Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Ledende lægesekretær; neurologisk afdeling

Ledende lægesekretær; neurologisk afdeling

Ledende lægesekretær

Stilling som ledende lægesekretær ved Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød, er ledig til besættelse pr. 01.08.23, eller efter nærmere aftale.

Vi søger en ledende lægesekretær med ledelseserfaring fra hospitalsvæsenet, personligt overskud og gode samarbejdsevner.

Vi har brug for en udviklingsorienteret og handlekraftig leder, som sikrer løbende medinddragelse af sekretærgruppen og prioriterer arbejdsglæde højt. 

Sekretærgruppen udgøres af 14 kompetente og engagerede lægesekretærer/sekretærer, som varetager en række specialiserede opgaver i relation til patientforløbene i de to stationære sengeafsnit såvel som i specialambulatorierne. 

Det ene sengeafsnit er forbeholdt patienter med apopleksi, det andet patienter med andre neurologiske tilstande. Ambulatorierne varetages af subspecialiserede teams bestående af fast tilknyttede sekretærer, speciallæger og sygeplejersker indenfor bl.a. multipel sklerose, epilepsi, demens, hjernekræft, hovedpine og akutte udredninger.

Nordsjællands Hospital etablerer sig om godt 3 år i helt nyt, moderne hospitalsbyggeri, hvor de nye arbejdsgange skal tilpasses fremtidens patientforløb, karakteriseret ved bl.a. færre fremmødekontakter og relativt flere virtuelle kontakter samt endnu større fokus på tilrettelæggelsen af patientforløbene på den, for patienterne, mest hensigtsmæssige måde.

Stillingen indebærer således, udover selve personaleledelsesdelen, også væsentlige aspekter i relation til sekretærgruppens faglige udvikling såvel som organisationsudvikling for afdelingen som helhed.

Der vil være løbende implementering af ny teknologi og optimeret anvendelse af Sundhedsplatformen som redskab for dokumentation, patientsikkerhed og faglig kvalitet.

Stillingen kan udover ledelsesfunktionerne i vekslende omfang indebære varetagelse af driftsopgaver i sekretærgruppen samt specifikke opgaver for Afdelingsledelsen.

Den ledende lægesekretær refererer til Afdelingsledelsen med cheflægen som nærmeste leder og indgår i afdelingens ledergruppe på lige vilkår med ledende overlæger, oversygeplejersker og overterapeuter.

Arbejdstid 37 timer pr. uge. Løn i henhold til overenskomst.

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden og stiles til Afdelingsledelsen.

Ansøgningsfrist mandag den 5. juni 2023 klokken 12:00.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til cheflæge Kai Jensen kai.jensen@regionh.dk. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 13. og 15. juni 2023.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Kai Jensen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    249473
  • Quick-nr.
    448971
  • Indrykningsdato
    11-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    05-06-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Kai Jensen
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    249473
  • Quick-nr.
    448971
  • Indrykningsdato
    11-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    05-06-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.