvor der også planlægges undervisning hver anden torsdag ud fra fokusområde og desuden tavlemøder.
Du er med til at sætte barren for det gode tværfaglige samarbejde i afsnittet, ligesom du bliver en del af en helt ny personalegruppe, der sammen med engagerede kolleger og ledere skaber rammerne for det gode kollegiale fællesskab. Du får mange forskellige samarbejdspartnere, både internt og på tværs af specialer og sektorer, hvilket betyder et stort netværk. Du får en spændende og uforudsigelig hverdag.
Du får mulighed for indflydelse og tæt samarbejde med en ledelse, der har en løsningsorienteret tilgang baseret på gensidig tillid og dialog og vores ITOP-værdier (Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme). Du får fortrinsvis 2 holds skift med enten dag/aften eller dag/nat. Vi benytter Optima, hvor der kan laves ønsker til vagtplanen, og vi prioriterer fleksibilitet høj. Vagter kan både være 8 og 12 timers vagter og arbejdsweekend i gennemsnit hver 3. weekend.
Hvad er et Intermediært Afsnit
I et Intermediært Afsnit behandles patienter med et større observations- og behandlingsbehov end svarende til et almindeligt sengeafsnit, og med et mindre behov end svarende til en intensiv behandlingsplads. Det kan dermed betragtes som step-up i forhold til almindeligt sengeafsnit, eller som step-down mulighed i forhold til intensiv medicinsk terapi. Afsnittet er fysisk beliggende i 2Ø i Medicinerhuset. Afsnittet indgår i et fleksibelt samarbejde med Intensiv afsnit R om anvendelse af både birum og personalerum.
Dit primære ansættelsessted er Intermediært Afsnit, men du kan forvente eventuelt at skulle arbejde ved andre afsnit under intensiv afdeling. Dette sker altid ud fra en faglig begrundelse og med et varsel på minimum 4 uger.
Vil du vide mere?
Så ring til afsnitsledende sygeplejerske Majbritt Bøgh Riis, tlf. 2442 6401/e-mail: mbr@rn.dk, så kan vi mødes til en kop kaffe, hvor du kan få mere viden om vores afsnit. Du har også mulighed for at finde viden om afsnittet via vores Instagram profil ”intermediaertafsnit”.
Læs mere om at være sygeplejerske i Region Nordjylland
Praktisk
Der er ansøgningsfrist den 25.04.23 og vi vil holde samtaler løbende Der er opstart i jobbet den 01.06.23 eller efter nærmere aftale.
Løn og ansættelsesforhold i forhold til gældende overenskomst mellem Regionen og DSR.
Arbejdstid: Vi tilbyder fuldtid, og du har medindflydelse på vagtplanen ift. 2 holds skift og 12 timers vagter. Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jf. det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Majbritt Bøgh Riis - Adresse
Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2023 - Regionens jobnr.
17938 - Quick-nr.
447540 - Indrykningsdato
12-04-2023 -
Ansøgningsfrist
25-04-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Majbritt Bøgh Riis - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2023 - Regionens jobnr.
17938 - Quick-nr.
447540 - Indrykningsdato
12-04-2023 -
Ansøgningsfrist
25-04-2023 (udløbet)
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Hjertemedicinsk sengeafsnit - Akut og højt specialiseret speciale søger sygeplejersker
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
19-05-2025Ansøgningsfrist
16-06-2025 -
Sygeplejerske til Nyre- og Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospital Nordjylland
Regionshospital Nordjylland | Bispensgade 37, 9800 Hjørring
SygeplejerskeOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
11-06-2025 -
Medicinske patienter er noget helt særligt! Brænder du for medicinsk sygepleje og vil have gode kollegaer, så søg hos os!
Regionshospital Nordjylland | Bispensgade 37, 9800 Hjørring
SygeplejerskeOpslået
09-05-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Vi søger sygeplejersker til Intensiv Afsnit, Aalborg Universitetshospital - Nord
Aalborg Universitetshospital | Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
28-04-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Skal du være vores nye kollega i Donortapningen i Aalborg
Aalborg Universitetshospital | Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
20-05-2025Ansøgningsfrist
04-06-2025