Klinisk Forskningsenhed, Kræftbehandling
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Ph.d. stipendiat
Hvis du har mod på en alsidig og afvekslende arbejdsdag blandt engagerede forskere på både hospital og universitet, så er der ved Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, en spændende og udfordrende stilling som ph.d. stipendiat ledig til besættelse per 1. september 2023 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer ugentlig og er af 3 års varighed.Om organisationen
Ansættelse og primære arbejdssted vil være på Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Sygehus Syd. Projektet er et tværfagligt samarbejdsprojekt med vejledere fra både onkologisk afdeling, hæmatologisk afdeling, klinisk mikrobiologisk afdeling, og Aalborg Universitet samt Rigshospitalet.
Om stillingen
Stillingen er delvist eksternt finansieret og fokuseret på gennemførsel af et ph.d. projekt om udviklingen af et AI-baseret klinisk beslutningsstøtte-værktøj som hjælp til hurtig og præcis risiko stratificering hos patienter i onkologisk og hæmatologisk behandling, som er i risiko for febril neutropeni. Projektet gennemføres som en række klinisk epidemiologiske studier med udgangspunkt i nationale danske registre, kliniske kvalitetsdatabaser samt journaldata. Som ph.d-studerende vil du blive indskrevet på ph.d-uddannelsen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Arbejdsopgaverne omfatter:
- Gennemførsel af videnskabelige studier under supervision
- Deltagelse i ph.d. kursusprogram
- Deltagelse i relevante undervisnings- og formidlingsopgaver
- Aktiv deltagelse i det faglige og sociale miljø
Om dig
Vi forestiller os, at du har en lægefaglig baggrund. Den ideelle kandidat har desuden:
- Forskningserfaring indenfor registerforskning
- Erfaring med statistisk programmering i én eller flere softwarepakker (Stata, R eller SAS)
- Kendskab til processen med publicering i videnskabelige tidsskrifter
- Skal være villig til at rejse en vis del af arbejdstiden
- Gode skriftlige formuleringsevner (dansk og engelsk)
Vil du vide mere
Yderligere oplysninger vedr. stilling og ansættelsesprocessen kan fås ved henvendelse til klinisk lektor, Laurids Ø. Poulsen (hovedvejleder), onkologisk afdeling, e-mail laop@rn.dk, tlf. 97666795, eller professor Tarec El-Galaly, hæmatologisk afdeling, e-mail tceg@rn.dk.
Spørgsmål vedr. ansættelsesprocessen kan stilles til HR medarbejder Tanja Graven, e-mail taje@rn.dk, tlf. 20378190
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning iht. overenskomst for akademikere i regionerne. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitetshospital skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, dokumentation for uddannelse, referencer/anbefalinger og anden relevant dokumentation.
Vi ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Birgitta Wanda Nielsen - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg - Stillingstype
Forsker - Speciale
Klinisk onkologi - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2023 - Regionens jobnr.
18001 - Quick-nr.
448255 - Indrykningsdato
27-04-2023 -
Ansøgningsfrist
01-06-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Birgitta Wanda Nielsen - Stillingstype
Forsker - Speciale
Klinisk onkologi - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2023 - Regionens jobnr.
18001 - Quick-nr.
448255 - Indrykningsdato
27-04-2023 -
Ansøgningsfrist
01-06-2023 (udløbet)