Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Hans Bogbinders Alle, 2300 København S

Sygeplejerske som kontaktperson i vores F-ACT team på Psykiatrisk Center Amager. Et psykiatrisk ambulatorium som byder på spændende muligheder

På Psykiatrisk Center Amager går vi på arbejde først og fremmest for at gøre en forskel for vores patienter.  Men vi går også på arbejde, fordi vi har gode kolleger, der drager omsorg for hinanden. Måske er det dig der skal være vores nye kollega i team 6?

 

Velkommen indenfor hos Team 6

Du vil blive en del af F-ACT team 6 som adskiller sig ved at være specialiseret i behandlingen af patienter med affektive lidelser. Vores patienter lider enten af unipolar depression eller bipolar lidelse.

Vi indgår i KAG (klinisk akademisk gruppe) bipolarforsøget og randomniserer bipolare patienter hertil.  Alle kontaktpersoner har gennemgået certificeret undervisning i behandling af bipolar lidelse. Som tillæg til den medicinske behandling tilbydes patienter i KAG manualiseret psykoedukation, behandling via en app til smartphone og pårørende-undervisning.

Sammen med Tårnby og Københavns kommune, indgår vi i et tæt samarbejde om at udvikle Samtidig Psykiatri Og Rusmiddel behandling (SPOR) og dermed give en bedre behandling til vores dobbeltdiagnosticerede patienter. Aktuelt afprøver vi en koordinationsmodel for behandlingen og i den forbindelse pågår en opkvalificering af medarbejdere omkring rusmiddelbehandling.

Vores team er kendetegnet ved dedikerede medarbejdere, der brænder for specialet. Mange har lang erfaring og lærer gerne fra sig. Som ny spiller på holdet står du ikke alene. Vi vægter faglig udvikling og sparring blandt kollegaer højt. Du vil blive en del af et team, hvor vi prioriterer hinandens ønsker og faglige kompetencer.

 

Dine arbejdsopgaver

Du bliver tildelt et antal patienter, som du er primær behandler for. Behandlingen sker i samarbejde med behandlingsansvarlig læge.  Din dagligdag består primært i at afholde samtaler med patienter, enten på eget kontor, hjemme hos patienten eller i patientens nærmiljø.

Dine samtaler vil ofte være som individuel psykoedukation og identifikation af advarselstegn, støtte patienten i krisehåndtering og udarbejdelse af kriseplan.

Du har stor selvstændighed i dit daglige arbejde og tilrettelægger selv dine opgaver inden for ambulatoriets åbningstid.

Du samarbejder tæt med kommunale instanser og pårørende, som i mange tilfælde er dem, der støtter patienten efter endt behandling. Desuden byder vores hverdag på:

  • Fællesvagt 1-2 dage om ugen, hvor vi sammen varetager behandling af de af teamets patienter, der aktuelt har behov for en mere intensiv indsats.
  • Daglig dialog med det tværfaglige team på board møder om morgenen
  • Patientgennemgange med teamkoordinator og læge, hvor retningen for egne patienters forløb lægges

 

Om dig

Du er sygeplejerske og kan bidrage med en anerkendende tilgang til patienter og samarbejdspartnere.  Du har mod på at påtage dig ansvar for at udføre, formidle og udvikle behandlingen samt samarbejder bredt med patienter, pårørende og kolleger om at skabe gode og sammenhængende patientforløb. Du har blik for tværsektorielle samarbejdspartnere og støtter dine patienter i, at gøre brug af de tilbud der findes i lokalområdet og via kommunale støtte foranstaltninger

 

 4 ting, du måske ikke vidste, vi tilbyder:

  • Du får et skræddersyet introduktionsforløb til psykiatrien
  • Du får løbende mulighed for at udvikle dig fagligt bl.a. bliver du særligt uddannet i behandlingen af bipolar lidelse og rusmidler
  • Du får en mentor den første tid af din ansættelse
  • Du får regelmæssige undervisningstilbud og mulighed for individuelt planlagt uddannelsesforløb igennem din ansættelse

 

Løn og vilkår

Du bliver ansat i en fast fuldtidsstilling og tiltrædelse er efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. 

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet fredag, lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

 

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.

Søg via linket her på siden senest den 10. maj 2023. Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte leder af psykiatrisk ambulatorie Sigrid Matthesen på telefon: 38 64 19 27 eller mail: sigrid.matthesen@regionh.dk    

 

Om Psykiatrisk Center Amager

Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 270.000 borgere, og der forventes en yderligere befolkningstilvækst.

Centret har såvel døgnafsnit som ambulante funktioner. Der er 129 sengepladser fordelt på fire intensive og fem åbne sengeafsnit, samt et modtageafsnit og dertilhørende psykiatrisk akutmodtagelse. De åbne sengeafsnit er subspecialiserede i henholdsvis affektive lidelser, debuterende psykoser, skizofreni og rehabilitering samt ældrepsykiatri.

Ambulatoriet på Hans Bogbinders Allé (HBA) består af 4 subspecialiserede teams, der for nyligt er omstillet til F-ACT. De varetager behandlingen af ca. 150 patienter med komplekse problemstillinger og et behov for en tværfaglig behandlingsindsats.

Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed.

Du kan også læse og høre mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Kontaktperson
    Sigrid Matthesen
  • Adresse
    Hans Bogbinders Alle, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    248982
  • Quick-nr.
    447765
  • Indrykningsdato
    18-04-2023
  • Ansøgningsfrist
    10-05-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Adresse
    Hans Bogbinders Alle, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Sigrid Matthesen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    248982
  • Quick-nr.
    447765
  • Indrykningsdato
    18-04-2023
  • Ansøgningsfrist
    10-05-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Endokrinologisk sengeafsnit, Hvidovre hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
01-05-2025

Ansøgningsfrist
26-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til medicinsk søjle på Akutmodtagelsen Herlev

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 101, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
07-04-2025

Ansøgningsfrist
09-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Nyoprettet stilling som klinisk sygeplejespecialist søges til medicinsk lungeklinik 1, 2 og endoskopi, Herlev og Gentofte Hospital.

Herlev og Gentofte hospital  |  Gentofte Hospitalsvej 8, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
25-04-2025

Ansøgningsfrist
02-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden søger 2 Sygeplejersker med dansk autorisation, til faste stillinger på Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital

Bornholms Hospital  |  Ullasvej 8, 3700 Rønne
Sygeplejerske

Opslået
08-05-2025

Ansøgningsfrist
04-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Produktspecialist/-sygeplejerske til Koncernindkøb i Center for Økonomi

Region Hovedstadens Koncerncentre  |  Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
07-05-2025

Ansøgningsfrist
08-06-2025