Region Hovedstaden
Nordstjernevej 17, 2600 Glostrup
Kvalitets- og forbedringschef til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Har du kompetencer inden for kvalitetsudvikling, forbedringsarbejde og ledelse i sundhedsvæsenet? Og har du lyst til at sætte aftryk på driften og udviklingen af Danmarks største børne- og ungepsykiatri, hvor vi efterhånden er mere vant til at udvide end det modsatte? Så er stillingen som kvalitets- og forbedringschef på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center måske lige noget for dig!
Høje ambitioner og forbedringskultur, der sikrer en høj oplevet kvalitet hos patienterne
Børne- og ungdomspsykiatrien er et meningsfuldt speciale med stor politisk bevågenhed, og en væsentlig forudsætning for at vores kliniske personale fortsat kan levere høj kvalitet er, at vi har en velfungerende kvalitets- og forbedringsenhed, som kan understøtte organisationen.
Vores kvalitets- og forbedringsarbejde er baseret på principperne i lean, hvor vi arbejder med bl.a. ugentlige forbedringsmøder, forbedringsevents og et fælles ledelsesgrundlag, som støtter vores ambition om at skabe en ledelsesdrevet forbedringskultur. Du kan læse mere om forbedringsarbejdet og Region Hovedstadens Psykiatris (RHP) ledelsesgrundlag her.
Dit ansvar og dine arbejdsopgaver
Du får en helt central rolle i vores både strategiske og konkrete arbejde med at skabe en forbedringskultur - du skal rådgive og sparre med centerledelsen om retningen og du får ansvaret for at omsætte strategien til konkret handling og brugbare metoder sammen med dine medarbejdere.
Berøringsfladerne med klinikkens ledere og medarbejdere er mange, og jobbet rummer masser af krydspres, der løbende skal balanceres. Ambitionerne er høje, og du vil få en helt central rolle i den fortsatte udvikling af centret; både når det kommer til kvalitetsudvikling i klinikken og ledelsesudvikling i den samlede organisation. Børne- og ungdomspsykiatrien oplever en stor stigning i antal henviste patienter i disse år og derfor bliver en helt central opgave at hjælpe os med kapacitetsstyringen og logistikken ift. det gode patientforløb.
Du får ledelsesansvaret for 6 erfarne og meget kvalificerede specialister, som allerede har et tæt samarbejde med centerledelsen og afsnitslederne om arbejdet med kvalitet og forbedringer i klinikken. En af dine væsentligste roller bliver at gå forrest og sikre en fælles retning og løbende prioritering af opgaverne.
Dine primære arbejdsopgaver er:
- Koordinere og videreudvikle centrets arbejde med kvalitet og forbedringer i tæt dialog med centerledelsen og i samarbejde med afsnitsledelserne
- Sparringspartner for centerledelsen i at udvikle forbedringskulturen og ledelsesudvikling i BUC – bl.a. gennem arbejdet med Region Hovedstadens Psykiatris (RHP) fælles ledelsesgrundlag
- Lede, udvikle og sætte retning for dine medarbejdere
- Understøtte og videreudvikle vores datadrevne forbedringskultur – bl.a. ved at kvalitetssikre og formidle data til centerledelse og afsnitsledelser
- Understøtte udarbejdelsen og implementeringen af BUCs årsaftale, som beskriver de vigtigste strategiske udviklingsindsatser på centeret. Herunder at understøtte centerets porteføljestyring
- Undervise og facilitere workshops og kvalitets- og forbedringsevents
- Bidrage til den fortsatte udvikling af kvalitets- og forbedringskulturen på tværs i RHP – herunder udvikle de standarder, metoder og værktøjer vi anvender – i tæt samarbejde med de øvrige kvalitets- og forbedringschefer
Det er et job med alsidige og fagligt udfordrende arbejdsopgaver, som samtidig rummer et stort handlerum til at finde de gode løsninger i tæt samarbejde med resten af organisationen og en ambitiøs men uformel centerledelse. Du bliver en del af vores udvidede centerledelse, deltager i de ugentlige centerledelsesmøder og refererer til centerchefen.
Fagligt refererer du – ligesom RHPs øvrige kvalitets- og forbedringschefer - til lederen af Kvalitets- og Forbedringsafdelingen i RHP, hvor du kan hente faglig sparring og metodestøtte. Du deltager i de faste møder med de øvrige kvalitets- og forbedringschefer på tværs af RHP.
Hvem er du?
For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du kan se dig selv i følgende personlige egenskaber:
- Du er en naturlig rollemodel med respekt for målsætninger, deadlines og ærlig kommunikation. Du har en stor og motiverende indlevelsesevne, og kan udtrykke dig respektfuldt og tydeligt på skrift og i tale.
- Du har gode relationelle kompetencer, der har fokus på trivsel og motivation blandt dine medarbejdere. Du er en naturlig netværker, som motiverer og begejstrer andre omkring dig.
- Du har stor organisatorisk forståelse, tænker altid i helhedsløsninger og evner at indgå som sparringspartner på alle organisatoriske niveauer. Derfor har du også en naturlig respekt og nysgerrighed omkring vores kliniske kerneopgave i psykiatrien.
- Du har sans for detaljen, systematik og præcision – både når det kommer til løsning af skriftlige opgaver, kommunikationen til samarbejdspartnere og organiseringen af dit eget arbejde.
Vores forventninger til dig
Du har en relevant akademisk uddannelse og gerne erfaring med kvalitets- og forbedringsarbejdet fra sundhedsvæsnet – men du kan også komme fra andre typer af organisationer. Du skal være velbevandret i forbedringsmetoder – f.eks. lean-metoderne – og være god til at formidle dem. Du er analytisk stærk og har flair for data – som du både kan forarbejde og formidle.
Du har erfaring med ledelse og er en leder der sætter retning, involverer og skaber mening. Du har erfaring med at drive centrale dagsordner i en kompleks organisation.
Løn og vilkår
Vi ønsker, at du starter pr. 1. august 2023.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Vi er indstillet på at forhandle tillæg, som svarer til dine kompetencer.
Vil du vide mere?
Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du også mere end velkommen til at kontakte centerchef Hallur Gilstón Thorsteinsson på 29 34 94 62 eller mail hallur.gilston.thorsteinsson@regionh.dk .
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du, at ovenstående lyder spændende, så vil vi glæde os til at læse din ansøgning. Send din motiverede ansøgning sammen med cv og uddannelsesbevis via linket senest den 14. maj 2023.
Vi forventer at afholde 1. samtaler den 24. maj og 2. samtaler den 31. maj 2023. Vi gør opmærksom på, at forud for en evt. 2. samtale anvender vi personlighedstest.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder kvalitets- og forbedringsenheden, administrationen, klinisk sekretariat samt en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 850 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 14.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2022). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Hallur Gilstón Thorsteinsson - Adresse
Nordstjernevej 17, 2600 Glostrup - Stillingstype
Farmakonom - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2023 - Regionens jobnr.
248968 - Quick-nr.
447798 - Indrykningsdato
18-04-2023 -
Ansøgningsfrist
14-05-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Nordstjernevej 17, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Hallur Gilstón Thorsteinsson - Stillingstype
Farmakonom - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2023 - Regionens jobnr.
248968 - Quick-nr.
447798 - Indrykningsdato
18-04-2023 -
Ansøgningsfrist
14-05-2023 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Farmakonomer/laboranter til produktion af kemoterapi til Cytostatikaproduktion på Region Hovedstadens Apotek
Region Hovedstadens Apotek | Borgmester Ib Juuls Vej 9, 4, 2730 Herlev
FarmakonomOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
26-05-2025 -
Farmakonomer til klinisk farmaci på Herlev Hospital hos Region Hovedstadens Apotek
Region Hovedstadens Apotek | Borgmester Ib Juuls Vej 15B, 2730 Herlev
FarmakonomOpslået
13-05-2025Ansøgningsfrist
09-06-2025