Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Ledende overlæge til Hjertemedicinsk Afdeling og Daghospitalet Grindsted på Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitetshospital

Hjertemedicinsk Afdeling og Daghospitalet Grindsted på Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitetshospital søger en ledende overlæge til Blodprop og Behandling i forbindelse med overtagelsen af disse patientforløb.

Stillingen opslås med henblik på ½ tids ledende overlæge og ½ tid til forskning. Stillingen kan evt. kombineres med et klinisk lektorat eller klinisk professorat tilknyttet IRS.

Pr. 1. juni 2023, eller efter aftale, ønskes en stilling som ledende overlæge på ½ tid og ½ tid til forskning indenfor trombokardiolog besat. Vi ser gerne kvalifikationer, som modsvarer en mulig ansættelse som klinisk lektor eller klinisk professor. Afdelingen lægger vægt på høje faglige standarder og at ansøger er i stand til at bidrage til et godt tværgående samarbejde på sygehuset. Vi prioritere som afdeling og som universitetssygehus drift, uddannelse og forskning ligeværdigt.

Hjertemedicinsk Afdeling:
Hjertemedicinsk Afdeling betjener senge-og ambulatorier i såvel Esbjerg som Grindsted. Afdelingen lægger stor vægt på et godt uddannelsesmiljø. Vi værdsætter forskellighed og er gode til at tage individuelle hensyn

Afdelingen har eget bagvagtslag samt fælles forvagt og mellemvagt med de øvrige medicinske afdelinger. Der er tilknyttet 20 kardiologiske speciallæger samt 5 hoveduddannelsesforløb. Vi har ydermere et stort og aktivt klinisk forskningsafsnit. Vagten samt lørdagsstuegangen dækkes af 12 speciallæger i kardiologi samt 2 yngre læge i hoveduddannelsens sidste del.

Optageområdet omfatter ca. 220.000 borgere foruden fritvalgspatienter. Afdelingen varetager udredning og behandling af kardiologiske diagnoser på hovedsygehusniveau samt en række specialfunktioner på regionsniveau, herunder KAG, CT af koronarkar, Hjerte-MR, implantation og kontrol af pacemakere inkl. ICD og biventrikulære enheder, over 6000 ekkokardiografier pr. år og fokus på hjertesvigt og hjerterehabilitering, samt vores nye afsnit med Blodprop og Behandling.

Afdelingen samarbejder med Odense Universitetshospital vedr. invasive behandlinger og afholder ugentlige fælles videokonferencer med denne samarbejdspartner. Endvidere børnekardiologisk konsulentsamarbejde med Skejby sygehus.

Profil:
Afdelingen søger nu en ledende overlæge i kardiologi med dansk autorisation Vi forventer, du deltager i afdelingens kardiologiske funktioner med stuegang og ambulatorium i såvel Esbjerg som Grindsted. Du vil sammen med en oversygeplejerske have funktionsledelses ansvaret for afsnittet vedrørende Blodprop og Behandling. Aktuelt varetages behandlingen af omkring 1000 patienter i antikoagulationsbehandling enten på baggrund af venøs tromboemboli, og/eller andre trombokardiologiske sygdomme herunder primært atrieflimren patienter.

Omdrejningspunktet for dit arbejde bliver din faglighed kombineret med gode kommunikative evner, din interesse for dit fag og ikke mindst for sammenhængende patient – og behandlingsforløb.

Du har dokumenteret interesse også forskningsmæssigt for Trombo-Kardiologi.

Udfyld venligst vedhæftede skema

Det forventes at du er forskningsaktiv og har erhvervet Ph.d. grad eller tilsvarende akademisk grad. Det forventes at du er interesseret i at indgå i afdelingens forskningsenhed, og at du deltager aktivt i uddannelse på sygehuset generelt og i særdeleshed i forbindelse med undervisning og understøttelse af kandidatuddannelsen i medicin i Esbjerg.

Hør gerne mere hos cheflæge Allan Rohold på 79183521 mobil 23230189 eller Allan.Rohold@rsyd.dk 

Der er gode muligheder for individuel arbejdstilrettelæggelse.

Ansøgningsfrist fredag den 28. april 2023?

Dine løn-og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Der indhentes børneattest forud for ansættelse. 

Sygehuset:
Esbjerg Sygehus er akutsygehus og Universitetshospital for det sydvestjyske område i Region Syddanmark med aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt veneklinik i Brørup. Esbjerg Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis. Sygehuset står over for en række spændende, strategiske udfordringer, hvor de væsentligste er:

  • Patient og kundefokus
  • Det hele sygehus
  • Tilpasning til nye vilkår

Udviklingen af Esbjerg Sygehus som akutsygehus og universitetshospital fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde. Dette kræver høje faglige standarder, i kombination med organisatorisk smidighed og vilje til at finde nye løsninger på tværs af både kliniske enheder og stabsfunktioner.

Esbjerg Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren igennem netværket Best Brains, hvor områdets store virksomheder deltager. Se http://www.energimetropol.dk/tilflytterservice/

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Allan Rohold
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    225054
  • Quick-nr.
    447647
  • Indrykningsdato
    14-04-2023
  • Ansøgningsfrist
    28-04-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Allan Rohold
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    225054
  • Quick-nr.
    447647
  • Indrykningsdato
    14-04-2023
  • Ansøgningsfrist
    28-04-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job