Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 5, 4000 Roskilde

Afdelingslæge til dermatologisk afdeling Sjællands Universitetshospital Roskilde

 

Dermatologisk afdeling, Sjællands Universitetshospital Roskilde, søger speciallæge i dermatologi til afdelingslægestilling 30 timer/uge med start 1. august 2023 eller snarest herefter.

Hudafdelingen, Sjællands Universitetshospital er den eneste dermatologisk afdeling i Region Sjælland. Afdelingen varetager behandlinger på regionsfunktion og på højt specialiseret funktion og modtager patienter fra speciallægepraksis og andre hospitalsafdelinger fra hele regionen. Afdelingen ser også patienter med dermatologiske problemstillinger fra Færøerne bl.a. via teledermatologisk service.

Ansøger skal som afdelingslæge indgå i den ambulante virksomhed og varetage udredning, behandling og opfølgning af dermatologiske patienter ved SUH Roskilde, indgå i den teledermatologiske aktivitet med Færøerne både med afvikling af teledermatologiske konsultationer og ved fremmødekonsultationer på Landssygehuset Thorshavn. Der forventes 2-3 årlige besøg på Færøerne á 4 dages varighed. Ansøger skal samtidig forvente at deltage aktivt i præ- og postgraduat undervisning samt i afdelingens forskningsaktivitet.  

Ansøger skal være speciallæge i dermatologi.

Motiveret ansøgning og CV elektronisk. Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger og dokumentation om egne kompetencer inden for de syv lægekompetencer.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 23. og 26. maj.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst. Der er oplysningspligt om bibeskæftigelse. Der indhentes børneattest ved tilbud om ansættelse.

 

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Berit Carlsen
  • Adresse
    Sygehusvej 5, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Dermato venerologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    026250
  • Quick-nr.
    447936
  • Indrykningsdato
    20-04-2023
  • Ansøgningsfrist
    15-05-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 5, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Berit Carlsen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Dermato venerologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    026250
  • Quick-nr.
    447936
  • Indrykningsdato
    20-04-2023
  • Ansøgningsfrist
    15-05-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job