Region Sjælland
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Overlæge søges til Anæstesiologisk Afdeling Holbæk Sygehus
Ved Anæstesiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus er en stilling som overlæge med vagtforpligtelse, ledig til besættelse den 1. september 2023 eller efter aftale. Vi udvider med et ekstra vagtlag af speciallæger samtidigt med oprettelse af semi-intensiv kirurgisk seng i tilknytning til vores intensivafsnit og har derfor brug for flere gode kollegaer og har derfor brug for flere gode kollegaer.
Afdelingen er i gang med et generationsskifte og har gennem det sidste år ansat en del nye speciallæger. Alle læger på ledende poster er nyansatte og vi ønsker gennem fokus på uddannelse, udvikling og forskning, at styrke fagligheden og læringen for afdelingen og alle ansatte, således at afdelingen på alle områder lever op til de nyeste standarder og leverer optimale patientforløb. Afdelingen har længe været kendt for et godt arbejdsmiljø, hvor alle hjælper alle og der er stor fleksibilitet, dette ønsker vi naturligvis at bevare.
For at virkeliggøre vores ambition har vi brug for endnu en engageret overlæge, der vil arbejde inden for det brede opgaveområde vi håndterer. Der vil være mulighed for at arbejde dedikeret inden for specielle områder, men alle speciallæger skal være i stand til at varetage opgaver inden for hele vores opgaveportefølje.
Afdelingen servicerer et akutsygehus med en velfungerende akutafdeling med level 2 traumemodtagelse. gynækologisk/obstetrisk-, pædiatrisk-, abdominal- og ortopædkirurgisk afdeling samt to medicinske afdelinger med kardiologi, nefrologi, gastroenterologi, rheumatologi, geriatri og apopleksi fase 2.
Patientgrundlaget giver således en stor diversitet og kompleksitet i arbejdsopgaverne og fordrer brug af nyeste viden og behandlinger. Du vil således, med en ansættelse hos os, være med til at understøtte afdelingens strategi med udvikling af gode patientforløb i henhold til bedste kliniske praksis ud fra højeste evidens, alt sammen i samarbejde med afsnittets læger og en meget stabil og videbegærlig plejegruppe.
Det multidisciplinære intensivafsnit er et niveau 2 afsnit med 7 almene intensivpladser samt 2 sengepladser allokeret til NIV. Afsnittet har ca. 800 indlæggelser om året. I 2023 oprettes en semi-intensiv kirurgisk plads.
Sygehuset har 2 operationsgange, hvor der årligt administreres ca. 7000 anæstesier indenfor ortopædkirurgi, parenkymkirurgi og gynækologi/obstetrik. Vi har fokus på tværgående perioperative forløb med tiltagende fokus på regional anæstesi. Vi har et velfungerende dagkirurgisk afsnit med en del pædiatriske anæstesier.
Afdelingens tværfaglige smertecenter behandler indlagte patienter med cancerlidelser samt ambulante patienter med både maligne og non-maligne smertetilstande. Dette område er et afsnit for sig og arbejdet her varetages af dedikeret personale til området.
Vi ser uddannelse som en kerneopgave og har fokus på læring i arbejdstilrettelæggelsen. Vi har en tryg uddannelseskultur samt god mulighed for efteruddannelse af speciallægerne. Du har mulighed for at blive en del af et stærkt vejlederteam, der arbejder målrettet med kompetenceudvikling af hovedvejlederne såvel som de kliniske vejledere. Vi anvender aktivt invers feedback og sætter en ære i at tilbyde vores uddannelseslæger vejledning indenfor alle 7 lægeroller. Afdelingen varetager uddannelse af læger, anæstesi- og intensivsygeplejersker samt medicinstuderende.
Vi opprioriterer aktuelt forskningsområdet. I den forbindelse er vi ved at implementere en ny forskningsstrategi, der blandt andet involverer opbygning af en forskningsgruppe med ph.d. studerende, forskningsprojekter der drives med fælles indsats fra læger og sygeplejersker i afdelingen og brug af klinisk forskning til at sikre bedste kliniske praksis.
Vagtberedskabet udgøres af et forvagtslag bestående af reservelæger, samt et bagvagtslag med speciallæger. Begge vagtlag har tilstedeværelsesvagt. På vej mod det 3. vagtlag har vi aktuelt i 3 læger i vagt i godt 80 % af vagterne.
Vi tilbyder:
-
En afdeling med fokus på højt fagligt niveau, der samtidigt vægter arbejdsmiljø og samarbejde.
-
En varieret klinisk hverdag med mulighed for at bevare den anæstesiologiske bredde, men hvor specifikke ønsker om specialisering også kan tilgodeses
-
Mulighed for eget ansvarsområde og inddragelse i afdelingens udvikling
-
Gode muligheder for tid og ressourcer allokeret til din kompetenceudvikling, uddannelse og forskning
-
Fleksible ansættelsesforhold
-
Mulighed for hjælp med at finde bolig i Holbæk, hvis det ønskes.
Vores forventninger:
-
Speciallæge i anæstesiologi
-
Faglig kompetent
-
Gode kommunikative evner, med mod på varetagelse af en meget bred gruppe af akutte medicinske - og kirurgiske tilstande
-
Godt humør
Hvis ovenstående har vagt din interesse så tag kontakt til cheflæge Ole Christensen.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:
Torsdag den 1. juni 2023.
Yderligere oplysninger:
Kan fås ved henvendelse til cheflæge Ole Christensen, Anæstesiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus
tlf.: 24 24 99 56; Mail: olch@regionsjaelland.dk
Ansøgningen bør tage udgangspunkt i de syv lægeroller. Ansøgning sendes via linket i annoncen
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
Fakta
- Arbejdssted
Holbæk Sygehus -
Kontaktperson
Ole Christensen - Adresse
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk - Stillingstype
Læge, Overlæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2023 - Regionens jobnr.
026845 - Quick-nr.
448964 - Indrykningsdato
11-05-2023 -
Ansøgningsfrist
01-06-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Holbæk Sygehus - Adresse
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk -
Kontaktperson
Ole Christensen - Stillingstype
Læge & Overlæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2023 - Regionens jobnr.
026845 - Quick-nr.
448964 - Indrykningsdato
11-05-2023 -
Ansøgningsfrist
01-06-2023 (udløbet)