Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

SSA til Retspsykiatrisk afsnit SL9, Psykiatrien Slagelse

 

Kan du rumme fortællingerne om nogle af samfundets sygeste mennesker?
Kan du kende forskel på et fængsel og et sygehus?
Kan du kende forskel på et botilbud og et sygehus?

”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. ” 

Sådan skrev K. E. Løgstrup i 1956, og det gælder stadig den dag i dag. 
At arbejde i retspsykiatrien er i høj grad at holde et andet menneskes liv i sine hænder - på både godt og på ondt. 
Vi skal rumme nogle af de dårligste og mest triste skæbner, imens vi holder en privat distance samtidig med at vi holder patienterne tæt på, professionelt.
Det er en kompliceret balancegang at være professionel i et felt med, til tider, så nære relationer, hvor det professionelle mantra lyder: ”vi er ikke et fængsel, vi er et hospital, vi er til for patienterne, uanset deres historik, men vi kan ikke lade den være uset. ”

Sengeafsnit SL9
Vi søger social- og sundhedsassistenter pr. 1. juli 2023, eller efter aftale. 

Vi forventer ikke, at du allerede nu kan svare på de tre ovenstående spørgsmål, men vi forventer, at du vil deltage i en proces, der klæder dig på til at besvare spørgsmålene.

Vi søger social- og sundhedsassistenter med gode værdier, der sammen med kollegerne tør udfordre fagligheden og som har lyst til at bidrage til udviklingen af retspsykiatrien. 
Hos os vil du få forskellige faggrupper som dine nærmeste kolleger, herunder social- og sundhedsassistenter, pædagoger, fysioterapeuter, lægesekretær, socialrådgiver og læger.

På SL9 er der ikke plads til monofaglige kulturer, men derimod plads til et samarbejde på tværs af professioner. Sammen lytter vi til de forskellige faglige vinkler på de problemstillinger, vi oplever i hverdagen; hvad er de pædagogiske ræsonnementer, hvad er de sygeplejefaglige overvejelser, hvad er de ergoterapeutiske og hvad er de fysioterapeutiske? Er der noget vi har overset hos den enkelte patient, og hvordan sikrer vi os det fulde billede?

Vi har i afsnittet stort fokus på den kliniske kompentenceudvikling samt på den personlige udvikling hos den enkelte. Vi tilbyder derfor en række kurser og uddannelser med henblik på konstant at udvikle fagligheden hos den enkelte, men også hos afdelingen generelt, da vi har en forventning om, at viden er noget man deler og ikke holder for sig selv.


Regional Afdeling for Retspsykiatri
Retspsykiatrien er et speciale hvor 1+1 sjældent er 2. Vi arbejder med komplekse problemstillinger og lige så komplekse mennesker, hvor den samme sygdom kan komme til udtryk på lige så mange måder, som der er patienter. 
Der er derfor stor frihed i opgaveløsningen, for at sikre den optimale og korrekte pleje af patienternes sygdom og livssituation. 
Når man arbejder i et felt med mange og triste skæbner og livsfortællinger, er sammenhold og tillid til ens kolleger af enorm betydning. Man skal kunne sige fra, når ens personlige grænser bliver overskredet, og der skal være forståelse og respekt for dette fra ens kolleger. På SL9 lytter vi til hinanden og hjælper hinanden. 
Kort sagt: vi er gode kolleger for hinanden.

”Når vi vokser som unikke personer, lærer vi at respektere andres unikke egenskaber. En egenskab som spejler sig i arbejdet på SL9; nemlig et alsidigt og meningsfuldt arbejde, med fokus på at bevare drømme og håb hos den enkelte patient. En afdeling med støtte og masser kollegial sparring. ” 


I retspsykiatrien ligger vi derfor stor vægt på, at sikkerheden er på plads og alle medarbejdere modtager den træning de har behov for, for at føle sig trygge i deres arbejde. 
Vi arbejder aldrig alene, men er altid inden for visuel eller auditiv afstand af hinanden - ikke fordi vi frygter patienterne, men fordi vi på den måde, sammen, kan observere hinanden og patienterne, og hjælpe patienten med et kontekstskifte eller andet, hvis vi ser behov herfor.

For at have sikkerheden på plads tilbyder vi i retspsykiatrien ugentlige træninger samt hele temadage dedikeret til netop deeskalering og hvilke metoder vi anvender, hvis vi fejler med dette. Derudover afholdes der to gange årligt en dybdegående uddannelse á 16 dages varighed, hvor emner som lovgivning, etik og procedurer gennemgås i dybden. 

Rammer for stillingen
Vi søger social- og sundhedsassistenter, 32 - 37 timer om ugen eller efter aftale, i skiftende vagter og med weekendarbejde hver anden weekend. 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte assisterende oversygeplejerske Line Birk Larsen på mail: linebl@regionsjaelland.dk

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug.

Ansøgningsfrist: 22. maj 2023

Samtaler afholdes i uge 21


 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Line Larsen
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2023
  • Regionens jobnr.
    026272
  • Quick-nr.
    447998
  • Indrykningsdato
    21-04-2023
  • Ansøgningsfrist
    22-05-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Line Larsen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2023
  • Regionens jobnr.
    026272
  • Quick-nr.
    447998
  • Indrykningsdato
    21-04-2023
  • Ansøgningsfrist
    22-05-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Pædagogisk personale søges til fastansættelse på Kofoedsminde afd. Stevns.

Socialområdet Kofoedsminde  |  Korsnæbsvej 63, 4673 Rødvig Stevns
Social- og sundhedsassistent

Opslået
16-04-2025

Ansøgningsfrist
16-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Social- og sundhedsassistent søges til IVT-team i Psykiatrisk Akut Modtagelse, Psykiatrien Slagelse

Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistent

Opslået
16-04-2025

Ansøgningsfrist
13-07-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Pædagogisk personale søges til fastansættelse på Kofoedsminde afd. Rødby.

Socialområdet Kofoedsminde  |  Højbovej 9, 4970 Rødby
Social- og sundhedsassistent

Opslået
16-04-2025

Ansøgningsfrist
16-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Bioanalytiker eller anden sundhedsfaglig kollega, Klinisk Biokemisk Afdeling Næstved

Næstved Sygehus  |  Ringstedgade 57, 4700 Næstved
Social- og sundhedsassistent

Opslået
08-05-2025

Ansøgningsfrist
20-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Social- og Sundhedsassistent til Sterilcentralen, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Nykøbing F. Sygehus  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
Social- og sundhedsassistent

Opslået
28-04-2025

Ansøgningsfrist
15-05-2025