Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.

Speciallæge i pædiatri søges til Nykøbing F. Sygehus

Børne- og Ungeafdelingen på Nykøbing F. Sygehus søger en overlæge/afdelingslæge til vores hyggelige afdeling i skønne omgivelser tæt ved skov, strand og vand. Ansættelse 1. august 2023 eller efter aftale.

Om afdelingen

Børne- og Ungdomsafsnittet på Nykøbing F. Sygehus varetager pleje og behandling af børn og unge fra 34. uge til 18 år med både pædiatriske, ortopædkirurgiske og andre kirurgiske problemstillinger. Det fordrer et personale med bredt kendskab til og erfaring inden for specialet, hvilket netop kendetegner vores pædiatriske sengeafsnit og ambulatorie, der er velfungerende afsnit bemandet med meget erfarent personale.

Vi har 15 sengepladser inkl. neonatalpladser, børne- og ungemodtagelse samt et ambulatorium med ca. 5000 besøg årligt. Der er 10 speciallæger og 2-3 læger under uddannelse, herunder introduktionsforløb til pædiatri.
Afdelingen dækker bl.a. fagområderne endokrinologi, neuropædiatri, gastroenterologi, neonatologi og immunologi.
Børne- og Ungdomsafsnittet særligt fokus på løbende vedligeholdelse af kompetencer og procedurefærdigheder. Vi har månedligt træning i neonatal genoplivning og årligt en neonatal temadag med særlig fokus på andre neonatale procedure end genoplivning, ligesom der vil være mulighed for at komme på bl.a. CAMES til kurser efter aftale.

Ledelsen i afdelingen er forholdsvist ny med både ny cheflæge, chefsygeplejerske, chefjordemoder og ledende overlæge - flere dog med forudgående kendskab til afdeling/sygehus og region. Vi er derfor inde i en god og produktiv udvikling med generationsskifte og fokus på uddannelse og faglighed i afdelingen. 

Om stillingen

Vi søger en dedikeret pædiater, som kan lide at se børn i den brede pædiatri - fra de neonatale til de unge - på en mindre og rolig afdeling. Der vil være mulighed for at arbejde indenfor eget fagområde eller interessefelt, ligesom vi har gode rammer for dygtiggørelse ved kurser, konferencer o.l.

Stillingen er med vagtforpligtelse, 8- til 10-skiftet, og en del af vagterne vil være uden forvagt. Du vil derudover varetage stuegang og ambulatorier tilpasset dine ønsker og kompetencer, ligesom vi forventer deltagelse i undervisning i afdelingen løbende. 

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst samt lokale løntillæg iht. forhåndsaftale. Der er mulighed for funktions- eller kompetencetillæg samt deltidsansættelse efter forhandling.

Sygehuset har en direkte busforbindelse mellem Vesterport i København og Nykøbing F. Sygehus t/r, som kører hver morgen og eftermiddag. Der er desuden mulighed for lægebolig eller at booke overnatning på personalehotellet, som også byder på frisklavet morgenmadsbuffet efter overnatningen. Læs mere på komsydpaa.dk. 

Vi ser frem til at høre fra DIG!

Din ansøgning skal indeholde

  • Motiveret ansøgning
  • CV efter de syv lægeroller
  • Autorisations-id som speciallæge i Danmark

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 25.

Hvis du vil vide mere
Kontakt cheflæge Cæcilie Trier Sønderskov

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Cæcilie Sønderskov
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge, Afdelingslæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    026776
  • Quick-nr.
    448791
  • Indrykningsdato
    08-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
  • Kontaktperson
    Cæcilie Sønderskov
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge & Afdelingslæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    026776
  • Quick-nr.
    448791
  • Indrykningsdato
    08-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.