Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Københavnsvej 33, 3400 Hillerød

Relationsmedarbejdere

Relationsmedarbejdere til spændende stilling i socialpsykiatrien

Vil du gerne være med til at give håb, kontrol og muligheder til mennesker, hvis liv er præget af håbløshed, kaos og afmagt?

Orion er et specialiseret bo- og rehabiliteringstilbud til mennesker med komplekse problemstillinger, så som svære psykiske lidelser, rusmiddelforbrug og ind imellem voldsom adfærd.
Vi er en helt særlig arbejdsplads som altid går forrest i kampen for udsatte menneskers ret til et værdigt liv og hvor vi altid forsøger at se ressourcer og muligheder hos den enkelte. Vi har en unik tilgang til mennesker og gør en forskel for nogle borgere hvis liv er præget af store udfordringer, men gør alt for at de skal have mest mulig indflydelse på eget liv, leve så selvstændigt som muligt for at skabe muligheder for at komme sig.

Vi søger relationsmedarbejdere til at arbejde 37 t/ugen. Der arbejdes hver 3. weekend. Ønsker du at arbejde på nedsat tid kan der efter aftale arbejdes 32-35 t/ugen.
Orion er et døgndækket tilbud og vi arbejder i 3 holdskift.
 

Som relationsmedarbejder tilbyder du beboerne:

  • Omsorg/tryghed
  • Personlige udviklingsmål
  • Hjælp med praktiske gøremål i hverdagen (som rengøring, tøjvask og personlig pleje)
  • Hjælp omkring samarbejdet med de pårørende, kommune og behandlingspsykiatri eller andre eksterne aktører
  • Samvær, aktiviteter og fælles oplevelser

Vi arbejder i 3 teams og i hvert team arbejder vi i netværk sammensat ud fra borgerens ønsker. Det betyder at du skal kunne planlægge din tid selv og strukturere dine opgaver og koordinere med kollegerne.

Vi arbejder ud fra et rehabiliteringsperspektiv, et recoveryperspektiv samt et systemisk og narrativt grundlag, der udmønter sig i en Åben Dialog tilgang.

Vi ønsker at udvikle en reflekterende dialogisk praksis sammen med beboerne, dagbrugerne og deres netværk og vi ønsker, at den dialogiske praksis skal gennemsyre hele vores organisation og vores måde at samarbejde på, internt og udadtil.

Dine kvalifikationer:

  • Relevant social- eller sundhedsfaglig grunduddannelse som social- og sundhedsassistent, pædagog, sygeplejerske, fysio- eller ergoterapeut eller lignende professionsbachelorer og/ eller at du har en personlig erfaring med at komme sig (erfaringskompetence). Du har egne personlige levede erfaringer med at komme dig over en psykisk lidelse og/eller sociale vanskeligheder eller egne erfaringer med et problematisk forbrug af rusmidler
  • Du har lyst til at bruge din personlighed og indgå autentisk i samarbejdet
  • Du har evne til at skabe og udvikle relationer
  • Du er god til skriftlig dokumentation og har dertilhørende it-kundskaber
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner, som bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Du har mod på at arbejde i meget konfliktfyldte situationer
  • Du har evne og lyst til dialog og refleksion over egen og kollegers praksis
  • At du er robust og har en god fornemmelse for egne grænser

Vi tilbyder:

  • Grundig introduktion samt tid til refleksion – hver dag
  • Faglig sparring, supervision (8-10 gange om året) og undervisning
  • Et arbejds- og levemiljø, hvor sikkerheden og den forebyggelse er højt prioriteret
  • Fordelagtigt seniorpolitik der tilbyder gode vilkår

Vi opfordrer alle med ovennævnte kvalifikationer, uanset køn, alder og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi afholder løbende samtaler. Derfor er der ikke ansøgningsfrist og ikke fastlagte datoer for samtaler.

Ansøgning sendes elektronisk via vores e-rekrutteringssystem.

Du kan få mere at vide om stillingen ved at ringe til rehabiliteringsleder: Perry Nyman; 38 61 95 35

Læs mere om os på: www.orion.dk

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Kontaktperson
    Perry Nymann
  • Adresse
    Københavnsvej 33, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    248972
  • Quick-nr.
    447777
  • Indrykningsdato
    18-04-2023
  • Ansøgningsfrist
    12-06-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Adresse
    Københavnsvej 33, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Perry Nymann
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    248972
  • Quick-nr.
    447777
  • Indrykningsdato
    18-04-2023
  • Ansøgningsfrist
    12-06-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.